Hvad Er Anarkisme?

 

.

HVAD ER ANARKISME? - S k revet

a f anar kis ter i Stockholm

-

tidligere udgivet p å Agenda tryk 1982

ET BARNS GUIDE TIL ANARKI Fra b l ad e t Black Flag - orga n o f the anarchist black cross - Tidligere u d -

givet p å Afgrunds tryk 1982 Udgivet september 1997 libe rtært Socialistisk forlag Info - cafe R M Kayerødsgade 1 0 st.th. 9 0 00 Aalborg

.

Har du/I ideer eller ko mmentarer til LSF e r du/I meget velkommen til a t k o n t a kte o s p å ovenstående adresse

..

 

HVAD

R ANARKISME

Historisk er anarkismen en retning indenfor arbejderbevægelsen. I den periode hvor den internationale arbejderbevægelse tog form (1800-tallet), kæmpede to forskellige opfattelser mod hinanden: den marx istiske og den føderalistiske/anarkistiske. I spørgsmålet om det socialistiske mål var marxister og anarkister enige, men de adskilte sig med hens) fi til taktikken. Marxisterne ville organisere sig politisk for en magtovertagelse og indføre socialismen op p e

fra. Føderalisterne gik ind for økonomisk kamp, statens afskaffelse og socia lismens indførelse nedefra. Den sidste opfattelse dominerede oprindeligt oprindelig t i den internationale arbejderbevægelse, men voldsomme kampe mellem de to retninger ledte til Internationalens splittelse og opløsning. Marxismen blev senere spaltet op i en revolutionær retning som udmundede i den autoritære statssocialisme, og en reformistisk demokratisk retning som førte til forsoning med kapitalismen. Også anarkismen blev splittet. Men den fortsatte med a t dominere inden for visse landes arbejderbevægelser, fremfor alt i Spanien, og kom til at spille en stor, men desværre midlertidig midlertidig,, rolle i vort århundredes første store revolutioner: den russiske og den spanske. I det følgende gør vi et forsøg på a t sammenfatte den anarkistiske anskuelse, som i nutiden mere og mere kommer til at fremstå som et nødvendigt alternativ til den på to måder afsporede marxisme. Vi holder os til det, vi udskiller som specifikt anarkistisk. Vi udelader altså den anarkistiske kritik a f kapitalismen, som falder sammen med den marxistiske. Det samme gælder de socialistiske grundvurderinger: dem deler anarkismen med de øvrige socialistiske retninger. For at få et bedre overblik over hvad den anarkistiske anskuelse indebærer, har vi delt emnet op i tre afsnit: I Anarkismen e r en livsanskuelse. 2 Anarkismen e r en forestilling om hvordan samfundet burde være organiseret. 3 Anarkismen e r en måde a t handle på, det vil sige en taktik.

ANARKISMEN E R EN LIVSANSKUELSE

Det som udskiller anarkismen, e r dens konsekvente afstandtagen fra autoritetsprincippet. Franskmanden første , som påviste autoritetstænkningens ødelæggende virkning p å samfundslivet P J. Proudhon var den første, og menneskenes psyke. Fejlen ved alle statssystemer er, at de bygger på magtprincippet, på forestillingen om at der må være nogen som bestemmer og styrer, og andre som adlyder og udfører. I et demokratisk system siges de sty system m er de magthavende til for at gennemføre og rende a t repræsentere folket, og i et statssocialistisk syste garantere socialismen, men det er i begge tilfælde et spørgsmål om magt og magtløshed, om overordning og underordning , om beslutninger der tages hen over hovedet på de mennesker, der bliver berørt a f dem. Ifølge anarkistisk opfattelse må man gøre rent bord med alt dette og organisere samfundet nedefra med udgangspunkt i individet og dets naturlige samarbejdsg samarbejdsgrupper. rupper. Vi kommer tilbage til dette under næste punkt. I vort nuværende samfund samvirker alt for at fastholde magtens og autoritetens princip. Fra barndommen indoktrineres vi med den forestilling, a t andre, som ved bedre, skal bestemme o ver os. os. Det område hvor vi kan bruge vores egen fælles dømmekraft og forstand og vores eget initiativ, er stærkt begrænset. fami Vi vænner os til a t føje os efter sagkundskaben og at bøje os for øvrigheden . Det be gynder i fami

