Latinske fagudtryk

Medicinske fagudtryk for ambulancemandskab

Forord Reddernes udviklingssekretariat (forkortet RUS), er et sekretariat i 3F´s transportgruppe, oprettet efter OK2010. Hensigten med at oprette RUS var at sikre, at der på et organisatorisk, politisk og strategisk plan arbejdes med at analysere og fremtidssikre udviklingen af reddernes arbejdsopgaver og kompetencer. Helt konkret arbejder RUS med forskellige opgaver, som er besluttet af RUS’ bestyrelse, der er sammensat af medlemmer af reddernes faglige klubber, samt medlemmer fra 3F transportgruppen, der organiserer redderne.

Udgivet af

Kampmannsgade 4 1790 V. www.3f.dk Telefon 70 300 300

2

Redderne i 3F

Denne lille ordbog er tænkt som et hjælpemiddel i din hverdag som redder, både mens du er under uddannelse og senere i dit arbejdsliv. Med venlig hilsen Reddernes Udviklingssekretariat

3

Medicinske fagudtryk for ambulancemandskab Udtale Det kan være svært at finde ud af hvordan de latinske og græske fagudtryk udtales. Ofte er det præcist, som det er skrevet, men der er undtagelser.

4

Redderne i 3F

Bogstav

Udtales som

Ae

Æ

Regler

Oe

Ø

Au

Aw

Eu

Ew

C

S

Når det står foran e, i, y, ae eller oe

C

K

Når det står foran a, o, u eller en konsonant

Cc

Ks

Når det står foran e, i, y, ae eller oe

Cc

Kk

Når det står foran a, o, u eller en konsonant

Sc

S

Når det står foran e, i, y, ae eller oe

Ch

K

Ph

F

Qu

Kv

Th

T

X

ks

5

Forkortelse for arteria; arterie

A

Abdomen bugen, området fra mellemgulvet og ned til bækkenet Abnorm unormal, afvigende Abortus abort Abrasio udskrabning af livmoderens slimhinde Abces byld Absence kortvarigt tilfælde af bevidstheds fjernhed Absorbere opsuge fra omgivelserne Abstinens afholdenhed, f.eks. fra medicin eller alkohol Abstinent præget af symptomer på ophør af f.eks. alkolhol eller vanedannende medicin ACE-hæmmer forkortelse for angiotensin converting enzyme-hæmmer. Virker blodtrykssænkende og mindsker hjertets behov for ilt. Acetylkolin se neurotransmitter Acetylsalicylsyre hæmmer dannelsen af blodpropper, smertestillende, hæmmer betændelsesreaktioner og virker febernedsættende. Acidose syreophobning. Tilstand hvor blodets pH værdi er lav. Det modsatte af alkalose/baseose. Kan opstå på baggrund af f.eks. nedsat respiration eller ved ændret stofskifte, f.eks. ved diabetes Adam-Stokes’ syndrom tilfælde af bevidstløshed pga langsom puls Adaptation tilpasning. Anvendes specielt om sanserne. Adeno- kirtelAdenom godartet svulst udgående fra kirtelvæv Adfærdsterapi terapi hvor formålet er at opnå en hensigtsmæssig adfærd ved at hæmme eller fremme en given adfærd. Anvendes f.eks. til skizofrene

6

Redderne i 3F

ADH forkortelse for antidiuretisk hormon. Hormon som påvirker nyrerne til at mindske udskillelsen af urin. Dannes i hypofysens baglap. Adhærence sammenvoksning af f.eks. bughinde eller hjertesæk. Kan ses efter infektion eller operation. Adipositas fedme Adrenalin binyrebarkhormon. Gør kroppen klar til kamp ved at øge pulsen, udvide luftvejene og pupillerne og tilfører ilt til skeletmusklerne. Øger desuden blodgennemstrømning i livsvigtige organer Adækvat passende, tilsvarende, forventet opførsel Aerobe bakterier bakterier, der trives med ilt Afasi manglende evne til at bruge sproget. Impressiv afasi manglende evne til at forstå. Ekspressiv afasi manglende evne til at udtrykke sig. Global afasi blanding af impressiv og ekspressiv afasi Afebril feberfri, dvs. med temperatur mellem 36.5 og 37.5 grader celsius Affektiv sindslidelse sygdomme i sindsstemningen, f.eks. mani og depression Afferent afferent nervebane nervebane, der fører impulser ind mod centralnervesystemet Agitation uro, oftest psykisk. Kan komme til udtryk ved råben og skælden ud Agiteret depression depression som kommer til udtryk ved uro og rastløshed Agorafobi sygelig angst for åbne pladser Agraf metalklemme, der anvendes til at holde sårrandene sammen efter en operation Agrafi tab af evne til at skrive pga hjerneskade a-grafi røntgenundersøgelse af arterier. En sammentrækning af arteriografi

7

Aids forkortelse for aquired immune deficiency syndrome. Infektionssygdom som skyldes humane immunedeficiency virus HIV. Symptomerne er træthed, vægttab og alvorlige infektioner i f.eks. lunger, hud og centralnervesystem. AK-behandling forkortelse for anti koagulations behandling. Behandling med medicin der hæmmer blodets evne til at størkne. Anvendes til at forebygge blodpropper. Akinesi ubevægelighed, ses f.eks. i forbindelse med Parkinsons sygdom. Akkomodation øjets evne til at stille skrapt ved at krumme øjets linse Akromegali kæmpevækst af specielt hænder, fødder, hage, næse og pande Aksil armhule Akut abdomen pludseligt opståede mavesmerter Akut delirium akut delir livstruende akut tilstand med motorisk uro, bevidsthedspåvirkning, forhøjet blodtryk som kan føre til kredsløbssvigt. Ses f.eks. hos patienter med mani. Akut forbigående psykose kaldes også for reaktiv psykose. Psykotisk tilstand fremkaldt af akutte belastninger eller traumer. Symptomer som ved scizofreni, men personen bliver rask igen i løbet af nogle uger Akut myocardie infarkt se AMI Albumin proteinstof i blodet, bidrager til det kolloidosmotiske tryk Aldosteron binyrebarkhormon. Regulerer væske og saltbalancen samt blodkarrenes sammentrækning og påvirker på den måde blodtrykket Aleksi tab af evnen til at læse pga hjerneskade Alfa- celler celler i bugspytkirtlen, som producerer glucagon

8

Redderne i 3F

Alfa-1-antitrypsin proteinstof i blodet. Ved mangel på stoffet ses øget risiko for lunge emfysem -algi smerte f.eks. myalgi muskelsmerter Alimentær vedr. føde. Alimentær smitte smitte gennem fødevarer Alkalose tilstand hvor kroppen er basisk, dvs at pH værdien er forhøjet. Det modsatte af acidose. Kan f.eks. opstå på grund af hyperventilation eller store opkastninger, hvor der mistes syre Allergen allergifremkaldende stof, f.eks. pollen, dyrehår eller fødevarer Alloplastik operation med indsættelse af kunstig legemsdel, f.eks. hofte alloplastik Alnotox en blanding af Medicinsk Dinitrogenoxid (50%) og Medicinsk Oxygen (50%), som anvendes til smertelindring ved akutpleje og mindre indgreb ALS amyotrofisk lateral sclerose neurologisk lidelse, der skyldes henfald af nerveceller i centralnervesystemet. Symptomer: muskelsvækkelse der breder sig til alle muskelgrupper incl. Respirationsmusklerne Alveole lungeblære hvor udveksling af ilt og kultveilte finder sted Alzheimers sygdom neurologisk lidelse som er den hyppigste årsag til demens Ambivalens modsatrettede følelser, gør det svært at træffe valg. Ses ofte ved scizofreni AMI forkortelse af akut myocardie infarkt. Blodprop i hjertets kranspulsåre, som nedsætter iltforsyningen til hjertemuskulaturen. Symptomer: brystsmerter, åndenød, angst Aminosyrer proteinernes byggesten Amnesi hukommelsestab Amniocentese fostervandsprøve Ampulla recti nederste del af endetarmen

9

Amylase enzym fra bugspytkirtlen, medvirker ved nedbrydning af kulhydrat Amyotrofisk lateral sclerose se ALS Anaerobe bakterier bakterier, der lever uden ilt Anafylaktisk chok kredsløbschok på grund af en allergisk reaktion, f.eks. insektstik eller medicin indgift Analgetika smertestillende lægemiddel Anamnese sygehistorie, beskrivelse af et sygdomsforløb Anastomose forbindelse f.eks. mellem blodkar Anatomi læren om kroppens opbygning Androgener mandlige kønshormoner Aneurisme udposning på arterie Angina pectoris brystsmerter, som skyldes nedsat ilttilførsel til hjertemusklen Angio- kar Angiografi røntenundersøgelse af kar, f.eks. blodkar, lymfekar eller galdegange Angiotensin converting enzyme-hæmmer se ACEhæmmer Anoksi manglende ilttilførsel til væv Anomali abnormalitet, afvigelse Anoreksi madlede, appetitløshed Anoreksia nervosa nervøs spisevægring Antabus lægemiddel der fremkalder ubehagelige symptomer ved samtidig indtagelse af alkohol Antacida lægemiddelgruppe der neutraliserer mavesyre Antebrachium underarm Anterior legemsretning: fortil Anti imod Antibiotika lægemiddelgruppe der dræber eller hæmmer bakteriers vækst

10

Redderne i 3F

Anticholinergika lægemiddelgruppe. Modvirker det parasympatiske nervesystem. Hæmmer spytproduktion, udvider pupillen, hæmmer rystelser, afslapper bronkiemuskulaturen og øger hjertefrekvensen Antidepressiva lægemiddelgruppe. Anvendes ved depression. Virker stemningsløftende og aktiverende Antidiabetika lægemiddelgruppe. Anvendes til behandling af diabetes Antidiuretisk hormon se ADH Antiemitika lægemiddelgruppe. Kvalmestillende Antigen fremmed stof, der fremkalder en reaktion fra immunsystemet. Kan f.eks. være en mikroorganisme Antihistaminer lægemiddelgruppe. Modvirker histamins virkning. Anvendes ved allergi samt transportsyge Antikoagulantia lægemiddelgruppe. Se AK behandling Antipsykotika lægemiddelgruppe. Dæmper psykotiske symptomer og uro Antistoffer kaldes også immunglobulin. Proteinstoffer i blodet, der deltager i kroppens immunforsvar. Der findes forskellige typer, som har hver deres specielle funktion. Anuri ophør af urinproduktion Anus endetarmsåbning Anxiolytika lægemiddelgruppe. Virker angstdæmpende Anæmi blodmangel, nedsat indhold af hæmoglobin i blodet Anæstesi narkose, bedøvelse. Universel anæstesi bedøvelse, hvor personen sover. Lokal anæstesi bedøvelse hvor et område af kroppen gøres smertefri Aorta legemspulsåren, hovedpulsåren Apatisk sløv, ligeglad

11

Apatogen ikke sygdomsfremkaldende Apnø respirationsstop Apoplexi neurologisk lidelse, der skyldes enten blodprop eller blødning i hjernen. Symptomer; lammelser, føleforstyrrelser, afasi, synsnedsættelse, afasi Appeleren indtrængende søgen om hjælp til noget. Kan være verbalt eller nonverbalt Appendektomi fjernelse af blindtarmen ved operation Appendicitis blindtarmsbetændelse. Symptomer; mavesmerter, kvalme, opkastninger, feber Apraksi tab af evnen til at udføre almindelige dagligdags handlinger pga hjerneskade Aqua vand Arachniodea den mellemste hjernehinde, kaldes også spindelvævshinden Araknofobi angst for edderkopper Arcus bue Arrhytmia cordis arytmi, uregelmæssig hjerterytme Arteria carotis halspulsåren Arteria radialis håndledsarterie Arterie blodkar der fører blod væk fra hjertet Arteriografi se a-grafi Arteriole lille arterie Arteriosklerose åreforkalkning Arthr- ledArtrhitis uica stofskiftesygdom med ophobning af urinsyre. Symptomer; hævede og smertende led. F.eks. podagra Articulatio led Artroskopi kikkertundersøgelse af led Arytmi uregelmæssig rytme

12

Redderne i 3F

a.s.a. forkortelse af anamnese som anført. Journaludtryk der betyder at sygehistorien er som tidligere beskrevet ASAT forkortelse for asparataminotransferase, enzym der frigøres til blodet ved lever eller hjertesygdom Ascendens opadstigende Ascites væskeophobning i bughulen. Ses typisk ved leverlidelser og svær hjertesygdom Aseptisk uden bakterier Aspiration 1. indånding af væske eller faste stoffer i luftvejene. 2. udtømning af væske fra kroppens hulrum Associerende tilstand hvor en tanke føder en ny tanke osv. Sker i hurtig rækkefølge og ses f.eks hos patient med mani Astma lungelidelse hvorved slimhinden i bronkierne svulmer op og musklerne i bronkierne trækker sig sammen. Symptomer; anfald af åndenød, hoste og opspyt Asystoli manglende sammentrækning af hjertemusklen. Hjertestop Ataksi manglende koordinering af bevægelser Atelektase sammenfald af lungevæv Aterosklerose åreforkalkning der oftest ses i de allerstørste pulsårer Atlas øverste halshvirvel ATP forkortelse for adenotrifosfat energidepot i cellen Atresi tillukning af kanal, f.eks. spiserøret Atrieflagren, atrieflimren meget hurtige sammentrækninger af hjertets forkamre, hvorved kun en del af sammentrækningerne ledes videre til hjertekamrene Atrioventrikulærknude se AV-knude Atrium hjertets forkammer Atrofi svind af væv, f.eks. muskelatrofi hvor muskelmassensvinder pga inaktivitet Attak anfald

13

Auditiv vedrørende hørelsen Auskulation undersøgelse af patienten ved at lytte f.eks. med stetoskop Autisme følelsesmæssig distancering fra andre mennesker Autoimmun lidelse lidelse der skyldes at immunforsvaret går til angreb mod kroppens egne celler Autonome nervesystem dendel af nervesystemet der styrer funktioner vi ikke selv er herre over. F.eks. åndedræt, hjerteaktion, tarmfunktion AV-knude forkortelse af atrioventrikulærknude. En del af det system der sammen med sinusknuden regulerer hjertets rytme Axon udløber fra nervecelle

B

Babinskis refleks afprøves ved at stryge med en stump genstand under foden. Hvis storetåen trækker opad er refleksen positiv. Positiv Babinskerefleks er udtryk for en skade på det motoriske nervesystem, f.eks. ved en hjerneblødning Bacille bakterie Bagvægsinfarkt blodprop, som har ramt hjertets bagvæg. Se også AMI Bakteriuri bakterier i urinen Ballondilatation behandling der udvider en arterie. Anvendes ved åreforkalkning. Barbiturater lægemiddelgruppe. Anvendes mod epilepsi og abstinenser Basalganglier samling af nervecellelegemer i bunden af storhjernen. Her produceres bl.a. dopamin Basedows sygdom stofskiftesygdom der er kendetegnet ved forhøjet stofskifte, forstørret skjoldbruskkirtel og udstående øjne Redderne i 3F 14

