Medicinsk terminologi

Medicinsk terminologi

Anatomien skabte den medicinske terminologi  Alexandriaskolen, Alexandria i Ægypten omkring 300 år f.Kr.  Leonardo di ser Piero da Vinci (15. april 1452 - 2. maj 1519) maler,

billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom.

1487 The Vitruvian Man



1543, Andreas Vesalius: De humani corporis fabrica

 1955, Nomina Anatomica

Litteratur 

Anatomiens navne Jan Rytter Nørgaard og Karin Holmboe (Nyt Nordisk Forlag)

Legemets anatomi  Bevægeapparatet  Knogler, led, muskler  Kar, nerver, hud

 De indre organer (Bløddelsorganerne)  Parenchym  Bindevæv  Kar, nerver

 Hovedet, halsen  Hjerne og rygmarv

Anatomiske normalstilling og snitplaner  Den anatomiske normalstilling 

Oprejst stilling med ansigtet vendende fremad, armene strakte og hængende langs kroppen med håndfladerne vendende fremad. Benene er strakte og samlede med fødderne pegende ligeud

 Anatomiske snitplaner 

Frontal planet  Vertikal (lodret) plan gennem organismen gående fra side til side, dvs. parallelt med panden og vinkelret på medianplanet.  Horisontal planet  Transversel (vandret) plan, og som deler organismen, eller dele heraf i en øvre og nedre del, et tværsnit  Sagittal planet  Det lodret plan gennem legemets midterakse vinkelret på frontalplanet.  Medianplanet er et specialtilfælde af sagittalplanene, der deler kroppen i to symmetriske halvdele

Anatomiske retningsangivelser  Retningsorientering 



   

Op/ned  Superior/inferior  Kranial/kaudal anvendes synonymt med hhv. superior og inferior  På ekstremiteterne: Proximalt/distalt Fremad/bagud  Anterior/posterior  Ventral/dorsal anvendes synonymt med hhv. anterior og posterior Ud til siden/ind mod midten  Lateralt/medialt Op og fremad  Rostralt (kun ved beskrivelse af hjerne og rygmarv) Palmar/dorsal  Mod håndfladen resp. mod håndryggen Plantar/dorsal  Mod fodsålen resp. mod fodryggen

Specielle anatomiske retningsangivelser • Dexter/sinister – højre/venstre • Superficiel/profund – nær overfladen resp. i dybden • Ekstern/intern – udvendig/indvendig • Unilateral – ensidig • Bilateral – beggesidig

• Ipsilateral – samsidig • Medioclaviculærlinien – lodret linie midt gennem sternum • Midtaxillærlinien – lodret linie midt gennem axillen parallelt med de

to axillærfolder • Angulærlinien – lodret linie gennem angulus scapula (skulderbladets nederste mediale hjørne)

Udtale af de anatomiske strukturer  Sprogbrug er latin og græsk (og dansk og engelsk)!

 Få tips:  Næsten aldrig tryk på sidste stavelse

 Flavus, albus  Ord med lange vokaler:  Tryk på næstsidste stavelse:  Fraktura (fraktur)  Cerebellum (lillehjernen)  Ord med korte vokaler  Tryk på tredjesidste stavelse (er ofte mest relevant)  Digitus (finger)  Cerebrum (storhjernen)  Tuberositas (fremspring)

Sådan skal det udtales og sådan lyder det!  http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=gen erelle_udtaleregler&placering=main  http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=udt ale_indeks_med_understregninger&placering=main #b Kilde: Tandlægeskolen, Aarhus Universitet

Hvordan udtales f.eks. bogstavet c ?  c udtales som ’s’ foran fortungevokalerne e, i, y, ae og oe

cella (celle) udtales som ’sella’ cystis (blære) udtales som ’systis’  Ellers udtales c som k, dvs foran a, o, u og konsonanter

caput (hoved), udtales ’kaput’ crista (kam), udtales ’krista’ Derfor udtales cc som x (ks) foran e, i, y, ae og oe os coccygis (haleben), udtales ’ås koxygis’ Ellers udtales cc som kk saccus (sæk), udtales ’sakkus’ Kilde: http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=generelle_udtaleregler&placering= main

Øvelse  Filum

Filum

 Foramen

Foramen

 Fimbria

Fimbria

Øvelse Os

Os

Articulatio

Articulatio

Musculus

Musculus

Arteria

Arteria

Vena

Vena

Nervus

Nervus

Øvelse Articulatio Articulatio humeri

Articulatio temporo-mandibularis Articulatio zygapophysialis

Articulatio temporo-mandibularis

Articulatio zygapophysialis

Øvelse Epididymis

Epididymis

Epididymidis

Epididymidis

Epididymiditis

Epididymiditis