lien, fortsætter i sko len og på arbejdspladserne. De fleste mennesker får aldrig nogen chance for at befri sig fra vanen med a t adlyde ordrer. Det er en vigtig opgave for anarkismen a t modvirke autoritær opdragelse. Der skulle en særskilt undersøgelse til for a t klarlægge, hvad den kristne moral har betydet for autoritets indoktrineringen. indoktrinering en. Her kan kun antydes lidt. Den gammeltestamentlige gud er urtypen på en tyran. At lyde (frygte og elske) ham, den eneste, som ikke tåler nogen ved sin side, er det første kristne moralbud.

 

Kristendommen forbinder total underkastelse med kærligh ed og skaber en slags masochistisk lydigheds mystik, som e r farlig. Også den, som for længe siden forlod religionens marker, har ofte svært ved at frigøre sig fra den kristne underkastelsespsykose. Hun/han finder måske en ny gud i en politisk leder. Anarkisten har befriet, eller stræber efter a t befri sig fra den ødelæggende autoritetstænkning og autoritetsfølelse. Hunlhan anerkender i princippet ingen anden autoritet end individets egen dømmekraft baseret på erfaring og indsigt, og ingen anden moral end den individern individerne e finder frem til gennem deres eget sociale samarbejde .Individet og samarbejde udgør ikke modsætninger som de autoritære mener. Eftersom individet har et .d e .. fo r O Ct2. : f æ ~ s ~ b dett   f th.yerl individs inter de interee s se at opretholde de d ett e æ n : ~ ~ skab med andre mennesker. Peter Kropotkin har stærkt understreget menneskets egen l

skab som socialt væsen. Vi anser hans menneskeopfattelse for a t være repræsentativ for anarkismen. Kropotkin, som var

naturvidenskabsmand, mente sig gennem

antropologiske og sociologiske undersøgelser i stand til a t påvise, at den kooperative begyndelse hos mennesket er stærk, at den rækker til a t skabe et fungerende socialt system i frihed på lighedens grund. En magtstruktur bliver kun nødvendig, når en vis klasse anser sig for kaldet til a t herske over de øvrige. Kropotkin undersøgte også solidaritetens funktion og forekomst. Den sociale drift til samarbejde er jo i og for sig bare en udvi delse a f den egoistiske kamp for tilværelsen. Den er så at sige økonomisk betinget. Solidariteten strækker sig længere. Den indebærer villighed til a t gå ud over og ind i mellem også se bort fra, hvad egen eller nærmeste gruppes fordel kræver. Den omfatter det udvidede perspektiv, som e r forudsætningen for, a t et samfund i frihed skal kunne virkeliggøres. Kropotkin mente, at mennesket ejede en naturlig evne for solidaritet. Anarkisterne tror ikke, at man kan forandre samfundet samfundet fra grunden ved kun at forandre en faktor: den økonomiske struktur (Marx). Forandringen må gælde hele mennesket i dets relationer, og ikke bare i dets fysiologiske fysiologiske behovs beh ovs tilfredsstillelse. Sammenfatning f l.: a

Anarki Ana rkisme smen n bekæmper autor autoritet iteten en hvis ene side er dominan dominanss og og undertrykkelse og hv hvis is anden

side er lydighed og underkastelse. Anarki rkismen smen anerkender a nerkender ingen moralske normer eller eller påbud pålagt f nogen gud elle ellerr myndigmyndig b Ana hed. Moralen udgår fr menneskene selv c Ana Anarkis rkismen men betr betragter agter mennes mennesket ket som et socialt væsen væsen.. Den økonom ø konomisk isk betingede drift til samarbejde sammen med de den n instinktive solidaritets solidaritets bud er det naturlige grundlag grundl ag for en samfundsdanneise.