Baseose se alkalose Behandlingskriteriet hvis en psykotisk persons mulighed for helbredelse eller bedring vil være væsentlig forringet hvis han ikke behandles, er behandlingskriteriet opfyldt og tvang kan anvendes (gule papirer) Bechterews sygdom gigtlidelse, der skyldes kronisk betændelse i rygsøjlens og bækkenets led. Symptomer; rygsmerter, nedsat bevægelighed af ryggen Benign godartet Benzodiazepin lægemiddelgruppe. Anvendes til behandling af angst Betablokker lægemiddelgruppe. Nedsætter hjertets arbejde og iltbehov Betastimulerende midler lægemiddelgruppe. Udvider bronkierne og stimulerer hjertets arbejde Bilirubin galdefarvestof som stammer fra nedbrydelse af hæmoglobin i leveren. Udskilles som farvestof i afføringen Binyre glandula suprarenalis. Kirtel der ligger oven på nyrerne og producerer flere hormoner. Binyrebarken producerer bl.a. kønshormoner, aldosteron og kortisol. Binyremarven producerer adrenalin og noradrenalin Binyrebark det yderste lag af binyren Biopsi vævsprøve Bipolar affektiv sindslidelse affektiv sindslidelse, hvor personen lider af både mani og depression eller kun mani Biskjoldbruskkirtel kirtel på bagsiden af skjoldbruskkritlen. Producerer parathyroideahormoner der styrer kalkbalancen Bitestikel se epididymis Blackout pludselig, kortvarig bevidstløshed Blandingsmisbrug misbrug af flere forskellige stoffer

15

Blodstyrtning voldsom blødning fra indre organer. Ses f.eks. i forbindelse med åreknuder i spiserøret Blodtryk det tryk blodet laver mod indersiden af blodkarrets væg. Afhænger af blodets volumen, karrenes tilstand og hjertets pumpekraft Blokade bedøvelse omkring sensitive nerveceller b-lymfocyt se leukocyt Blæretamponade ophobning af blodkoagler i urinblæren Borderline se emotionelt ustabil personlighedsstruktur Borreliose infektion med bakterien Borrelia, som overføres via skovflåt. Symptomer; influenzalignende, kan kompliceres af symptomer fra nervesystemet, hjertet og evt. leddene Botulisme pølseforgiftning. Symptomer; tørre slimhinder, dobbeltsyn, lammelser Bowmans kapsel en del af nefronet i nyrerne. Se også nefron Brachium overarmen Brady langsom Bradykardi for langsom puls Bradykinesi langsomme bevægelser Bronkie luftrørsgren. Der er to hovedbronkier, derfra forgrener bronkier og bronkioler sig Bronkiektasi udvidelse af bronkierne, ses f.eks. i forbindelse med kronisk bronkitis Bronkiole lille luftrørsforgrening Bronkitis inflammation i bronkiernes slimhinder. Bronkoskopi kikkertundersøgelse af bronkierne Bronkospasme sammentrækning af musklerne i bronkierne, hvorved vejrtrækningen bliver besværlig. Ses f.eks. ved astma Bulimi nervøs spiseforstyrrelse. Anfald af overspisning med efterfølgende opkastning

16

Redderne i 3F

Bulla væskefyldt blære, vabel Bypass operation operation hvor hjertets kranspulsårer udskiftes pga åreforkalkning Bæltefiksering fastholdelse af en urolig, psykotisk person med bælte Børnelammelse polio

C c. se cancer CABG forkortelse af coronary artery by-pass grafting. Bypass operation Cadaverositas forrådnelse. Et af de sikre dødstegn Caecum / coecum blindtarmen. En del af tyktarmen ved overgangen fra tyndtarmen. Calcaneus hælben Calcuimantagonister lægemiddelgruppe. Nedsætter blodtrykket og hjertets arbejde ved at hæmme hjertemusklens sammentrækning Callus nydannet knoglevæv, f.eks. efter knoglebrud Calmette vaccination vaccination mod tuberkulose Calor varme, et af tegnene på inflammation Cancer ondartet svulst med indvækst i omkringliggende væv samt dannelse af metastaser Candida svamp Cannabis hash Capsula lægemiddelform kapsel Caput hoved Carcinoma se karcinom Cardia 1. Mavemund 2. Hjerte Cardio- hjerteCardiomyopati se kardiomyopati

17

Carina det sted hvor luftrøret deler sig i de to hovedbronkier Cartilago brusk Catgut tråd der anvendes til at sy med indvendigt i kroppen ved operation Causa årsag Cave undgå, pas på. Bruges for at advare f.eks. ved penicillinallergi cave penicillin Cavitas hulrum Cavum hulrum -centese –punktur. Pleuracentese; punktur af lungehinden Centralnervesystem se nervesystem Centralstimulantia psykoaktive stoffer, som påvirker centralnervesystemet, f.eks. ecstasy, kokain og amfetamin. Cerebellum lillehjernen Cerebral vedrørende hjernen Cerebro- hjerneCerebrospinalvæske hjerne-rygmarvsvæske Cerebrum storhjernen Cervicalis vedr. halsen Cervix hals. Cervix uteri livmoderhalsen Cheyne-stokes respiration respirationsform, hvor respirationen veksler mellem dybe og overfladiske vejrtrækninger, der går over i kortere episoder af apnø. Ses ved skadelig påvirkning af hjernen Chol- kol- galdeCholascos galde i bughulen, kan medføre betændelse i bughulen, periotonitis Cholecystitis betændelse i galdeblæren Cholelithiasis galdesten i galdegangene Chorea ufrivillige bevægelser

18

Redderne i 3F

Cikatrice ar opstået ved heling af sår Cilie 1. fimrehår. 2. øjenvipper Cirrhosis hepatis skrumpelever, lever cirrose. Leversygdom med nedsat leverfunktion. Symptomer; træthed, vægttab, appetitløshed, kvalme, opkastning evt. smerter Claudicatio intermittens vindueskigger syndrom. Smerter i benene ved gang pga iltmangel i musklerne. Skyldes åreforkalkning Clavicula kraveben CNS centralnervesystemet Corarctatio aortae forsnævring af aorta COLD se KOL Colica koliksmerter fremkaldt af kraftige muskelsammentrækninger Colitis Ulcerosa tarmsygdom med kronisk betændelse i endetarm og tyktarm. Symptomer: blødning, diare og smerter Collum hals. Collum femoris lårbenshalsen Colon tyktarm Columna vertebralis rygsøjlen Coma dyb bevidstløshed Coma diabeticum bevidstløshed pga diabetes Coma hepaticum bevidstløshed pga leversvigt Combustio forbrænding Commotio cerebri hjernerystelse Computertomografi CT Conjunktivitis øjenbetændelse Cont. Forkortelse af continuat, medicinordination; fortsæt med Containe modtage, rumme og afgifte psykisk syges følelser Continuat se cont.

19

Contusio kvæstelse. F.eks. contusio cerebri, kvæstelse af hjernevæv efter kranietraume Cor hjertet. Består inderst af endocardiet, herefter myocardiet og yderst pericardiet. Cornea hornhinden i øjet Cor pulmonale hjertesygdom med akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel pga. lungesygdom. Symptomer; åndenøde, cyanose Corpus krop, legeme Corpus callosum hjernebjælken. Område med axoner, der forbinder de to hjernehalvdele Cortex bark Costa ribben Coxa hofte c-peptid-test blodprøve, der afgør om en diabetes er insulinkrævende C-reaktivt protein se CRP Cres. Forkortelse af cresendens, medicinordination; giv i stigende dosis Creutzfeldt-Jakobs sygdom infektionssygdom. Symptomer; hastigt fremadskridende demens Crista knoglekam. F.eks. crista iliaca, hoftekammen Cristabiopsi udtagelse af knoglemarvsprøve fra hoftekammen Crohns sygdom, mb. Crohn tarmsygdom med betændelse af slimhinden i tyndtarmen. Symptomer; smerter i abdomen, blodig diare CRP Blodprøve der viser om der er infektion i kroppen Crus underben CT forkortelse af computer tomografi. Røntgenundersøgelse, hvor billederne tages i snit og lagres elektronisk Cubitus albue

20

Redderne i 3F

Cum med Curvatura krumning. F.eks. curvatura major, den store krumning på mavesækken Cushings syndrom hormonel lidelse, der skyldes overproduktion af hormoner fra binyrebarken. Kan også fremprovokeres af indgift af prednisolon som lægemiddel. Symptomer; ændret fedtfordeling på kroppen med fuldmåneansigt, ”tyre nakke” samt forhøjet blodtryk, knogleafkalkning og tynd hud. Cutis hud CVP forkortelse for central venous pressure, centralt venetryk. Blodtrykket målt i den store hulvene, vena subclavia Cyanose blåfarvning af hud og slimhinder. Ses først på læber, negle og øreflipper. Skyldes ophobning af ikkeiltet blod Cyste hulrum, blære Cystitis blærebetændelse Cysto- blæreCystografi røntgenundersøgelse af urinblæren Cystolithiasis blæresten Cystoskopi kikkertundersøgelse af blæren Cyto- celleCytoplasma celleslim, findes inde i cellen og holder cellevæggen udspilet Cytostatika lægemiddelgruppe. Hæmmer cellevækst eller dræber celler. Bruges f.eks. til behandling af cancersygdomme Cøliaki tilstand med nedsat optagelse af gluten fra føden. Kaldes også gluten intolerans

21

D Debil mindre begavet Decubitus tryksår. Sår der opstår pga tryk på huden mellem knogle og underlag Defense musculaire muskulært forsvar, reflektorisk spænding af mavemusklerne, f.eks. ved betændelse i bughulen Defibrillator apparat, der anvendes til at ændre en uregelmæssig hjerterytme til normal rytme Deformitet misdannelse Defækation at have afføring Degeneration forringelse af funktionsevne, nedbrydning Dehydrering væskemangel Dekliv lavtliggende. Deklive ødemer væskeansamlinger i lavtliggende dele af kroppen, f.eks. i fødderne Dekontaminere rengøre, fjerne urenheder Delirium acutum se akut delirium Delirium tremens livstruende abstinenstilstand. Præget af motorisk uro, rysten, sved, temperaturforhøjelse og evt. hallucinationer. Kan ses hos misbrugere af medicin og alkohol ved pludseligt ophør. Demens neurologisk lidelse, oftest i form af multiinfarktdemens (mange små blodpropper i hjernen) eller Alzheimers sygdom. Symptomer; hukommelsessvækkelse, indlæringsvanskeligheder, orienteringsproblemer, følelseslabilitet, ændret personlighed og manglende evne til at kunne klare sig selv Demyelinisering ødelæggelse af myelinskederne på nervecellerne. Ses f.eks. ved dissemineret sclerose Dendrit udløber fra nervecelle Dens tand

22

Redderne i 3F

Depression affektiv sindslidelse. Symptomer; forsænket stemningsleje, angst, manglende selvtillid Depressiv psykose psykotisk tilstand som led i depressiv tilstand Dermatitis betændelse i huden. Anvendes ofte i betydningen eksem Dermatologi læren om hudsygdomme Dermis hud, læderhud Descendens nedadstigende, nedadgående. Colon descendens den nedadgående del af tyktarmen Desensibilisering nedsættelse af overfølsomhed Desinfektion uskadeliggørelse af bakterier Destruktiv ødelæggende Detrusormusklen urinblærens muskulatur Devaluering en tilstand hos den psykisk ustabile eller skizofrene person, hvor personen nedgør andre i alle forhold Deviation forskydning Dexter, dx. Højre Diabetes mellitus, D.M. skyldes nedsat eller manglende insulinproduktion i bugspytkirtlen. Kan inddeles i type 1, insulinkrævende diabetes og type 2, ikke-insulinkrævende diabetes. Symptomer; forhøjet blodsukker, tørst, hyppige vandladninger, vægttab. Ved svære forskydninger i blodsukker kan ses syreophobning (metabolisk acidose) med bevidsthedspåvirkning evt. bevidstløshed (coma diabeticum) Diafragma mellemgulvsmusklen. Adskiller brysthulen fra bughulen. Diagnose fastsættelse af sygdom Dialyse kunstig rensning af blodet ved nyresvigt. Hæmodialyse; blodet ledes ud gennem en kunstig nyre. Peritonealdialyse; dialysevæske ledes ind i patientens bughule.

23

Diare hyppige, tynde afføringer Diastole hjertets hvileperiode Differentialdiagnose anden diagnose, der også kunne være sandsynlig Diffus spredt Diffusion udveksling af stoffer gennem en membran Difteri infektionssygdom. Symptomer; ægte strubehoste med hvide belægninger i hals og svælg. Dilatation udvidelse Dilatere udvide Disakkarid sukkerstof Discus intervertebralis skive mellem ryghvirvlerne. Består af bindevæv med en geleagtig kerne Discusprolaps ryglidelse, hvor den geleagtige kerne i discus poser ud og trykker på nervebanerne i rygmarven. Symptomer; smerter og nedsat kraft i det område nerven forsyner Dislokation forskydning Dissektion det at skære itu, f.eks. væv der dissekeres mhp undersøgelse Dissemineret sclerose neurologisk sygdom, hvor nerveimpulserne forstyrres pga. svind af myelinskederne omkring nerve cellens udløbere. Symptomer; lammelser, spasmer, manglende koordination af bevægelser. Distal legemsretning; længst væk fra kroppens midte Distorsio forstuvning Diurese urinudskillelse Diuretika lægemiddelgruppe. Vanddrivende. D.M. diabetes mellitus DNA cellens arvemateriale Dolor smerte Donor giver

24

Redderne i 3F

Dopamin neurotransmitter, der bl.a. dannes i hjernens basal gangler. Ved mangel på dopamin ses sygdommen Parkinsons Syge. Dorsalis vedr. ryggen, bagtil Downs syndrom (kaldes også mongolisme) kromosomlidelse. Symptomer; intellektuel retardering kombineret med et karakteristisk udseende. Dræn rør der føres fra operationssted til huden for at udtømme overskydende vævssekreter og blod Dråbeinfektion infektion, der spredes via indånding af mikroorganismer, spredt ved hoste, nys eller spyt Ductus gang, kanal Ductus choledocus galdegangen Duodenum tolvfingertarmen Dura mater den yderste hjernehinde, den “hårde” hjernehinde Dx. Dexter, højre Dynamisk muskelarbejde muskelarbejde, hvor musklen skiftevis spændes og afspændes Dys- sygelig, dårlig Dysartri nedsat evne til at tale pga. problemer med at styre muskulaturen i ansigt og tunge Dysenteri tarminfektion med med alvorlige, blodige diareer og evt. smerter Dysfagi synkebesvær Dysmenorre smertefuld menstruation, menstruationsbesvær Dyspepsi fordøjelsesproblemer Dysplasi 1. vækstproblemer 2. celleforandringer Dyspnø åndenød Dyssocial personlighedsstruktur tidligere kaldet psykopati. Diagnose på person, der udviser en asocial adfærd, undtagen hvis det betaler sig at være social. Har lav frustrationstærskel og er styret af impulser

25

Dystoni ufrivillige, vridende bevægelser. Ses f.eks. som bivirkning til behandling med antipsykotika Dysuri svien og smerter ved vandladning Døgndiurese mængden af urin der udskilles på et døgn Døgnvariation symptom på depression. Personen vågner meget tidligt, har det svært i løbet af dagen, men bedres ved aftentide

E

Ebrietas beruselse EBV se Epstein-Barr-virus E.coli colibakterie. Bakterie i tyktarmen, som ofte er årsagen til urinvejsinfektion ECT se elektrostimulation EEG (forkortelse for elektroencefalografi) undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet Egal lige, ens Ego (kaldes også jeg) egoet er efter Freuds beskrivelse den del af personligheden, som samordner impulser og mægler mellem id´et og superegoet. Sikrer psykisk stabilitet. Ubalance i strukturen kan føre til psykisk lidelse. Se også id og superego EKG (forkortelse af elektro kardiografi) undersøgelse af de elektriske impulser ved hjertets arbejde Ekkokardiografi ultralydsundersøgelse af hjertet Eksantem hududslæt f.eks. blæredannelse, pletter, småblødninger osv. Eksartikulation operativ fjernelse af en legemsdel ved et led Eksem dermatitis. Hudlidelse med røde blærer og afskalning af huden

26

Redderne i 3F

Ekshibitionisme sygelig trang til at blotte sine kønsorganer Ekskretion udskillelse Eksokrin kirtel kirtel, der fører sekreter til hudens overflade eller der hvor sekretet skal anvendes. F.eks. svedkirtler eller bugspytkirtlen, der leverer enzymer til tolvfingertarmen via en udførselsgang Ekspektorat opspyt, slim Eksploration undersøgelse Ekspressiv afasi se afasi Ekspiration udånding Ekssudation udskillelse af væske pga. infektion Ekstendere strække Ekstrasystole ekstraslag i hjertet, oftest uden betydning Ekstremitet det yderste stykke Ekstubation fjernelse af en tube. F.eks. ved respiratorbehandlings afslutning Ektasi udvidelse -ektomi operativ fjernelse e.l. 1. (forkortelse for ekstra lectum) ordination der betyder at patienten må komme ud af sengen 2. (forkortelse for egen læge) journaludtryk Elektivt planlagt, f.eks. planlagt operation i modsætning til akut operation Elektrochok se elektrostimulation Elektroencefalografi se EEG Elektrocardiografi se EKG Elektrostimulation (kaldes også ECT, Elektrochok, NCE) behandling med elektrisk stød på kraniet, hvorved der fremkaldes kramper. Anvendes f.eks. ved depression og mani med akut delirium Elephantiatsis se lymfødem

27

Elevation opløftning, f.eks. af sengens fodende Elimination udskillelse, f.eks. af affaldsstoffer e.l.s. (forkortelse af ekstra lectum in sede) ordination, der betyder at patienten må komme op at sidde i en stol Emaciatio stærk afmagring Embolus (flertal emboli) prop der tillukker et blodkar. Proppen dannes et andet sted end der, hvor den forårsager skade, og vandrer via blodbanen. Kan bestå af en blodprop, tumorceller eller luft Embryologi læren om fosterets udvikling Emesis opkastning Emfysem luftansamling i væv Emotionel følelsesbetonet Emotionelt ustabil personligheds-struktur (tidligere kaldet borderline) tilstand med skrøbelig psyke, så personen kan udvikle psykose under stress. Symptomer; angst, ustabil identitetsfølelse, svært ved at rumme modsatrettede følelser. Personen anvender de primitive forsvarsmekanismer Empati evne til at leve sig ind i en anden persons følelser Emphysema pulmonum (kaldes også lungeemfysem) for store lunger, udvidelse af bronkierne og nedbrydning af alveolevæggene. Medfører dårligere iltning af blodet. Se også KOL Empyem betændelse med pusansamling, f.eks. i lungevævet Emulsion lægemiddelform; opslæmning af faste stoffer i væske Encefal- hjerneEncefalitis betændelse i hjernen Encefalopati sygdom i hjernen

28

Redderne i 3F

Endo- indvendig Endocarditis betændelse i endocardiet. Se også endocardiet Endogen indefra kommende Endokardiet det inderste lag i hjertet. Se også cor Endokrin kirtel kirtel, der producerer sekret, f.eks. hormon, der frigives til blodet. Se også eksokrin kirtel Endokrinologi læren om de hormonproducerende kirtlers funktion og sygdomme Endometrium slimhinde inderst i livmoderen Endoplasmatisk reticulum del af cellen, hvor der bl.a. produceres proteiner Endorfiner naturligt forekommende stoffer der påvirker centralnervesystemet og derved virker smertehæmmende Endoskop fiberrør med kikkert til indvendig undersøgelse af organer Endoskopi kikkertundersøgelse Endotel celletype, der beklæder slimhinden inderst i blodkar og hjerte Enkoprese manglende evne til at holde på afføringen Enteritis betændelse i tyktarmen Entero- tarmEnterokokker mikroorganismer. En del af den normale tarmflora, men også ofte årsag til urinvejsinfektioner Enuresis manglende evne til at holde på vandet Eosinofil granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt. Epidemiologi læren om sygdommes udbredelse og årsager Epidermis overhud Epididymitis betændelse i bitestiklerne, epididymes Epidural anæstesi rygmarvsbedøvelse

29

Epiduralrum rummet mellem knoglen og den yderste hjerne-rygmarvshinde Epiduralt hæmatom blødning i epiduralrummet Epifyse rørknoglernes ende Epigastriet mellemgulv Epiglottis strubelåg Epiglotittis betændelse i strubelåget Epikrise lægens resume af indlæggelsesforløb ved udskrivelsen Epilepsi lidelse i CNS pga. for stor elektrisk aktivitet, hvorved der kan udløses krampeanfald Epistaxis næseblødning Epitel den vævstype, der beklæder hud og slimhinder. Findes også i kirtler EPO se erytropoitin Epstein-Barr-virus (forkortes EBV) virus, der forårsager mononukleose (kyssesyge) ERCP (forkortelse af endoskopisk retrograd cholangio pancreaticografi) kikkertundersøgelse af galdegange og bugspytkirktlens udførselsgang Ergonomi arbejdsfysiologi, læren om korrekte arbejdsstillinger Erysipelas rosen. Infektion i huden pga. streptokokker. Symptomer; rødme og hævelse af det inficerede område, feber Erythema rødme af huden pga. øget blodtilførsel til et område Erytrocyt rødt blodlegeme Erytropoiese dannelse af røde blodlegemer i knoglemarven Erytropoitin (forkortes EPO) hormon fra nyrerne. Stimulerer knoglemarven til dannelse af røde blodlegemer Esophagus spiserør

30

Redderne i 3F

Essentielle aminosyrer aminosyrer, der er nødvendige at tilføre kroppen, da den ikke selv kan producere dem Eufori opstemthed, overdreven stærk følelse af lykke. Kan f.eks. skyldes indtagelse af stimulerende stoffer Eustatiske rør kanal fra mellemøre til svælg Eutanasi dødshjælp Evacuatio udtømmelse af væske fra hulrum Exacerbation opblussen af sygdom Excitatio ophidselse Exophtalmus udstående øjne. Typisk symptom på Basedows sygdom

F Facialis vedr. ansigtet Faeces afføring Fagocyt type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt Fantomsmerter smerter i en legemsdel der er amputeret Farekriteriet hvis en psykotisk person er til fare for sig selv eller andre, er farekriteriet opfyldt, og tvang kan anvendes om nødvendigt (rød tvang) Farmakodynamik læren om hvordan organismen påvirkes af lægemidler Farmakokinetik læren om hvad der sker med et lægemiddel der optages i kroppen Farmakologi læren om lægemidler Febril feberpåvirket Femoralis vedr. låret Femur lårben Fertilitet frugtbarhed

31

Fibrillation flimren. Se også atrieflagren Fibrin proteinstof i blodkar, der medvirker til at blodet størkner Fibrom godartet svulst dannet af bindevæv Fibromyalgi lidelse med diffuse smerter i sener og muskler. Uden kendt årsag Fibrose tilstand med øget bindevævsdannelse Fibula lægben Fiksation fastholdelse Fiksere fastholde, f.eks. når et knoglebrud fikseres med gips -fili tilbøjelighed First pass-metabolisme den omdannelse, medicin gennemgår, når den passerer leveren. Ved first pass metabolisme nedbrydes noget af det aktive lægemiddel, inden den har gjort sin virkning i kroppen Fissur revne Fistel kanal, der er dannet under huden, f.eks. efter operation eller som følge af betændelse Flapping karakteristisk symptom ved alvorlig leverlidelse, hvor patienten ufrivilligt ”basker” med hænderne Flatus tarmluft, prut Flebitis betændelse i en vene Flegmone betændelse i huden Fleksion bøjning Fleksur knæk, ombøjning f.eks. på tarm Fobi ufarlig sygelig angst for noget Foetor ubehagelig lugt Follikel blære Fontanelle ikke forbenet område af det nyfødte barns kranie Foramen hul

32

Redderne i 3F

Foramen vertebrale hullet i en ryghvirvel, en del af hvirvelkanalen, hvori rygmarven løber Formatio reticularis center i den forlængede rygmarv, hvorfra søvn/vågenhed styres Forsvarsmekanismer menneskets psykiske ubevidste forsvar, der træder i kraft, når noget truer sindets ligevægt. F.eks. fornægtelse; man undgår at se, høre, mærke det der er truende. Fortrængning; traumer lagres ubevidst i underbevidstheden, så de er fuldstændig glemt Fossa fordybning Fragment del, stykke Fraktur knoglebrud Frontalis vedr. pandelappen Frontallap pandelap, del af storhjernen Fungicid svampedræbende Fungus svamp Furunkel betændelse i en hårsæk Fusionsangst angst for at smelte sammen med andre. Opleves specielt ved skizofreni Fysiologi læren om kroppens funktioner Fæokromocytom endokrin lidelse der skyldes overproduktion af noradrenalin i binyren. Symptomer; hovedpine, hjertebanken, blodtryksfald, svedtendens

G Gammaglobulin se immunglobulin Gangræn koldbrand. Vævsdød ofte med efterfølgende infektion Gasgangræn infektion i huden med udvikling af vævsdød og luftdannelse under huden Gastr- mave-

33

Gastrektomi operativ fjernelse af mavesækken Gastrin hormon fra mavesækkens slimhinde Gastritis mavekatar. Irritation af slimhinden i mavesækken Gastroskopi kikkertundersøgelse af mavesækkens slimhinde Gemelli tvillinger Gen se kromosom Generaliseret angst vedvarende let til moderat angst Genetik læren om arvelighed Genitalier kønsorganer Gennemtrængelig permeabel Gensplejsning sammensætning af kroppens eget DNA og fremmed DNA med henblik på at ændre arveanlæggene. Se også kromosom Genterapi behandling ved hjælp af ændring af generne Geriatri læren om alderdommens sygdomme Gerontologi læren om ældre og aldring Gerontopsykiatri den del af psykiatrien, der omhandler alderdommen Gestagener kvindelige kønshormoner med samme virkning som progesteron Gestaltterapi terapi, der hjælper personen med at opleve sine følelser her og nu, at leve så autentisk som muligt og tage ansvar for sine følelser, tanker m.m. Gingiva tandkød Glandula forkortes gl., kirtel Glans penis penishovedet Glaukom grøn stær. Øjensygdom, hvor væsketrykket i øjet er for højt. Symptomer; nedsat syn, smerter i øjet, evt. tåreflod Gliaceller støtteceller i hjernen

34

Redderne i 3F

Gliom svulst, der udgår fra gliaceller Globulin proteinstof, som udgør ca. 30% af blodets proteinindhold. Visse af globulinerne deltager i kroppens immunforsvar. Se også immunglobuliner Glomerulonefrit betændelse i nyrevævet Glomerulus karnøgler i nyrerne. Se også nefron Glossa tunge Glukagon hormon fra bugsptkirtlen. Deltager sammen med insulin i regulering af blodsukkeret Glukokortikoid se kortisol Glukose druesukker (monosakkarid). Se også kulhydrat Glukosuri forekomst af sukker i urinen. Hyppigt symptom på diabetes Gluteus maximus sædemuskel Glykogen glukose (sukker), der er lagret i depot i lever- og muskelceller Golgiapparat et område af cellen, hvor der bl.a. produceres proteiner Gonade kønskirtel, dvs. testikel og æggestok Gonadotropin hormon fra hypofysens forlap. Stimulerer kønskirtlerne til dannelse af hormoner Gonoré kønssygdom, der skyldes infektion med gonokokker. Symptomer; svie ved vandladning, udflåd fra urinrør. Infektionen kan medføre sterilitet -grafi røntgenundersøgelse Grand mal epilepsiform Granulat lægemiddelform; pulver Granulationsvæv nydannet væv i sår. Ses i sårets ophelingsfase Granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt Graves’ sygdom se Basedows sygdom Gravis alvorlig Grenblok hjertelidelse med delvis hæmning af nerveimpulserne i hjertet

35

Grundstemning en persons normale stemningsleje Grænsepsykose se emotionelt ustabil personlighedsstruktur Grænsesætning princip i den jeg-støttende sygepleje, det at hjælpe den grænsesvage (psykisk syge) person med at finde en hensigtsmæssig adfærd Grå substans områder i nervesystemet, der overvejende består af nervecellekroppe. Ses specielt i hjernebarken og det inderste af rygmarven GU se gynækologisk undersøgelse Gulsot icterus Gynækologi læren om sygdomme i de kvindelige kønsorganer Gynækologisk undersøgelse (forkortes GU). Undersøgelse af kvindens ydre og indre kønsorganer. Kan omfatte podning og celleprøver foruden visuel inspektion Gynækomasti vækst af brystkirtler hos mænd. Skyldes overproduktion eller indtagelse af kvindelige kønshormoner Gyrus cerebri hjernevinding

H H (forkortelse for hydrogen) brint Habituel sædvanlig. Habituel tilstand anvendes ofte om tilstanden hos en person med kronisk sygdom, der har haft opblussen i sin sygdom, men nu igen er tilbage i sin vanlige tilstand Hæmoragi se apopleksi Halisterese knogleafkalkning, der kan ses på røntgenbilleder Hallucinationer sansebedrag. Kan opleves på alle fem sanser. Hørehallucinationer er mest almindelige, som det at høre stemmer

36

Redderne i 3F

Hallucinogen stof, der fremkalder hallucinationer Hallux storetå hbA1c (kaldes også ”sladreprøve”) blodprøver, der viser et gennemsnit af blodsukkeret de sidste 2 – 3 måneder Helicobacter Pylori bakterie, der er medvirkende årsag til udvikling af mavesår -hemi halvsidig Hemianopsi manglende/nedsat syn i den ene side, dvs. højre eller venstre synsfelt Hemiparese halvsidig lammelse Hemisfære hjernehalvdel Henles slynge se nefron Hepar lever Hepatitis leverbetændelse. Der er frem typer hepatitis, som alle bevirker, at levervævet beskadiges. Nogle af typerne kan udvikle sig til kronisk leverbetændelse. Symptomer; træthed, nedsat appetit, feber, muskelsmerter, diare, gulsot Hepatomegali forstørret lever Hereditet arvelighed Hermafroditisme tvekønnethed Hernie brok, fremposning af tarmen igennem et svagt punkt i mavemuskulaturen Herniotomi brokoperation Heroin illegalt, psykoaktivt stof, som sniffes, ryges eller injiceres. Virker udtalt euforiserende og toleransudviklende Herpesvirus virus, der kan fremkalde forkølelsessår på læber eller kønsorganer Hg (forkortelse for hydrargyrum) kviksølv Hgb se hæmoglobin Hiatushernie spiserørsbrok. Et glidehernie, hvor det øverste af mavesækken poser op igennem hullet til spiserøret