ANARKISMEN E R EN FORESTILLING O M HVORDAN SAMFUNDET BURDE VÆRE ORGANISERET Der findes flere modeller for det anarkistiske samfund. Fælles for alle er princippet om organisering nedefra, decentralisering (el (elle lerr anderledes udtrykt: centralisering gennem føderalisme), frie overenskom-

ster i stedet for love og påbud.

andre enheder. Føderalisme: Organisationen hviler på små enheder, som frit etablerer samarbejde med Kommunerne slår sig sammen regionsvis, regionerne danner større føderationer osv osv. . Princippet e r at hver enhed skal være selvstyrende i egne anliggender og kun delegere beføjelser til større spørgsmål , som er fælles for større områder (transport, distributionsproblemer osv.) sammenslutninger i spørgsmål, Afskaffelsen a f nationalgrænserne e r en naturlig følge a f den føderalistiske organisationsform. Selvfølge-

 

lig forudsættes privateejendommen afskaffet i det anarkistiske samfund. Produktionsmidlerne e r fælles ejendom. forestillinger nger,, ind i mellem mellem derimo d Ind i mellem har kommunen haft den centra le plads i de anarkisti ske forestilli virksomheden. Landsby-anarkisterne foretrak kommunen , mens de som var aktive i større byer tænkte sig en organisation bygget på samordnede produc ent-ko operati ve (fællesejed (fællesejede) e) virksomheder. sig g to hovedretni nger indenfor anarkismen, som til tider har bekæmpet hinanden. Den Der har befundet si ene e r kollektivismen kollektivismen,, som henvis er til til Mikael Baku nin. Den talte for et system, som ligner hvad man idag kalder arbejdernes selvforvaltning . Den anden er de kommunistiske anarkister (anarko-kommu nister), hvor Kropotkin e r en a f læremestrene. Kommunistisk indetiærer, i overensstemmelse med den tids definition, a t også komsumtionen (forbru get) er et socialt anliggende, mens socialisme betyde betyder, r, at produktionsmidl erne og distributionsmidlern distributionsmidlernee er fælles ejendom. Kollektivisterne mente, a t produkterne i princippet tilhørte de producerende (også selvom en vis del må afgives til almene formål), mens kommunisterne mente at alt, der blev produceret, produceret , tilhørte alle uanset arbejdsindsats og skulle fordeles efter behov . I flere flere spanske landsbye r forekom forekom allerede før 1936 forsøg på a t indføre den kommunistiske anarkisme lokalt. For at få et mere konkret billede a f det anarkistiske samfund er det hensigtmæssigt at se lidt på nogle a f de ufuldstændige og til sidst knuste forsøg, som e r blevet gjort på at indfære en sådan samfundsorden. i vælger Spanien. I Spanien blev der under borgerkrigen forsøgt en social revolution efter anarkistisk model. I de o m rå d er, oprørsgeneralerne,, overtog arbejderne produktion. Fagforening Fagforeningerne erne havde hvor folket sejrede over oprørsgeneralerne erklæret generalstrejke, men efter et par dage opfordrede de arbejderne til at gå tilbage til arbejdet og fortsætte på egen så . En del a f virksomheds hånd. Det skete så. ejerne var flyttet, andre blev fordrevet, nogle sluttede si sig g - mere elle ellerr mindre god villig vil ligtt - til revolutionen. revolutionen. Det samme skete i landsbyen med stor godset: arbejderne overtog det. Små brugerne slog sig sammen i kollektiver. Virksomhederne blev organiseret efter demokratiske principper. I hver virksomhed dannedes arbejderråd. Arbejderrådet valgte en komite til a t lede arbejdet. Der blev indført bestemmelser som som begrænsede