37

Hilus port Hirsutisme øget behåring hos kvinder His’bundt nerveledningsbundt i hjertet, hvor impulserne løber fra forkammer til hjertekammer Histamin se mastceller Histologi læren om celler og væv HIV (forkortelse for humant immundefekt virus) virus, der fremkalder aids Hjerne-rygmarvshinder se meninges Hjerne-rygmarvsvæske væske der omgiver hjerne og rygmarv. Ved mistanke om sygdom i CNS kan der udtages prøver fra væsken, f.eks. ved meningitis Hjernerystelse commotio cerebri Hjernestamme del af hjernen. Fælles betegnelse for hjernebroen og den forlængede rygmarv Hjernevedhænget hypofysen Hjerteenzym enzym i hjertemusklen, der frigives ved vævsdød og derfor kan måles i en blodprøve, f.eks. ved blodprop i hjertet Hjerteinfarkt se AMI Hjerteinsufficiens (kaldes også incompensatio cordis, mb. Cordis incompensatio) hjertesvækkelse. Hjertelidelse med nedsat hjertefunktion, hvor hjertet ikke kan sikre en tilstrækkelig ilttilførsel til cellerne. Symptomer; åndenød, ødemer, træthed. Kan udvikle sig til akut lungeødem. Se også lungeødem Hjertekammer ventrikel Hjertekrampe se angina pectoris Hjertestop asystoli Hjertesæk pericardium Hodgkins sygdom (kaldes også malignt lymfom) lymfeknudekræft. Symptomer; hævede lymfeknuder, vægttab, feber

38

Redderne i 3F

Holter monitorering ambulant registrering af elektrokardiogram (ekg) over et eller flere døgn. Se også EKG Homøopati alternativ behandlingsform med indgift af meget små mængder af stoffer, som givet i større doser ville fremkalde de symptomer, der behandles for Homogen ensartet Horisontal vandret Hormon stof der hyppigst dannes i kroppens endokrine kirtler. Kroppen producerer en lang række hormoner, der udøver hver deres virkning. Se også endokrin kirtel Hornhinde cornea, den gennemsigtige hinde, der dækker det forreste af øjet Hortons hovedpine neurologisk lidelse med akut indsættende hovedpine, oftest som daglige anfald i en periode. Symptomer; halvsidig hovedpine, smerter bag øjet, tåre- og næseflod samt rødme i ansigtet Hospitalsinfektion infektion, som erhverves under indlæggelsen. Hovedpulsåre aorta Hudturgor væskespænding i underhuden. Er nedsat ved væskemangel Humerus overarmsknogle Hyalinbrusk almindelig brusk, der findes som f.eks. ledbrusk og ribbensbrusk Hydr- vandHydramnion øget mængde fostervand Hydrocele vandbrok. Væskeansamling imellem hinderne rundt om testiklerne Hydrocephalus (kaldes også ”vand i hovedet”) væskeansamling i hjernens hulrum, fordi hjerne-/rygmarvsvæsken ikke kan drænes væk Hydrokortison se kortisol

39

Hydronefrose væskeansamling i nyrevævet pga. hæmmet afløb af urinen. Kan medføre beskadigelse af nyrevævet Hydrothorax væskeansamling imellem lungehinderne Hymen mødomshinden Hyper- for meget, overHyperglykæmi for højt blodsukker. Ses typisk ved diabetes Hyperkapni for højt indhold af kuldioxid i blodet. Ses f.eks. ved nedsat lungefunktion Hyperkinesi ufrivillige bevægelser Hyperlipidæmi for højt indhold af fedt (kolesterol) i blodet Hyperplasi øget vækst af væv pga. øget antal celler. Se også hypertrofi Hypersensibilitet overfølsomhed Hypertension forhøjet blodtryk Hypertrofi øget vækst af væv, pga. øget vækst af den enkelte celle. hypertrofia prostata forstørret blærehalskirtel. Symptomer; besværet vandladning, hyppig vandladning, slap stråle, manglende evne til at tømme blæren (urinretention) Hypertyreose forhøjet stofskifte. Stofskiftelidelse pga. overproduktion af stofskiftehormoner. Symptomer; øget aktivitetsniveau, vægttab, svedtendens, øget puls og blodtryk, diaré, evt. udstående øjne Hyperventilation overfladisk, hurtig vejrtrækning. Ses f.eks. ved angst Hyperæmi ophobning af blod Hypnotika lægemiddelgruppe. Sovemedicin. Påvirker den normale søvn Hypo- for lidt, under-

40

Redderne i 3F

Hypofyse hjernevedhænget. Endokrin kirtel på hjernens underside. Producerer en række overordnede hormoner Hypoglykæmi for lavt blodsukker Hypokinesi ringe bevægelighed. Ses f.eks. ved Parkinsons sygdom Hypokondre idéer indbildte forestillinger om at fejle noget Hypoksi nedsat iltindhold i blodet Hypomani let løftet stemningsleje Hyposensibilisering nedsættelse af overfølsomhed. Behandlingen anvendes f.eks. ved høfeber. Patienten indgives små mængder af det stof han ikke tåler. Mængden øges langsomt, hvorved immunforsvaret ”vænner sig” til stoffet Hypothalamus område i bunden af hjernen, der påvirker en række hormoner i kroppen ved at udsende hæmmende eller fremmende stoffer. Indeholder desuden centre for regulering af temperatur, væskebalance, sult/mæthed samt seksualbehov Hypæstesi nedsat berøringssans Hysterektomi operativ fjernelse af livmoderen Hystero- livmoderHæm- blodHæmangiom godartet svulst bestående af blodkar Hæmatemese blodig opkastning Hæmatokrit blodprøve, der viser blodets indhold af røde blodlegemer Hæmatom blodsamling, blåt mærke Hæmaturi blod i urinen Hæmodialyse se dialyse Hæmofili blødersygdom. Sygdom, hvor blodets evne til at størkne er nedsat. Sygdommen ses kun hos mænd. Symptomer; blødninger

41

Hæmoglobin (forkortes hgb) farvestoffet i de røde blodlegemer. Ilten bindes til hæmoglobinet Hæmolyse nedbrydning af de røde blodlegemer Hæmopati blodsygdom Hæmoptyse blodigt opspyt, ophostning af blod fra lunger/luftveje Hæmoragi hjerneblødning Hæmorroide åreknude i endetarmen. Symptomer; kløe, smerter, blødning Hæmostase blodstandsning Hårkar kapillær

I I.a. (forkortelse for intet abnormt) journaludtryk -iater læge, specialist -iatri lære. F.eks. psykiatri, læren om sindssygdomme Icterus gulsot Id (kaldes også det) en del af Freuds personlighedsmodel, hvor id´et repræsenterer vores underbevidsthed, drifterne. Behov herfra er impulsstyrede. Se også ego, superego IDDM (forkortelse for insulin dependent diabetes mellitus) se diabetes mellitus Idealisering tendens til kun at se det gode i en person og dermed fornægte de dårlige sider Identitetsfølelse følelsen af, hvem man er og hvad man står for Idiopatisk uden kendt årsag Ig se immunglobulin Ileostomi stomi fra tyndtarmen. Se også –stomi Ileum den sidste del af tyndtarmen

42

Redderne i 3F

Ileus tarmslyng. Tarmlidelse, hvor tarmindholdet ikke kan komme videre. Symptomer; smerter, opkastning, ophobning af luft i tarmene. *Mekanisk ileus tarmslyng pga. afføringsknold, svulst eller lignende i tarmen. *Paralytisk ileus tarmslyng pga. lammede tarmbevægelser. Se også peristaltik Illusion sansebedrag, fejfortolkning af sanseindtryk Ilt oxygen Iltmætning udtryk for mængden af ilt i blodet i.m. (forkortelse for intra muskulær) i musklen Imbecil åndssvag i middelsvær grad Immatur umoden Imminens truende, begyndende Immobilisere gøre ubevægelig, f.eks. ved brug af spineboard Immunforsvar kroppens forsvar mod artsfremmede stoffer f.eks. mikroorganismer. Se også mikroorganismer Immunglobulin (forkortes Ig; kaldes også antistoffer, gammaglobulin) proteinstoffer i kroppens immunforsvar ved at reagere imod artsfremmede stoffer, f.eks. mikroorganismer. Immunglobuliner dannes af lymfocytter. Der findes forskellige typer af immunglobuliner, som har hver deres specielle arbejdsområde. Således er f.eks. IgE meget aktive ved allergiske reaktioner. Se også immunforsvar, leukocyt Immunitet uimodtagelighed over for smitte, modstandsdygtighed over for en bestemt sygdom Immunsuppression dæmpning af immunforsvaret. Anvendes bl.a. ved organtransplantation for at hindre, at kroppens immunforsvar udstøder det fremmede organ. Se også immunforsvar Impressiv afasi se afasi

43

Impulshandlinger handlinger taget på baggrund af impulser fra det ubevidste Incest blodskam, seksuelt samvær mellem nærtstående familiemedlemmer Incidens statistisk betegnelse for det antal personer, som pådrager sig en bestemt sygdom inden for en bestemt tidsperiode, f.eks. et år Incision kirurgisk snit Incompensatio Cordis se hjerteinsufficiens Indikation grund til at give. Anvendes om begrundelse for at ordinere en bestemt behandling Infarkt vævsdød pga. iltmangel Infektion sygdom forårsaget af indtrængen af mikroorganismer. Der optræder typiske symptomer på inflammation samt andre symptomer afhængigt af, hvor infektionen er. Se også inflammation, mikroorganisme Inferior nedre, lavere Inficere smitte Infiltration fortætning Inflammation betændelsesreaktion karakteriseret ved rødme, varme, smerter og hævelse. Kan skyldes mikroorganismer eller andre irritanter, f.eks. kemiske stoffer Infusion indføring af større mængder væske eller lægemidler, oftest i en vene Inguen lysken Inguinalis vedr. lysken Inhalation indånding af lægemiddel i lungerne via spray (aerosol), indsugning (pulver) eller forstøvning (væske) Inhibition hæmning, f.eks. af en kirtels sekretion af hormoner Initialis indledende Injectabile lægemiddelform beregnet til indsprøjtning

44

Redderne i 3F

Injektion indsprøjtning Inkarceration indeklemning. Se også inkarceret hernie Inkarcereret hernie indeklemt brok, dvs. at blodforsyningen til brokindholdet afskæres, hvorved der er risiko for vævsdød Inkontinens manglende evne til at holde på udskilleser af urin eller afføring Inkubationstid tidsrummet fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud Innervation nerveforsyning Inokulation indpodning. Som smittemåde forstås at mikroorganismer føres ind i kroppen f.eks. via kanyle Inoperabel uden mulighed for operation Insomnia søvnløshed Insufficiens utilstrækkelighed Insulin hormon fra bugspytkirtlen. Regulerer sukkerstofskiftet ved at ved at hjælpe glukose fra blodet til cellerne, hvor det forbrændes eller lagres som glykogen. Hermed falder blodsukkeret. Ved mangel på insulin ses diabetes Insult anfald Interaktion gensidig påvirkning, f.eks. to lægemidler, der gensidigt påvirker hinanden i positiv eller negativ retning Interior indvendig, indre Interkostal mellem ribbenene Intermittens vekslende, periodevis Interstitiel imellem celler Intervention indgreb Intestinales vedr. tyndtarmen Intestinum tenue tyndtarm. Består af duodenum, jejunum og ileum Intima det inderste

45

Intimsfæren den private afstand man ønsker at have omkring sig, når man f.eks. står og taler med et andet menneske Intoksikation forgiftning Intolerans overfølsomhed Intra- inden i Intracellulærvæske væske inden i cellerne Intramuskulær se i.m. Intravenøs se i.v. Introitus indgang Inversus omvendt Invountær ufrivillig Iris regnbuehinden i øjet Irreponibel ikke til at sætte på plads Irreversibel ikke til at gendanne. F.eks. medicinudløste forandringer i nyrerne, der ikke tilbagedannes ved ophør af medicinen Irrigation udskylning, f.eks. af tarmen ved stomi. Se også stomi Iskias smerter i bagsiden af låret, oftest pga. påvirkning af iskiasnerven Iskæmi iltmangel pga. nedsat blodforsyning. Ses f.eks. ved åreforkalkning og blodpropper Isotonisk væske væske, der har samme indhold af salte som blodet -itis ­–betændelse i.v. (forkortelse for intra venøs) i venen

46

Redderne i 3F

J Jeg-funktioner den måde, jeg´et arbejder på, når det samordner impulser fra det´et og overjeg´et. Se også ego Jeg-støttende sygepleje sygepleje, der sigter mod at støtte og styrke det svage jeg hos den sindslidende Jeg-svag person person, hvor jeg´et ikke magter at samordne impulserne og mægle mellem det´et og overjeg’et Jejunum den første del af tyndtarmen Jugulum skulderåget, dvs. kraveben (nøgleben) og brystben Juxta- tæt ved

K K (forkortelse for kalium) et salt, som findes naturligt i organismen KAD (forkortelse for kateter a´demeure) se kateter Kakeksi tilstand med ekstrem afmagring. Symptom på svær, kronisk sygdom Kapillærer hårkar. De allermindste blodkar, hvorigennem ilt og næringsstoffer udveksles med cellerne -kapni kuldioxidindhold i blodet. Hyperkapni for højt indhold af kuldioxid i blodet Kaposis sarkom svulst der udgår fra karvæv. Ses især ved aids Karbamid urinstof. Affaldsprodukt fra nedbrydning af aminosyrer Karcinogen kræftfremkaldende stof Karcinom svulst, der udgår fra epitelvæv, dvs. hud eller kirtelvæv

47

Kardiologi læren om hjertesygdomme Kardiomyopati sygdom i hjertemusklen Kardiovaskulær hørende til hjerte og kar Karnøgle glomerulus. Det af nefronet i nyrerne. Se også nefon Kastration fjernelse af kønskirtler Katabolisme nedbrydning af væv Katalepsi sygelig tilstand af psykisk årsag, hvor den sindslidende forbliver ubevægelig i samme stilling. Ses især ved skizofreni Katar irritation, overfladisk betændelse af slimhinde Katarakt grå stær. Øjensygdom med uklar linse. Symptomer; nedsat syn Katatoni bevægelsesforstyrrelse hos skizofrene, f.eks. i form af nedsat bevægelighed, stærk uro eller stereotype bevægelser Katekolaminer fællesbetegnelse for hormoner fra binyremarven Kateter gummi- eller silikonerør, der føres op i blæren til udtømmelse af urin. Kan være permanent (kateter a´demeure) eller til øjeblikkelig udtømmelse Kateter a’demeure se kateter Kaudal legemsretning; nedad, væk fra hovedet Kausal vedr. årsagen Kemoterapi behandling med celledræbende stoffer. Egentlig behandling med stoffer, der dræber mikroorganismer (antibiotika), men ordet anvendes også om medicinsk behandling af cancer Keratin hornstof i hud, hår og negle, der giver hårdhed Ketoacidose syreforgiftning af kroppen pga. ophobning af ketonstoffer. Ses især i forbindelse med diabetes Ketonstoffer syrer, der stammer fra nedbrydning af fedtstoffer

48

Redderne i 3F

Ketonuri forekomst af ketonstoffer i urinen Ketonæmi forekomst af ketonstoffer i blodet Kirurgi arbejde med hånden. Betyder i praksis behandlingsmetoder, der indebærer operation Klaustrofobi sygelig angst for små rum Kleptomani sygelig trang til at stjæle ofte ligegyldige ting Klimakterium kvindens overgangsalder Klysma (kaldes også lavement) lægemiddelform beregnet til indhældning i endetarmen Knoglemarvsbiopsi udtagning af knoglemarv mhp. Undersøgelse Koagel klump af størknet blod Koagulation størkning af blodet KOL (forkortelse af kronisk obstruktiv lungelidelse) betegnelse for lungesygdomme, der er præget af kronisk nedsættelse af lungefunktionen pga. nedsat passage gennem luftvejene. I praksis ofte en kombination af kronisk bronkitis og emfysem Kolangiografi røntgenundersøgelse af galdegangene Kolestase ophobning af galde i leverens galdegange. Ses f.eks. ved galdesten, som spærrer for passagen af galde Kolesterol fedtstof, der dels dannes i kroppen og dels tilføres med føden. For stort indhold af kolesterol i blodet giver øget risiko for åreforkalkning Kolinergika stoffer, der fremmer det parasympatiske nervesystem Kollagene fibre fibre, der indgår i opbygningen af bindevæv, bl.a. for at give det styrke Kollateral sideløbende, f.eks. om arterie, hvor blodet finder en anden, kollateral, arterie ved tilstopning af en arterie

49

Kolloidosmotisk tryk væsketryk forårsaget af proteinernes evne til at holde på væske. Ses f.eks. i blodbanen, hvor plasmaproteinerne sørger for, at væske bliver inde i blodbanen, selv om blodtrykket arbejder på at presse det den anden vej Kolo- tyktarmKolostomi stomi der udgår fra tyktarmen Kolostrum råmælk, den første mælk i brystet efter en fødsel Koluri galdefarvestof i urinen, hvor urinen bliver mørk ”porterfarvet”. Opstår, når galden ikke kan udskilles via galdegangen til tarmen Komminut fraktur knoglebrud, hvor knoglen splintrer Komplikation tilstødelse af nye symptomer / sygdomme Kompression sammenpresning Komprimere sammenpresse Kompulsion tvangshandling hos sindslidende, som gør visse ting på en helt bestemt måde Konfusion uklarhed, forvirring Kongenit medfødt Konkrement stendannelse, f.eks. galdesten eller nyresten Konstriktion sammensnøring Kontamination forurening Kontinens evne til at holde på udskillelser. Det modsatte af inkontinens Kontraception svangerskabsforebyggende midler Kontrahere sammentrække Kontraindikation grund til ikke at give f.eks. et bestemt medicinsk præparat Kontraktion sammentrækning af muskel

50

Redderne i 3F

Kontraktur indskrænkning af et leds bevægelighed. Ses f.eks. ved længevarende immobilitet Kontusion stød Konvulsion krampetrækning Koronar- hjerteKoronararterie hjertets kranspulsåre, som forsyner hjertemusklen med ilt Koronarsklerose forkalkning af kranspulsårerne i hjertet Korsakoffs psykose demenstilstand forårsaget af længerevarende alkoholmisbrug. Symptomer; demens Kortikosteroid fællesbetegnelse for hormoner produceret i binyrebarken Kortisol (kaldes også glukokortikoid, hydrokortison) hormon fra binyrerne. Påvirker kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet. Modvirker desuden inflammation Kranial vedr. kraniet Kreatinin affaldsprodukt fra musklernes arbejde. Udskilles med urinen. Måling af indholdet af kreatinin i blodet giver et udtryk for nyrernes funktion Kredsløbschok se chok Krepitation knitrende respirationslyd, der kan høres med stetoskop. Tyder på lungebetændelse eller lungestase Kromosom arveanlæg, som findes i cellekernen. Kromosomet er opbygget af DNA Kronisk bronkitis lungelidelse med øget antal slimproducerende celler og færre fimrehår i luftvejene. Symptomer; hoste, slimproduktion, åndenød Kronisk obstruktiv lungelidelse se KOL Kulhydrat sukkerstof. Opdeles i monosakkarider (f.eks. glukose), disakkarider (f.eks. mælkesukker) og polysakkarider (f.eks. stivelse) Kumulation ophobning Kurativ helbredende

51

Kurvatur se curvatura Kussmauls respiration vejrtrækning med dybe, hurtige indåndinger pga. ophobning af syrer i kroppen Kutan vedr. huden Kyfose den naturlige bagudkrumning af rygsøjlen i brystdelen og ved korsbenet

L Labil følelsesmæssig ustabil Labium læbe Laceration sønderrivelse, sår Laesio læsion, beskadigelse Laksans (flertal laksantia) lægemiddelgruppe. Afførende middel Langerhansske øer områder i bugspytkirtlen, hvor der produceres insulin Lanugobehåring fosterets og den nyfødtes behåring Laparo- bughuleLaparocentese punktur af bughulen for at fjerne væske Laparoskopi kikkertundersøgelse af bughulen Laryngektomi operativ fjernelse af struben Laryngo- strubeLaryngoskopi undersøgelse af struben Larynx strube Lasègues prøve undersøgelse, der anvendes ved mistanke om diskus-prolaps. Ved prøven ligger patienten på ryggen og benet løftes. Hvis der kommer smerter før benet er løftet 80 – 90 grader, er prøven positiv Latenstid den tid, der går, fra man forventede en reaktion, til den kommer, f.eks. svar på tiltale. Lang latenstid er tegn på depression

52

Redderne i 3F

Latent skjult Lateral legemsretning; til siden, væk fra kroppens midtlinje Lavement se klysma LED (forkortelse for lupus erythematosus disseminatus) bindevævslidelse. Symptomerne kan være; nyresvækkelse, hjernebetændelse, epilepsi, psykose, gigt, knoglemarvspåvirkning Letal dødelig Leuc- hvidLeukocyt hvidt blodlegeme. Kan opdeles i: 1. Granulocytter, som findes overalt i kroppen. Fortærer (fagocyterer) mikroorganismer og andre artsfremmede stoffer. Der er tre undertyper; Eosinofile granulocytter, som især ses ved allergiske lidelser. Neutrofile granulocytter, øges ved akutte infektioner. Basofile granulocytter ses ved allergi. 2. Monocytter, som sidder i blodkarrene, hvor de fagocyterer. Nogle monocytter videreudvikles til makrofager. 3. Lymfocytter (B- og T-lymfocytter), som danner antistoffer mod artsfremmede stoffer (antigener). Nogle af B-lymfocytterne omdannes til plasmaceller i mødet mellem antigen og antistof. Mængden af den enkelte typer af leukocytter måles i en blodprøve, hvor der laves en differentialtælling Leucocytose øget antal hvide blodlegemer Leukæmi blodkræft med forandringer i de hvide blodlegemer. Der findes forskellige undertyper. Symptomerne afhænger af typen, men ofte ses forstørrede lymfeknuder, feber, træthed, blodmangel, blødninger og forstørret milt Levercirrose se cirrhosis hepatis Leverinsufficiens nedsat leverfunktion

53

LH (forkortelse for luteiniserende hormon) hormon, der dannes i hypofysens forlap. Deltager i menstruationscyklus, ved at omdanne den bristede follikel til det gule legeme. Se også progesteron Libido seksualdrift Lien milt Lienalis vedr. milten Ligamentum ledbånd Limbiske system et område i storhjernen, hvor indgående sanseindtryk passerer og ”farves”, idet de sammenholdes med tidligere erfaringer. Kaldes derfor også ”porten til bevidstheden” Lingua tunge Liniment lægemiddelform; flydende lægemiddel til behandling af huden Lip- fedtLipase enzym fra bugspytkirtlen, som spalter fedtstoffer Lipider fedtstoffer Lipom godartet svulst, udgående fra fedtvæv Lipotymi besvimelsestilfælde Lipæmi se hyperlipidæmi Liquor væske Liquor cerebrospinalis hjerne-/rygmarvsvæske -lith –sten -lithiasis stensygdom Lithiumsalt lægemiddelgruppe. Anvendes til forebyggelse af depression og mani samt til behandling af mani Lithotomi fjernelse af sten Livores mortis ligpletter. Et af de tre sikre dødstegn Lobotomi (kaldes også ”det hvide snit”) tidligere hyppigt anvendt kirurgisk behandling af sindslidende. Nervebaner til hjernens pandelap blev skåret over, hvorved patienten blev roligere. Er nu afløst af medicinsk behandling

54

Redderne i 3F

Lobus lap -logi læren om Longus lang Lordose rygsøjlens krumning i hals- og lændedelen Luksation fastlåsning, f.eks. af led, ledskred Lumbago lændesmerter Lumbal anæstesi (kaldes også spinal anæstesi) se anæstesi Lumbalhvirvel lændehvirvel Lumbalis vedr. ryggen, ryghvirvlerne Lumbalpunktur udtagning af hjerne-/rygmarvsvæske til undersøgelse ved indførelse af kanyle mellem to lumbalhvirvler Lumen hulrum, f.eks. i blodkar Lungeemfysem se emphysema pulmonum Lungestase ophobning af væske i blodkarrene i lungerne. Typisk symptom ved venstresidigt hjertesvigt Lungeødem livstruende tilstand, hvor væske indtræder i lungevævet. Skyldes oftest hjerteinsufficiens, hvor blodet staser op i lungerne. Se også hjerteinsufficiens Lupus Erythematosus disseminatus se LED Lymf- lymfeLymfatisk vedr. lymfe Lymfe overskydende vævsvæske, der drænes i lymfekar, som løber parallelt med blodkarrene Lymfeknudekræft se Hodgkins lymfom Lymfogen spredning spredning af kræftceller via lymfekarrene. Se også metastase Lymfografi røntenundersøgelse af lymfekar og lymfeknuder Lymfom svulst i lymfevæv Lymfødem væskeansamling, oftest i benene pga. øget mængde lymfe. Ofte er huden fortykket. Svære tilfælde kaldes elephantiasis

55

Lymphangitis betændelse i lymfesystemet -lyse –opløsning Lysosym den del af cellen, der rydder op ved at fortære affald

M m. (forkortelse for musculus) muskel Maceration opløsning Macereret opløst Macula plet Makro- storMakroangiopati åreforkalkning i de store blodkar Makrocyt rødt blodlegeme, der er for stort Makrofag type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt Makroskopisk som man kan se med det blotte øje Malabsorption nedsat optagelse af et bestemt næringsstof Malaria infektionssygdom, der smitter via stik af inficerede myg. Symptomer; feberanfald hver 2. – 3. dag, diaré, blodmangel, opkastning, gulsot Malign ondartet Malleol ankelknude Malnutrition underernæring Mamma brystkirtel Mammografi røntgenundersøgelse af brystet Mandibula underkæbe Mane morgen Mani affektiv sindslidelse. Symptomer; løftet stemningsleje, øget aktivitetsniveau, manglende situationsfornemmelse. En følgevirkning kan være akut delirium Manifest stadfæstet, påviselig

56

Redderne i 3F

Maniodepressiv psykose se bipolar affektiv sindslidelse Mantoux´tuberkulinreaktion undersøgelse af, om en person har haft eller er vaccineret imod tuberkulose. Foretages ved at sprøjte en meget lille mængde svækkede tuberkelbaciller ind under huden for at afprøve kroppens reaktioner Manubrium sterni den øverste del af brystbenet Manus hånd MAO-hæmmer (forkortelse for monoaminooxidasehæmmer)lægemiddelgruppe. Tidligere hyppigt anvendt til depressive patienter. Nu i høj grad erstattet af nyere præparater Masochist person, der opnår seksuel tilfredsstillelse ved at føle smerte Mastceller celler, der findes overalt i kroppen. Cellerne indeholder histamin, som frigives ved allergiske reaktioner. Histamin får glat muskulatur til at trække sig sammen og kan således fremkalde f.eks. astma Mastektomi operativ fjernelse af brystet Mater mor Materie pus. Består af døde celler og hvide blodlegemer Maturus moden Maxilla overkæbe Maximus størst Mb. Se morbus Mb. Cordis incompensatus se hjerteinsufficiens Mb. Crohn se Crohns sygdom Meche gazestrimmel beregnet til at lægge I sår Medial legemsretning; mod midten Mediastinoskopi kikkertundersøgelse af brystskillevæggen (området mellem hjertet og lungerne)

57

Mediastinum brystskillevæggen, hulrummet i brystkassen. Ligger mellem hjerte og lunger og afgrænses fortil af brystbenet og bagtil af rygsøjlen Medulla marv Medulla oblongata den forlængede rygmarv Megalo- stor Megalomane forestillinger (kaldes også storhedsvanvid) forestillinger om egen storhed og umådelige evner Meiose kønscelledeling Mekonium det nyfødte barns første afføring Melaena afføring med blod. Har en sødlig lugt Melanom ondartet modermærkekræft Menarche den første menstruation Meniéres sygdom ørelidelse. Symptomer; svimmelhed, øresusen, hørenedsættelse Meningeom godartet svulst i hjernehinderne Meninges hjerne-/rygmarvshinder. Der er tre hinder, som udefra hedder Dura Mater, Arachnoidea og Pia Mater Meningitis hjernehindebetændelse. Infektion i hjerne-/ rygmarvshinderne og evt. i hjernevævet. Symptomer; feber, hovedpine, nakke-/rygstivhed, kvalme, opkastning Meningocele medfødt udposning af hjerne-/rygmarvshinde i kraniet eller rygmarvskanalen Meningokok bakterie, der bl.a. kan forårsage meningitis Menisk bruskskive i knæleddet Menopause tidspunktet for ophør af menstruation Menstruation månedlig, hormonstyret blødning fra livmoderslimhinden, hvorved livmoderslimhindens yderste lag afstødes Mentalis vedr. sindet Meta- efter

58

Redderne i 3F

Metabolisk acidose syreforgiftning (pH 7,4) på grund af tab af syre f.eks. ved opkastninger Metabolisme stofskifte, omsætning af næringsstoffer Metastase dattersvulst, spredning af cancerceller til andre organer enten via blod, lymfe eller indvækst Meteroisme luft i tarmene Migrans vandrende Migræne nervelidelse. Symptomer; halvsidig hovedpine, kvalme, opkastninger samt lys- og lydoverfølsomhed. Evt. forudgået af varslingssymptomer (aura) Mikro- lille Mikroalbuminuri proteiner i urinen i små mængder Mikroangiopati åreforkalkning i de små blodkar Mikrobiologi læren om mikroorganismer Mikroorganisme lille organisme. Fællesbetegnelse for bakterier, virus og svampe. Nogle mikroorganismer er naturligt forekommende i kroppen, andre er sygdomsfremkaldende Mikroskop apparat til forstørrelse Miktion vandladning Miljøterapi behandlingsform, hvor miljøet anvendes i behandlingen. Det skal være struktureret, støttende og socialiserende Mineralkortikoider hormoner fra binyrebarken Minor lille Mitokondrier enheder i cellen, hvor næringsstoffer omdannes til energi Mitose celledeling Mitralinsufficiens utilstrækkelig funktion af mitralklapperne i hjertet. Se også mitralklap