komiteens muligheder for a t etabler e sig permanent som direktion. Samtlige forblev arbejdendes generalforsamling højeste besluttende organ i hver virksom

hed. Busserne vør t øf de omrider der hlev koll ktivis r t Virksomheder ne slog sig sammen branche under r volution n· her s s ørhe;dere med husser vis, og samtlige brancher dannede et fælles møl t CNT s rlld sorte førver økonomisk råd for demokratisk planlægning. Rationalisering er blev gennemført i brancher, hvor virksomhederne var små og ikke særligt lønsomme. Den statslige administration, som var sat ud a f funktion gennem krigen og revolutionen, blev erstattet a f et net a f spontant dannede og spontant samarbejdende komiteer. I Daniel Guerins bog Anarkismen e r der et kapitel, som som sam menf atten de, men al alli lige geve vell ganske udfør ligt, skildrer hvordan den spanske revolutions samfund fungerede, inden det blev knust militært (kapitlet vil senere blive udgivet på Libertært Socialistisk Forlag).

f 2.: Sammenfatning Det er en udbredt ud bredt misforståelse at anarkisme anark isme indebærer indebærer organisationsfjentlighed organisationsfj entlighed eller mange mangell pa organisation. Anark An arkis ismen men ha harr egne egne klare og bestemte bestemte organis organisatio atiom.pr m.princi incipper pper.. Dis Disse se kan kan antydes i n oprem opremsning sning:: selvbestemmelse decentralisering føderalisme organisati organisation on ned nedefr efra a fri friee overen overensskomster.

 

ANARKISMEN E R EN MÅDE AT HANDLE PÅ el·· opml·er og revolutionæ,: Hun/han modsætter sig det profitstyrede kapitalistiske samfund, Anarkisten el dets U1·etfæ,·dige og dybe misforhold. Hu n / han vil arbejde for skabelsen a f et frit socialistisk samfund. Anarkisten er udenomsparlamentarikel·. Hu n / han tror ikke p å valgsedlens magt, ikke engang når det gælder reformer indenfor det bestående samfunds rammer. Uun/han hævder a t forbedringer kun kan opnås geJIIlem folkets direkte kamp. Parlamen tet kan i det højeste registere d et , der allerede e r blevet vundN i praksis ex. 8-timersdagen). Anarkismens kampmetoder har vekslet og strakt sig fra oprør og sabotage til kooperativ virksomheder og praktiske samlivseksperimenter. Den kraftigste indflydelse har anarkistern e haft i de

perioder, hvor de hovedsageligt arbejdede iIIdenfol· fagfol·eniJlgsbevægelsen (anarko-sy dikalismen). Fabriksbesættelserne i Italien 1920, det omfattende revolutionære eksperiment i Spanien 1936, kan nævnes som udslag a f anarkisternes faglige aktivitet. l dllg har aktionsgrupper, strejkekomiteer, og lignende spontant dannede organisationer i stor udstrækning overtaget fagforeningernes kamprolle.

Anarkisten mener, a t handlingen har en større effekt effekt,, både S m pl·opaganda og som påvirkningsmiddel, end det skrevne eller talte ord. Exempel: de engelske anarkister nøjes ikke med at skrive 0111 boligelendigheden i London. De hjælper hjemløse familier med at tage ubeboede huse i besiddelse og gennemfører symbolske besæt telser a f tomme lejligheder i nyopførte luksusbyggerier. En handling eller aktion bør udformes s å den dels fører til praktiske resultater, dels fungerer som revolutionær samfundskritik eller propaganda , det vil sige viser heil mod en forandring a f samfundssystemet. Anarkismens revolutionsopfattelse står i direkte modsætning til den leninistiske teori om , at e t parti skal lede revolutionen. Revolutionen e r en spontan folkerejsnin g o g kan hverken fremkaldes eller ledes a f anarkister eller andre revolutionære. Det eneste anarkisten kan gøre e r i ord og handling at informere folket, så dets masser får en socialistisk indsigt og et revolutionært beredskab. Erfaringer viser, at hver revolution e r anarkistisk i sin natur. En anarkists opgave i revolutionen e r at medvirke til at den forbliver anarkistisk. , l'ammenfatning a f 3.: narkismens taktiske princip er den dir direekte kamp. Samfil n det detss forvandling må h ver fase gennemfores a f de direkte berorte, og ikke a f et parti som påstår Ut handle i folkets navn. narkisterne tilslutter sig arbejderbevægelsens oprindelige grundsætning (formuleret a f Marx, som senere gik fra de den) n),, at arbejderk lassensf lassensfrigorels rigorels e m å være dens eget værk .