59

Mitralklap klap mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer Mixtura (forkortes mxt. ) lægemiddelform; blandingsprodukt af flydende lægemidler Momentan øjeblikkelig, forbigående Monitorering elektronisk overvågning af f.eks. hjertefunktion Mono- en Monocyt type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt Mononucleosis infektionsa, mononucleose infektionssygdom fremkaldt af Epstein-Barr virus. Kaldes ”kyssesyge”. Symptomer; feber, halsbetændelse, hævede lymfeknuder, evt. leverpåvirkning Monosakkarider se kulhydrat Mons pubis venusbjerget, området med kønsbehåring over skambenet Morbiditet sygelighed Morbili mæslinger Mb. (forkortelse for morbus) sygdom Moribund døende Mors død Mortalitet dødelighed, statistisk betegnelse Motoriske nervebaner nervebaner, der fører impulser ud til musklerne fra hjernen MR-skanning (forkortelse for magnetisk ressonansskanning) skanning, hvor billeder dannes vha. elektromagnet og herefter lagres elektronisk Mucin slim Muco- slimMucosa slimhinde Multiple mange Muscularis vedr. Muskler Muskeldystrofi muskelsvind, muskelsvækkelse

60

Redderne i 3F

Muskelfascie bindevævshinde rundt om en muskel Mutation vedvarende forandring i cellens arveanlæg Myastenia gravis nervesygdom med nedsat følsomhed overfor neurotransmittere. Symptomer; kraftnedsættelse i muskler Mycobacterium tyberculosis (kaldes også tuberkelbacille) bakterie, der forårsager tuberkulose Myelinskede fedtskede, der beklæder nervecellens udløbere Myelitis rygmarvsbetændelse Myelo- rygmarvMyelografi røntgenundersøgelse af rygmarven ved hjælp af kontraststof Myelomatose blodkræft med omdannelse af plasmaceller. Symptomer; knoglesvind, frakturer, knoglesmerter, blodmangel, nyresvigt Myksødem (kaldes også hypotereose) for lavt stofskifte. Stofskiftelidelse, der skyldes nedsat produktion af stofskiftehormoner. Symptomer; nedsat aktivitetsniveau, vægtøgning, kuldskærhed, nedsat puls, dejagtige aflejringer i huden, tør og skællende hud Myo- muskelMyokardieinfarkt se AMI Myokardium hjertemuskel Myologi læren om musklerne Myom godartet svulst i muskelceller Myopati muskelsygdom Myose muskelinfiltration

N n. (forkortelse for nervus) nerve Na (forkortelse for natrium) grundstof, der indgår i salt, som findes naturligt i kroppen

61

Naevus modermærke, farvet hudområde, ofte med øget blodforsyning Narcissisme overdreven selvoptagethed Narkolepsi akut indsættende søvntrang Narkose bedøvelse. Se også anæstesi Narkotika sovemedicin. Anvendes også om euforiserende stoffer Nausea søsyge, kvalme NCE (forkortelse for narkocurareelektrostimulation) se elektrostimulation Nefrektomi operativ fjernelse af nyre Nefrologi læren om medicinske nyresygdomme Nefron den funktkionelle enhed i nyren, dvs. der, hvor urinen produceres. Et nefron består af tilførende arterie, karnøgler (glomerulus) og Bowmans kapsel. Desucen et rørsystem (tubulus og Henles slynge). Blodet føres til nyren via den tilførende arterie, filtreres i karnøgle og Bowmans kapsel, føres væk via rørsystemet, hvor der også sker en tilbageabsorption af væske og vigtige stoffer. Hermed er urinen dannet og den føres til sidst til urinlederen via samlerør Nefropati nyresygdom Nekro- død Nekrose de forandringer, en celle undergår efter sin død. Anvendes om dødt væv Neo- ny Neonatal afdeling afdeling for nyfødte Neoplasi nydannelse, anvendes ofte om en svulst Neoplasma svulst Nephr- nyre-

62

Redderne i 3F

Nervesystem nervesystemet består af centralnervesystemet (CNS, bestående af storhjernen, hjernebroen, den forlængede rygmarv og rygmarven) samt det perifere nervesystem (PNS, bestående af kranienerver og rygmarvsnerver). Nervesystemet er opbygget af nerveceller (neuroner) og støtteceller (f.eks. gliaceller). En del af nervesystemet er viljestyret (somatisk), idet vi f.eks. selv styrer de tværstribede muskler. Indre organer styres dog af det selvstyrende (autonome) nervesystem. Det autonome nervesystem kan yderligere opdeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem øger kroppens præstationsevne, mens det parasympatiske nervesystem vedligeholder funktioner Nervus nerve Neur- nerveNeuralgi nervesmerter Neuroblastom ondartet svulst, oftest I binyremarven Neuroleptika lægemiddelgruppe. Anvendes til behandling af psykoser Neurologi læren om sygdomme i nervesystemet Neuropati nervesygdom Neurose tidligere anvendt psykiatrisk diagnose for nervøs lidelse, der ikke hører til de egentlige sindssygdomme Neurotransmitter signalstof i nervesystemet, der overfører impulser imellem to nerveceller. F.eks. dopamin, serotonin og adrenalin Neutrofil granulocyt type af hvidt blodlegeme. Se også leucocyt NIDDM (forkortelse for non insulin dependent diabetes mellitus) se diabetes mellitus Nihil ingen, intet

63

Nitratpræparat lægemiddelgruppe. Anvendes til behandling af angina pectoris, idet det udvider de store vener og dermed mindsker blodets tilbageløb til hjertet, således at hjertet belastes mindre Noct- natNocturnus natlig Nodulus lille knude Non ikke, ingen Nonsteroidt antiinflammatorisk middel se NSAID Nucleus cellekerne Nukleinsyre DNA Nutrition ernæring Nykturi natlig vandladning Nystagmus rykvise bevægelser af øjnene, ses oftest i forbindelse med hjerneskade

O O. (forkortelse for oxygen)ilt obduktion se sektion obligat tvungen oblongatus lang, forlænget obs.pro (forkortelse af observatio pro)observation for obsession tvangstanke, tvangsidé obstetrik læren om svangerskab, fødsel og barsels­ periode obstipantia lægemiddelgruppe. Modvirker diaré obstruktion tilstopning, f.eks. af luftvejene obturation tillukning occipitalis vedr. nakkelappen oculus øje odont- tandodor lugt

64

Redderne i 3F

OE (forkortelse for overekstremitet) arm Oesophagus spiserør Oesophagusvaricer åreknuder i spiserøret Oftalmo- øjenOftalmoskop instrument til undersøgelse af øjets indre Okklusion tillukning, aflukning Okkult skjult Oligo- lille, få Oligofreni mental retardering Oliguri meget lille diurese, mindre end 200 ml/døgn -om svulst Omnipotens følelse af almagt Onkogen kræftfremkaldende Onkologi læren om kræftsygdomme Opiater lægemiddelgruppe. Stærke, smertestillende midler. Omfatter bl.a. morfin Opistotonus Krampetilstand med stærkt bagudbøjet krop. Symptom ved bl.a. meningitis Opportun gunstig, egnet Oralis vedr. munden Orbita øjenhulen Orificium åbning Orkiektomi operativ fjernelse af testikel Ortopnø åndenød selv i siddende tilstand Ortopæd læge med speciale i bevægeapparatet Ortostatisk hypotension blodtryksfald, når man rejser sig til stående stilling Os 1. knogle 2. mund -ose sygdom eller sygelig tilstand Osteo- knogleOsteoartrose (kaldes også artrose)slidgigt. Ledlidelse med svind af ledbrusk og ødelæggelse af knoglen. Symptomer; smerter, nedsat bevægelighed

65

Osteologi læren om knogler Osteomyelitis betændelse i knoglemarv Osteopati knoglesygdom Osteoporose knogleskørhed, afkalkning af knoglerne Osteosyntese sammensætning af knogler ved operation Ostitis betændelse i knoglevæv Ostium åbning Otitis media mellemørebetændelse Oto- øreOtologi læren om øresygdomme Otoskop instrument til undersøglese af øret Ovariecyste blære på æggestokken Ovarium æggestok Ovulation ægløsning Oxidation iltning Oxygen ilt Oxyhæmoglobin hæmoglobin, der har optaget ilt Oxytocin hormon fra hypofysebaglappen. Vefremkaldende

P P. (forkortelse for puls) journaludtryk pacemaker angiver hjerterytmen. Hjertet har sin egen pacemaker, men en pacemaker kan også være kunstigt indopereret palatum gane palatum durum den hårde gane palatum molle den bløde gane palliativ aflastende, lindrende, ikke helbredende palma manus håndflade palpation undersøgelse ved beføling palpatorisk konstateret ved beføling

66

Redderne i 3F

palpere undersøge ved beføling palpitation oplevelse af at kunne mærke sit hjerte slå, oftest i forbindelse med ekstra slag eller hurtig puls pan- hele-, al pancreas bugspytkirtel pancreatitis akut eller kronisk betændelsestilstand i bugspytkirtlen, ofte på baggrund af et stort alkoholforbrug. Symptomer; smerter, kvalme, opkastning, diabetes og fejlernæring pancytopeni nedsat mængde af alle blodlegemer i blodet papel vable papil vorteagtig forhøjning papilla mammae brystvorte papilla nervi optici den blinde plet. Forhøjning i nethinden, hvor synsnerven træder ind i øjet papillom svulst bestående af bindevæv og epitel papilødem hævelse af papilla nervi optici, kan bla. skyldes forhøjet intrakranielt tryk Para- ved siden af Paralyse total lammelse Paralysis agitans rystelammelse ved Parkinsons sygdom Paranoia vrangforestillinger, f.eks. i form af forfølgelsesvanvid. Ses som symptom på psykotisk tilstand Paraphimosis tilstand hvor forhuden er trykket tilbage, hvorved penishovedet hæver op Parasympatisk nervesystem del af det ikke-viljestyrede (autonome) nervesystem Parathyreoideahormon hormon fra biskjoldbruskkirtlerne. Regulerer kalk- og fosforstofskiftet Parenkym det funktionelle væv i et organ Parentaralis uden for fordøjelseskanalen Parese lammelse

67

Parkinsons sygdom (kaldes også rystelammelse, paralysis agitans) nervelidelse, der skyldes for lidt dopamin. Symptomer; nedsat bevægelighed (akinesi, bradykinesi, hypokinesi), rystelser (tremor), stivhed (rigiditet) Paroksysmal anfald Parotis epidemica betændelse i spytkirtel, fåresyge Pars del Partiel delvis Partus fødsel Paræstesi fornemmelse af påvirkning af huden, selv om der ingen påvirkning er Patella knæskal Pater far Pato- sygdomsPatofysiologi læren om kroppens funktioner under sygdom Patogen sygdomsfremkaldende Patologi læren om sygdomme Peak-flow lungefunktionsundersøgelse, hvor man måler patientens evne til a tpuste luft ud af lungerne Péan speciel tang, hvor tænderne kan låses Pectoralis vedr. brystet Pectus bryst Pelvis bækken Pelvis renalis nyrebækken Penetration gennemtrængning, f.eks. svulst, der vokser ind i organer -peni nedsat mængde Penicillin lægemiddelgruppe. Anvendes ved bakterielle infektioner, idet det hæmmer eller standser vækst af bakterier Pepsin enzym i mavesaften. Deltager i nedspaltningen af proteiner til aminosyrer

68

Redderne i 3F

Peptid kæde af aminosyrer Per igennem, via Perception opfattelse og tolkning af sanseindtryk Perforanter vener, der forbinder de dybe og de overfladiske vener med hinanden Perforation bristning Perforeret appendix bristet blindtarm. Ses ved ubehandlet blindtarmsbetændelse Perfusion gennemblødning af væv Peri- omkring Pericarditis betændelse i hjertets bindevævshinde, perikardiet Pericardium hjertesækken se cor Perifere nervesystem se nervesystem Perineum mellemkødet, dvs. området mellem endetarm og vagina Periost knoglehinde, benhinde. Bindevævshinde udenpå knoglen Peristaltik sammentrækning af muskulaturen i rørformede hulorganer, f.eks. tarme og urinleder, med det formål at presse indholdet videre Peritonealdialyse se dialyse Peritoneum bughinden. Bindevævshinde, der beklæder organerne i bughulen for at nedsætte gnidningsmodstanden Peritonitis bughindebetændelse, f.eks. i forbindelse med perforeret blindtarmsbetændelse. Symptomer; smerter, kvalme, opkastninger, muskel defence, tarmslyng Perkutan igennem huden Permeabel gennemtrængelig Permeabilitet gennemtrængelighed Persistent vedvarende

69

Perspiration afsondring af væske gennem huden og lungerne Pertussis kighoste Petekkier små blødninger i huden Petit mal se epilepsi pH et udtryk for syre-base forholdet. Ved en pH værdi i blodet på ca. 7,4 er blodet neutralt Pharyngitis betændelse i svælget Pharynx svælget Phimosis forhudsforsnævring, så den ikke kan trækkes tilbage Proteinuri forekomst af æggehvider i urinen Protraheret forlænget, langvarig Protrombin enzym, der findes i blodet og deltager i blodets størkning Pruritus kløe Præ- før, foran Præeklampsi (tidligere kaldet svangerskabsforgiftning) tilstand med væskeansamlinger, forhøjet blodtryk og proteiner i urinen i forbindelse med graviditet Prækordiet forfladen af brystet over hjerteregionen Præmatur for tidligt født, umoden Præventiv forebyggene Pseudo- falsk, uægte Pseudocroup falsk strubehoste, infektionstilstand med hævelse af slimhinden i svælget. Symptomer; hoste, hvæsende respiration Psoriasis kronisk hudlidelse. Symptomer; rødme, skællende hudpartier, evt. kløe og blærer Psyk- sindPsykiatri læren om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

70

Redderne i 3F

Psykoaktivt stof (kaldes også rusmiddel) middel, som virker euforiserende, dvs. som giver en form for rus. F.eks. alkohol eller heroin Psykoanalyse behandlingsform grundlagt af Freud. Består af udforskning af underbevidstheden Psykofarmaka fællesbetegnelse for lægemidler, der anvendes til behandling af psykiatriske lidelser Psykomotorik den psykiske tilstands indvirkning på det tempo, vi tænker, handler og bevæger os i. Psykomotorikken er f.eks. hæmmet ved depression Psykopati se dyssocial personlighedsstruktur Psykopatologi læren om sygdomme i sindet Psykose sindssygdom. Sygdomme præget af psykotiske symptomer. Se også psykotisk, psykotisk tilstand Psykosomatisk lidelse lidelse, der har fysiske symptomer, men psykiske årsager Psykoterapi behandling af sjælelivet Psykotisk sindssyg, jeg-svag, præget af kaos i tankegangen Psykotisk tilstand tilstand præget af hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og psykomotoriske forstyrrelser. Personen oplever ofte virkeligheden anderledes end andre pt. (forkortelse for patient) journaludtryk Ptose nedsynkning af organ Ptyalin enzym fra mundspytkirtlen. Begynder nedspaltningen af kulhydrater Pubes kønsbehåring Pulm- lungePulmektomi operativ fjernelse af lunge Pulmones lunger Pulmonalis vedr. lungen

71

Pulsdeficit forskel på pulsen, når den høres med stetoskop på hjertet og måles f.eks. i håndleddet. Sygelig tilstand, der skyldes, at ikke alle hjerteslag forplanter sig i arterierne Punktur indstik med kanyle Pupil hullet i regnbuehinden. Det sorte i øjet Pupildifferens forskel på pupillernes størrelse og/eller form. Ses bl.a. ved blødning eller forhøjet intrakranielt tryk Purulent med pus Pus blanding af bakterier og døde hvide blodlegemer Pustel blære med pus Pyel- nyrebækken Pyelitis nyrebækkenbetændelse Pyelonephritis betændelse i urinveje og nyrevæv Pylorus maveporten, overgang mellem mavesæk og tolvfingertarm Pyramidebaner nervebaner, der fører beskeder fra storhjernen til kroppens muskler. En del af det somatiske nervesystem Pyreksi høj feber Pyrogen feberfremkaldende Pyrosis halsbrand, sure opstød Pyuri pus i urinen Pæd- børnePædiatri læren om børnesygdomme Pædofili seksuel forkærlighed for børn

Q Qrs-kompleks en del af kurven i et EKG. Viser hjertekamrenes arbejde. Se også EKG Quadri- fire

72

Redderne i 3F

Quinkes ødem anfaldsvis hævelse af hud og slimhinder, oftest pga. allergi. Hævelsen ses oftest i ansigt og på hænder, men også som livstruende ødemer i struben

R Rachitis engelsk syge. Speciel form for knogleskørhed hos børn, som skyldes mangel på D-vitamin Radialis legemsregning på armen; tommelfingersiden Radiculitis nerverodsbetændelse Radikal operation operation med helbredende effekt, dvs. hvor alt sygt væv fjernes Radiologi læren om røntgenundersøgelser Radius spolebenet, knogle i underarmen Rapid hurtig Ratingskala anvendelse af et point-system til at måle en misbrugers abstinensgrad med. Ud fra antallet af point udregnes behovet for medicin, der modvirker abstinenser Rationalisering forsvarsmekanisme. Personen anvender fornuftige forklaringer til at tale sig bort fra ubehagelige følelser. Raynauds syndrom anfald af kolde, hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkar Re- igen Reaktiv psykose se akut forbigående psykose Realitetsorientering jeg-støttende sygepleje princip, det at en rask person fortæller den psykotiske hvordan han oplever virkeligheden Receptor modtagecelle, sansecelle, der modtager specifikke sanseindtryk Recidiv tilbagefald Recidiverende tilbagevendende Recipe (forkortes rp.) medicinordination; modtag

73

Recipient modtager, f.eks. af et organ eller blod Rectalis vedr. endetarmen Recto- endetarmsRectum endetarm Refleks ubevidst nervereaktion, en motorisk reaction på en sensorisk påvirkning Reflux tilbageløb, f.eks. fødens tilbageløb fra mavesæk til spiserør Regeneration gendannelse Regime behandling, procedure der foreskrives af lægen Regression forsvarsmekanisme, hvor personen går tilbage til et tidligere udviklingstrin. Man bliver mere uansvarlig og får øget omsorg fra omgivelserne Rehabilitere genoptræne til at genoptage normal livsførelse Rejektion afstødning af transplanteret organ Rekonvalescens genopbygning, det at komme til kræfter Relaksation afslapning REM-søvn (forkortelse for rapid eye movement-søvn) betegnelse for den periode af søvnen, der er præget af drømme Ren nyre Renal vedr. nyrerne Renin enzym, der dannes i nyrerne. Deltager i reguleringen af blodtrykket ved at igangsætte en proces, der bevirker at karrene trækker sig sammen, og at der produceres aldosteron fra binyrebarken. Aldosteron hæmmer udskillelsen af urin Ren intermitterende kateterisation se RIK Renografi røntgenundersøgelse af nyrernes funktion vha. kontrast Rep. (forkortelse af repetat) gentag. Medicinordination

74

Redderne i 3F

Reponibel mulig at sætte på plads Reposition det at sætte på plads Resektion operation med delvis fjernelse af et organ Residual tilbageværende Resistens modstandsdygtighed Resorbere opsuge Resoriblet lægemiddelform; tablet beregnet til optagelse fra slimhinden under tungen Respiration vejrtrækning Respiratorisk acidose se acidose Restitution generhvervelse af kræfter, helbredelse Retarderet forsinket Retention tilbageholdelse Retikulocyt umodent rødt blodlegeme. Ses ved kraftig nydannelse af røde blodlegemer Retina nethinde Retinopati sygdom i nethinden Retro- bagved Retrograd amnesi hukommelsestab, f.eks. i forbindelse med et traume, hvor personen ikke husker, hvad der gik forud for traumet Retrosternal bag brystbenet Reumatisme populært udtryk for gigt Reumatoid arthritis (forkortes R.A.) leddegigt. Sygdom i bevægeapparatet, der skyldes inflammation i leddet. Symptomer; hævede, smertende led, nedsat ledfunktion, træthed og feber Reumatologi læren om sygdomme i bevægeapparatet Reversibel mulig at gendanne, dvs. vende tilbage til den oprindelige tilstand Rh. (forkortelse for rhesus) blodtypesystem. Blodtyper der indeholder rhesusantigenet kaldes rhesuspositive (rh+)

75

Rhino næseRigid stiv Rigor mortis dødsstivhed. Et af de tre sikre dødstegn RIK (forkortelse for ren intermitterende kateterisation) engangskateterisering hver gang patienten skal lade vandet. Udføres oftest af patienten selv, under ikkesterile forhold Ronki rallende, pibende respirationslyd, der kan høres i stetoskopet ved lungelidelser med øget slimdannelse eller hævet slimhinde Rosen se erysipelas Rp. (forkortelse for recipe) medicinordination; tag Rtg. (forkortelse for røntgen) journaludtryk Rubella rød

S Sadist person, der opnår seksuel tilfredsstillelse ved at pine andre Sakkarid se kulhydrat Sakral vedr. korsbenet Saliva spyt Salmonella bakterie, der kan fremkalde alvorlige tarminfektioner, bl.a. tyfus og paratyfus. Symptomer; diaré, feber Salping- æggelederSalpingitis underlivsbetændelse. Betændelse i æggeleder. Symptomer; smerter, feber, udflåd, pletblødning Salpinx (kaldes også tuba uterina) æggeleder Sanguis blod Sarkom ondartet svulst (cancer) udgående fra bindevæv, brusk, knogle, muskel, fedtvæv eller blodkar Saturation mætning. Anvendes f.eks. om blodets iltmætning

76

Redderne i 3F

s.c. se subcutan Scapula skulderblad Schwannske celler støtteceller i nervesystemet. Omkranser nervecellernes axoner og har dermed samme funktion som myelinskederne Sclera øjets senehinde, det hvide i øjet Screening masseundersøgelse, dvs. undersøgelse af større befolkningsgruppe f.eks. for at kunne forebygge sygdom Scrotum pung Secernere udskille Sectio caesarea kejsersnit Sedativum lægemiddelgruppe. Har en beroligende/ sløvende effekt Sediment bundfald Sedimentationsreaktion se SR Sekretin hormon fra tolvfingertarmen. Påvirker bugspytkirtlen til at producere et sekret, der kan neutralisere det sure maveindhold Sektion (kaldes også obduktion) opskæring af lig mhp. undersøgelse samt klarlægning af dødsårsagen Semi- halvSemipermeabel halvgennemtrængelig Sensibel følsom Sensorium sanseapparat Sep. (forkortelse for seponat) medicinordination; ophøre med Seponere se sep. Sepsis (kaldes også septikæmi/ blodforgiftning) bakterier i blodet Septum skillevæg Sequelae (forkortes sq.) følger efter Serologi læren om blodet

77

Serotonin hormon. Virker som neurotransmitter Serum blodvæske uden blodceller og fibrin Shock (kaldes også kredsløbsshock) akut kredsløbssvigt. Dvs. at der ikke føres blod nok rundt til kroppens celler. Kan skyldes hjertesvigt, stort væske/blodtab, kraftig udvidelse af blodkar eller allergisk reaktion. Symptomer; uro/angst, øget vejrtrækning, koldsved, cyanose, hurtig puls, blodtryksfald, bevidsthedsfald Sibilerende fløjtende Sigmoideoskopi kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen Sigmoideum den S-formede, nederste del af tyktarmen Signifikans sikkerhed, tydelighed Simultan samtidig Sin. (forkortelse for sinister) venstre Sine uden Sinuitis bihulebetændelse Sinus hulhed, bl.a. anvendt om næsens bihuler samt hulheder i hjernen Sinusknuden område i hjertets højre forkammer bestående af nerveceller, der angiver hjerterytmen, hjertets pacemaker Skizofreni sindslidelse, psykotisk tilstand. Symptomerne er mange bl.a.; nedsat kontaktevne, tankeforstyrrelser, ændret opfattelse af sig selv, angst, vrangforestillinger, hallucinationer Sklereose se dissemineret sclerose Skotom synsdefekt Smear celleundersøgelse. Anvendes især om celleprøve fra livmoderslimhinden Socialisering indlæring af, hvordan man er sammen med andre. Det at lære de gængse normer at kende

78

Redderne i 3F

Socialpsykiatri samfundets tilbud til den sindslidende. Ikke behandling, men støtte, bistand og omsorg Solitær enkelt Solublet lægemiddelform; brusetablet Soma krop Somatisk fysisk, legemlig Somatisk nervesystem det viljestyrede nervesystem Somatisk sygdom fysisk sygdom Somnolens svækket bevidsthedsniveau, dyb søvn. Personen kan vanskeligt vækkes og kun kort tid af gangen Spasme krampagtig sammentrækning af muskel Spasmolytika lægemiddelgruppe. Anvendes til løsning af spasmer (kramper) i musklerne Speculum rørformet instrument til undersøgelse af kroppens hulheder Sphincter lukkemuskel Spider-naevus edderkoppespind. Speciel aftegning af blodkar, der ses på huden ved svært leversvigt Spina iliaca anterior superior fremspringet forrest på hoftekammen Spinal anæstesi rygmarvsbedøvelse Spinalis vedr. rygmarven Splen milt Splenektomi operativ fjernelse af milten Splenomegali forstørret milt Splitting forsvarsmekanisme. Personen kan ikke rumme to modsatrettede følelser, hvorved verden opleves enten ”sort” eller ”hvid” Spondylitis betændelse i rygsøjlens led spondylose tilstand med forandringer i rygsøjlens ledbånd og bruskskiver Spongiøs svampet

79

SR (forkortelse for sedimentations reaktion) sænkningsreaktion, blodsænkning. Blodprøve, der viser hvor hurtigt de røde blodlegemer sænker sig i en blodprøve. Forhøjet værdi tyder på infektion St. se stetoskopi Stafylokok bakterie. Hvide stafylokokker er sjældent sygdomsfremkaldende, gule stafylokokker er årsag til bl.a. hus- og sårinfektioner og lungebetændelse Stagnere gå i stå Stamceller moderceller. Findes bl.a. i knoglemarven som forstadium til røde og hvide blodlegemer Stase opbobning af væske pga. afløbshindring Staseeksem eksem på huden pga. dårligt blodomløb, f.eks. når tilbageløb til hjertet er hindret Stasepapil hævelse af området hvor synsnerven træder ind i øjet. Symptom på lidelse i hjernen f.eks. svulst, ødem eller byld Stationær vedvarende Statisk muskelarbejde muskelarbejde, hvor musklen er under konstant belastning Status asthmaticus vedvarende astmaanfald, hvor et anfald går over i det næste Status epilepticus vedvarende epilepsi anfald, hvor et anfald går over i det næste St.c. (forkortelse for stetoskopia cordis) undersøgelse af hjertet, bl.a. ved at lytte med et stetoskop Stenose forsnævring Stereotyp ensformig Steril 1. uden bakterier 2. ufrugtbar Sternal vedr. brystbenet Sternalpunktur punktur af brystbenet for at tage en prøve af knoglemarven Sternum brystbenet

80

Redderne i 3F

Steroid kemisk forbindelse opbygget af kolesterol. Anvendes i daglig tale oftest om binyrebarkhormoner Stetoskop instrument, der forstærker lyden. Anvendes bl.a. til at lytte på de indre organer f.eks. lunger og hjerte -stomi kunstig åbning, f.eks. colostomi; kunstig tyktarmsåbning St.p. (forkortelse for stetoskopia pulmones) undersøgelse af lungerne Strangulation kvælning Streptokinase enzym, der opløser blodpropper. Findes naturligt i blodet, eller kan indgives som medicinsk behandling Streptokok bakterie, der findes i to undertyper; ikke-hæmalytiske streptokokker, som normalt ikke er sygdomsfremkaldende, og hæmolytiske streptokokker, som er meget smitsomme og kan fremkalde en lang række infektioner Stridor hvæsen og piben ved vejrtrækning Striktur forsnævring i hulorgan, f.eks. urinrør og tarme Struma forstørret skjoldbruskkirtel Stupor stærkt nedsat reaktion på ydre stimuli Sub- underSubakut sygdomsforløb forløb, der udvikles over relativt kort tid Subaraknoidalblødning blødning i spalten mellem den midterste og den inderste hjernehinde, oftest pga. bristning af udposning på arterie i hjernen. Symptomer; akut indsættende hovedpine, kvalme, nakke- og rygstivhed samt bevidsthedssvækkelse Subaraknoidalrummet spalten mellem den mellemste og den inderste hjernehinde. Se også meninges

81

Subclavia kateter kateter (tynd plastikslange) indført i nøglebensvenen. Anvendes f.eks. til væsketerapi eller medicinering, når dette foretages i en længere periode Subcutis underhud Subduralt hæmatom blodansamling i spalten mellem den yderste og den mellemste hjernehinde (det subdurale rum) se også meninges Subfebril let febril, dvs. med en temperatur mellem 37,5 og 38 grader Subkutan vedr. underhuden Sublimering forsvarsmekanisme. Omsættelse af ikkeacceptable følelser til acceptable handlinger Substitution erstatning Sufficiens tilstrækkelighed Suicidal- selvmordsSulcus fordybning, fure Sulcus centralis centralfuren, den store fure, der adskiller frontallap og isselap i storhjernebarken Sulfonamider lægemiddelgruppe. En type antibiotika, der oftest anvendes til behandling af urinvejsinfektioner Sup. Se superior Super- over, for meget Superego (kaldes også for overjeg) superegoet er efter Freuds beskrivelse den del af personligheden, der indeholder moralen og de regler, vi er opdraget med. Overjeg´et er overvejende ubevidst Superficiel overfladisk Superior øvre, højere Supervision personlig vejledning, som indebærer at man ser på, og arbejder med sig selv Supination udad drejning af hænder eller fødder Supp. Se suppositorium