 

RNS GUIDE N RKI TIL

ET B

- " .. og det ville være vejen til det rene anarki." barn -"Far, hvad e r anarki?"

TV

far -"Det e r a t følge den vej, vi aldrig bør følge. barn - "Hvorfor det?"

-"Fordi den fører til kaos." barn - " E r der nogen, som følger den vej?" far - " Få, de e r anarkister." barn _ Der el' altså nogle mennesker, der tror på anarki?" far - "Ikke ret mange, gudskelov "

far

barn -"De må væl'e mærkelige, hvad laver de?" far

_ .. ..0 0 h ja, den eneste jeg kender, forsøger a t synge som Bessie Smith eller a t skriv om moderne

kunst .   barn -"Hvem e r Bessie Smith?" far _ En sort amerikansk sangerinde." barn _ Fulgte hun den vej, vi ikke må følge? -"Nej, hun sang tragiske sange meget smukt." far barn _ Hvad er moderne kunst, far'?

- " .. Oh, det e r voksne, som forsøger a t tegne som børn eller primitive folkeslag. barn _ Hvorfor ønsker de a t tegne sådan'?" far -"Fordi børn og primitive mennesker e r tættere på naturen." barn -"Tegneundervisningen i skolen søger at få os til a t tegne som de voksne." far -"Det er j o netop hvad uddannelse drejer sig om." barn -"Far, hvis anarkisterne tror på kaos, hvorfor tegner og synger de så?" far -"Der e r kun få, som gør det. Det e r de acceptable. Dem har jeg intet imod, De e r harmløse excen trikere. barn -"Hvad er en excentriker?" far -"Det e r en, der er lidt skOl'. barn -"Som skøre rytmer? Elvis og rock and roll? far -   .. ..0 0 h , lidt i den retning." far

barn -"Far, jeg kan ikke forstå hvorfor alle e r bange for anarki, hvis det bare e r en smule skørt." far

-"Det er meget farligt og voldeligt. Ja, vold, anarkisme e r terrorisme."

barn -"Ligesom IRA?" far -"Næsten, de kaster bomber." barn -"Hvorfor det?" - "For a t frembringe kaos, de ønsker a t ødelægge." flU' barn _ Da ikke de skøre rytmemagere, vel?" far

_ Nej, der findes få ikke-volds anarkister."

barn _ Ikke-volds anarkister???"

-"Ja , det betyder, a t selv de ved, a t der findes voldelige anarkister.   barn _ Har d u nogensinde mødt en voldelig en?" far -"Jeg tror, a t nogle a f disse punkere e r voldelige anarkister." far

barn -"Punkere???" far _ De har energi." en masse barn _ Rock e r bedre .   far - "Se, det var så grunden til at anarki el' farligt. barn _ Far, hvor mange a f de voldelige anarkister findes der?" far _  Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig mødt nogen."