82

Redderne i 3F

Suppositorium lægemiddelform. Stikpille Supra- over, ovenpå Suprapubisk blærekateter blærekateter, der er ført igennem huden (over skambenet) til blæren Suspension lægemiddelform. Opslæmning af uopløselige partikler i en væske Suspensorium pose til ophæng af pungen, f.eks. ved hydrocele (vandbrok) Sutur sting efter operation Sutura uægte ledforbindelser mellem kranieknoglerne Syfilis lues, kønssygdom. Symptomer; først sår på kønsdelene, senere udslæt med feber, træthed og hævede lymfeknuder. Ubehandlet vil sygdommen føre til alvorlige symptomer fra nervesystemet Symfysen leddet hvor skambenet samles Sympaticus en del af det autonome nervesystem Sympatolytika se betablokerende midler Sympatomimetika se betastimulerende midler Synapse det sted, hvor nerveimpulsen overføres fra en nervecelle til en anden Syndrom samling af symptomer Syngergister to stoffer, f.eks. lægemidler, der arbejder sammen og dermed øger hinandens effekt Synkope besvimelsestilfælde pga. nedsat blodtilførsel til hjernen Synovialmembran bindevævshinde, der beklæder ledhulens inderside i ægte led Systole hjertets arbejdsfase

T Tabl. (forkortelse for tabletta) lægemiddelform; tablet Taky- for meget

83

Takykardi for høj puls, dvs. over 100 slag/minut hos voksne Takypnø for hurtig vejrtrækning Tardiv sent optrædende, langsom Tardive dyskinesier krampagtige muskelbevægelser, ofte i ansigtet, der kan optræde som bivirkning efter flere års behandling med antipsykotiske lægemidler TB se tuberkulose TCI (forkortelse for transitorisk cerebral iskæmi) tilstand med nedsat iltforsyning til hjernen med symptomer som ved apopleksi. Symptomerne svinder fuldstændigt indenfor 24 timer. Tilstanden skyldes ofte åreforkalkning Teleangiektasi udvidelse på små blodkar Telemetri monitorering kontinuerlig overvågning af EKG via et trådløst apparat Temp. (forkortelse for temperatur) journaludtryk Temporalis vedr. tindingen Temporær midlertidig, forbigående Tendinitis irritation af en sene Tendo sene Tenesmi vesicalis smertefuld vandladningstrang Tension tryk, spænding Tentamen forsøg Tentativ forsøgsvis Terapeutisk med henblik på behandling Terapeutisk bredde udtryk for den afstand der er fra et lægemiddels virkning til dets bivirkning, målt som plasmakoncentration af lægemidlet Terapeutisk forhold forholdet mellem personalet og den sindslidende, der er kendetegnet ved forståelse, hvor personalet anerkender den syge som en vigtig samarbejdspartner

84

Redderne i 3F

Terapeutisk kommunikation målrettet samtale mhp. at identificere problemer, finde ressourcer og løsninger Terminalis vedr. slutning Tertiær tredje Testicularis vedr. testiklerne Testis testikel Testosteron kønshormon fra testiklerne Tetani kramper fremkaldt af nedsat indhold af kalk i blodet Tetanus stivkrampe. Infektionssygdom fremkaldt af tetanus bakterien. Symptomer; øget muskelspænding, der udvikler sig til kramper, oftest først i ryg/nakke, herefter ansigt, mave, arme og ben. Kan medføre døden pga. påvirkning af respirationsmuskler og muskler i struben Tetra- fire Tetraplegi lammelse af begge arme og begge ben Thalamus område i mellemhjernen. Modtager sanseindtryk, som sendes videre til relevante centre Thiazider lægemiddelgruppe. Vanddrivende medicin, der øger udskillelsen af natrium og vand igennem nyrerne Thorax brystkassen Thymus brissel. Lille organ bag brystbenet, som har betydning for modning af de hvide blodlegemer Tibia skinnebens knogle Tinnitus hylen i ørerne, øresusen t.l. (forkortelse for tenat lectum) ordination, der betyder, at patienten skal blive i sengen T-lymfocyt se leucocyt Toksin giftstof Toleransudvikling bivirkning ved visse former for medicin. Kroppen vænner sig til stoffet og kræver mere og mere for at opnå samme virkning

85

-tomi snit Tomografi røntgenundersøgelse, hvor optagelserne foregår i ”snit”, f.eks. CT Toniske kramper se epilepsi Tonsil mandel Tonsilektomi operativ fjernelse af mandlerne Tonsilitis halsbetændelse Tonus muskelspænding Torkveret drejet Torso krop uden arme og ben Trach- luftrørsTrachea luftrør Tractus digestorius fordøjelseskanalen Trakeostomi kunstig åbning i luftrøret Trans- igennem Transferrin proteinstof i blodet. Transporterer jern Transitorisk forbigående Transitorisk cerebral iskæmi se TCI Transkutan igennem huden Transmitterstoffer stoffer i synapserne i nervebanerne, der medvirker til overførslen af nerveimpulser fra celle til celle Transpiration sved Transplantation indoperation af nyt organ Transseksualitet kønsidentitets forstyrrelse, hvor personen føler, at han/hun er født med et forkert køn Transuretral resektion (forkortes TUR) operativ fjernelse af kirtelvæv ved forstørret blærehalskirtel. Se også hypertrophia prostata Transvestisme stærkt behov for at klæde sig i det modsatte køns tøj, men den grundlæggende kønsidentitet er ikke forstyrret

86

Redderne i 3F

Traumatisk krise psykisk kaos hos personer, der har lidt tab eller står foran trussel om tab Traume fysisk eller psykisk skade Tremens rystende Tremor rysten Trendelenburgs leje lejring, hvor benene er lejret højere end hovedet. Anvendes ved kredsløbsshock TRH (forkortelse for thyreotropin releasing hormon) hormon fra hypothalamus. Påvirker hypofysen til at udskille TSH, som igen påvirker skjoldbruskkirtlen til at danne stofskiftehormoner Tri- tre Trigemini trillinger Trigeminusneuralgi smerter i ansigtet i det område, der forsynes af nervus trigeminus (ansigtets følenerve) Triglycerid fedtstof Trijodthyronin (forkortes T3) stofskiftehormon fra skjoldbruskkirtlen. Øger stofskiftet i alle celler, dvs. øger cellernes aktivitet Trikuspidalklap klap mellem højre forkammer og hjertekammer -trofi vedr. ernæring eller vækst Trombe blodprop bestående af blodplader, fibrin, røde og hvide blodlegemer Trombektomi operativ fjernelse af blodprop Trombin stof i blodet, der medvirker til blodets størkning Trombocyt blodplade, hvis hoved opgave er at medvirke til blodets størkning. Dannes ud fra en celle kaldet megakaryocyt Trombocytopeni nedsat antal blodplader Trombocytose øget antal blodplader

87

Tromboflebit tilstand med blodpropsdannelse i en vene. Ses oftest i benets vener pga. inaktivitet eller i vener, der anvendes til infusion Trombolytisk behandling behandling med blodpropopløsende medicin Trombose tilstand med dannelse af trombe, blodprop Truncus krop Trypsin enzym fra bugspytkirtlen, spalter proteiner TSH (forkortelse for thyroidea-stimulerende hormon) hormon fra hypofysen. Stimulerer skjoldbruskkirtlen til dannelse af stofskiftehormoner Tuba uterina se salpinx Tuberkulose (forkortes TB)infektionssygdom pga. tuberkelbakterien. Symptomer; først infektion med feber og evt. smerter ved vejrtrækning. Senere evt. ny infektion med åndenød, hoste, blodigt opspyt og nattesved Tumor svulst, hævelse. Svulster kan være godartede (benigne) eller ondartede (maligne) TUR se transurethral resektion Turgor væskespænding i væv Tussis hoste Tvangsbehandling behandling med medicin eller ECT mod den sindslidendes vilje. Se også behandlingskriteriet, ECT, farekriteriet Tvangsfiksering fastspænding af psykisk syge med mavebælte, hånd- eller fodremme Tvangsforestillinger tanker og idéer uden hold i virkeligheden. Ses hos sindslidende Tvangsindlæggelse indlæggelse af den sindslidende imod dennes vilje. Se også tvangsbehandling Tvangsprotokol skema til registrering af anvendelse af tvangsbehandling i psykiatrien Tvangstanke obsession

88

Redderne i 3F

Tvangstilbageholdelse tilbageholdelse af patient på psykiatrisk afdeling mod hans vilje Tyfus infektionssygdom i tarmene pga. Salmonella bakterien. Symptomer; feber, diaré, hoste Tyreotoksikose se hypertyreose Tyroksin (forkortes T4) stofskiftehormon fra skjoldbruskkirtlen

U UE (forkortelse for underekstremitet) ben Ulceration sårdannelse Ulcus sår Ulcus duodeni sår i tolvfingertarmens slimhinde, ofte kaldet mavesår, trods placeringen. Symptomer; svie og smerter i mellemgulvet, opstød og halsbrand. Symptomerne tager til ved sult og lindres ved spisning Ulcus ventriculi sår i mavesækkens slimhinde. Symptomer; mavesmerter, kvalme, opkastning Ulna albuebenet, en af underarmsknoglerne Ultralyd lydbølger, der anvendes til behandling eller diagnosticering Umbilicus navle Unilateral ensidig, den ene side Unipolar lidelse affektiv sindslidelse, hvor den sindslidende lider af depression. Se også affektiv sindslidelse, bipolar affektiv sindslidelse Ureter urinleder Urethra urinrør Urge-inkontinens pludseligt opstået vandladningstrang, der bevirker, at man ikke kan holde på urinen -uri –urin Urinretention manglende evne til at tømme blæren Urinstof se karbamid

89

Urinsyre nedbrydningsprodukt fra aminosyrer Urinsyregigt se arthritis urica Uro- urinUrografi røntgenundersøgelse af nyrer, urinblære og urinveje vha. kontrast Urolithiasis urinvejssten Urologi læren om kirurgiske sygdomme urinvejene Urosepsis bakterier i blodet udgående fra infektion i urinvejene Urostase ophobning af væske i urinvejene Urticaria nældefeber Uræmi ophobning af affaldsstoffer i kroppen pga. dårlig nyrefunktion. Symptomer; kvalme, nedsat appetit, ødemer, forhøjet blodtryk, bevidsthedssløring, blodmangel Uterus livmoder Uvula drøbel

V v. se vene Vaccination indsprøjtning af små mængder antigen, f.eks. svækkede eller dræbte bakterier, for at aktivere kroppens eget immunforsvar Vagina skede Vagitorium lægemiddelform; stikpiller til placering i skeden Vagotomi overskæring af nerverne til de syreproducerende celler i mavesækken Validitet pålidelighed, gyldighed Vandbrok se hydrocele Varice åreknude, udvidelse af overfladisk vene Varicella skoldkopper Varikøs præget af åreknuder Redderne i 3F 90

Variola kopper Vas kar; blod- eller lymfekar Vasculitis inflammation i blodkar. Kan f.eks. være en del af en bindevævslidelse Vas deferens sædleder Vasektomi operativ fjernelse af et stykke af sædlederen, f.eks. ved sterilisering Vaskularisation gennemblødning af væv, blodkarforsyning Vasomotorisk karsammentrækkende Vasovagalt anfald anfald af lav puls og blodtryk med besvimelse pga overaktivitet i nervus vagus, nerven, der forsyner de fleste organer i bryst- og bughule Vegetationer gevækster Vene blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet Veneficium forgiftning, ofte anvendt i betydningen overdosis mhp. at begå selvmord Venepunktur udtagning af blodprøve fra vene Venerea kønssygdom Venerologi læren om kønssygdomme Venesectio åreladning, tapning af blod f.eks. ved forøget mængde af røde blodlegemer Venetrombose se thromboflebit Venflon tynd plastikslange, der indføres i vene mhp enten medicinsk behandling eller væsketerapi Venole lille vene Ventilere give kunstigt åndedræt vha. maske og ballon Ventralis legemsretning; ind mod forsiden, fremad Ventrikel 1. mavesæk 2. hulrum i hjernen 3. hjertekammer Ventrikelaspiration ophentning af mavesækkens indhold, ”udpumpning” Venyle blodprøve fra vene mhp. undersøgelse for bakterier i blodet

91

Venøs vedr. vene Verbalisering princip i den jeg-støttende sygepleje. Man hjælper den sindslidende med at sætte ord på oplevelser, følelser osv. Se også jeg-støttende sygepleje Verificere bekræfte Versus imod Vertebra ryghvirvel Vertigo svimmelhed Vertikal lodret Vesica blære Vesica fellea galdeblære Vesica urinaria urinblære Vesicular seminalis sædblære Vesikel lille blære Vesp. Se vespere Vespere medicinordination; til aften Villi intestinales tarmtrevler på tyndtarmens slimhinde. Villi øger overfladen betragteligt, hvorved tarmen lettere kan optage næringsstoffer Vindueskiggersyndrom se claudicatio intermittens Violentus voldsom Virilisering ændring fra kvindeligt til mandligt kønspræg Virologi læren om virus Virulens smittefarlighed Virus se mikroorganisme Viskositet sejhed. Anvendes bl.a. om blodets konsistens Visuel vedr. synet Vital indikation nødvendig for at overleve. Anvendes som begrundelse for et indgreb Vitiligo manglende farvestof (pigment) i huden. Ses som hvide pletter på huden

92

Redderne i 3F

Volvulus tarmslyng pga. afklemning af tarmslynge med tilhørende blodkar. Se også ileus Vomitus opkastning Voyeur person, der opnår seksuel tilfredsstillelse ved at iagttage andres seksuelle aktiviteter Vulnus sår pga. udefrakommende skade Vulva de ydre kvindelige kønsorganer

W Wassermanns reaktion (forkortes WR) blodprøve for syfilis Wernickes syndrom akut tilstand pga. mangel på Bvitamin i forbindelse med alkoholmisbrug. Symptomer; bevidsthedsforstyrrelser, nystagmus, usikre bevægelser. Ubehandlet kan tilstanden føre til Korsakoffs psykose Whiplash (kaldes også piskesmæld) skade, hvor nakken presses først bagud og derefter forud, f.eks. i forbindelse med bilulykke. Symptomer; smerter, stivhed, hovedpine, svimmelhed

X Xerodermi tør, pergamentagtig hud

Y Yersinia bakterie. Forårsager tarminfektion med diaré, mavesmerter, feber og evt. ledpåvirkning

Z Zygote befrugtet æg, dvs. forening af ægcelle og sædcelle

93

Æ Ækvivalent lige, tilpas -æmi i blodet Ætiologi sygdomsårsag

Ø Ødem hævelse, ophobning af væske i underhuden, i rummet imellem vævscellerne Ødematøs præget af ødemer Øsofagus, esophagus, oesophgus spiserør Østradiol kønshormon fra æggestokkene. Fremkalder og vedligeholder de kvindelige kønskarakterer og får livmoderslimhinden til at vokse i tykkelse i den første halvdel af menstruationscyklus Østrogen fællesbetegnelse for stoffer, der har samme effekt som østradiol

Å

Åreforkalkning arteriosklerose, aterosklerose

94

Redderne i 3F

95

96

Redderne i 3F

97

Medicinske fagudtryk for ambulancemandskab