 

barn - Hvorfor er all allee bange, når der kun findes få a f dem. far - De få e r farlige. Anarki er en dårlig ide. Det underminerer samfundet. barn - Med bomber? Booom" far - Det e r aldeles ikke sjovt. Bomber slår mennesker ihjel. barn - Far .. øh . hhhvordan laver man en bombe . ? far barn far barn far

-

Vær ikke dum. Lad os ikke snakke mere, men hellere se tv." Far, hvad er kaos??? Det e r, når der ikke er orden i sagerne. " Som mit værelse?" Sometider, lige før mor rydder op . "

barn - .. så jeg ikke kan finde noget. Jeg tror, at jeg kan lide kaos og anarki , bare det e r uden vold. far - Nu e r det nok om dette emne, i Spanien var anarkisterne organiserede og overtog alle fabrikkerne

og jorden. barn - Det må ha' været kaotisk." far - Det var en trussel mod civilisationen. civilisationen . " barn - Jeg kan ikke forstå, hvorfor du er så bange for dem. skolen har enhver dreng, som ødelægger andres ting ting,, en masse fjender." far - I Spanien havde de for meget succes. Vi m å aldrig lade det ske igen." barn - Jeg kan ikke forstå, hvordan kaos kan få succes, far." far - Ja altså, i den revolutionære atmosfære organiserede anarkisterne kollektiver og overto g alt. sagde , at anarkisterne troede p å kaos. I alle tilfælde, tilfælde , hvad er et kollek barn - Det e r da ikke kaos. Du sagde, tiv?

far

- Det e r et sted, sted , hvor alle samarbejder.

barn -   Far, hvordan kan anarki være samarbejdende mennesker, det e r jo kaos . ? far - Det er farligt." barn - Hvorfor det? far - Fordi folk skal gøre, hvad de få r besked på på . barn - Jeg forst forståå r det ikke. Først e r der ikke-volds anarkister, som er harmløse, men som siger, siger, a t der findes volds-anarkister, som har bomber og ønsker a t ødelægge alt .. Så siger du , a t de er farlige, ikke på grund a f kaos, men fordi de organiserer og samarbejder. Jeg tror, a t det er d et , du er far

bange fo forr. " - Jeg er bekymret over, a t uautoriser uautoriserede ede elementer skaff er sig magten.

barn far barn far

- Hvad er uautoriseret, far? - Det er mennesker mennesker,, der ikke e r i ledelsen." -"F.eks. anarkister? - ja, f.eks."

barn - Hvordan kunne de få magten, når de ikke var med i ledel ledelsen sen eller regeringen. " far - Fordi de fik støtte i befolkningen." barn - Hvis folket støttede anarkisterne og ikke regeringen , hvem e r så autoriserede, far? far - Ledelsen, selvfølgelig " barn _ Men far, de e r jo ikke autoriseret a f folket." far - Nej, nej, nej og atter nej. Autoriteten ligger

hos ledelsen, forstået." barn - Hvad så, hvis folket laver ledelsen om til anarki? far - Det ville være en katastrofe, som straks måtte afhjælpes." barn - Hvordan? far - Med al nødvendig magt. barn - Det e r jo krig mod folket, far .. " far _ Nej da, det e r bestytteIse a f lov og orden.

barn - Men far ... det er at ødelægge folket, bare fordi de ikke g ør, som du ønsker, at de skal gøre."

 

far

barn

far

barn far barn far

- Nej . Det er at fastholde lovens regler. regler. " - "Hvems lov, far? - Den etablere de orde ns lov." lov." - Men den orden følger folket, og det e r jo netop det, der bekymrer dig." - Det er dem eller os, kære, dem eller os." - Hvem er vi, far? - De civilisered e normale mennesker mennesker,, som støtter lov og orden. orden . " - Indtil den bliver truet, fa farr, så e r det dem eller os, ehh?

barn far - " Vi vil ikke bare se i [',: 2, , " civilisation bliver destrueret." barn - Men fa r, hvis der kommer en krig mellem dem og os, bliver civilisationen da ødelagt." far

Vi m å forhindre, at anarkiets kraft kommer i nærheden a f den, de fik -"Dertil ikke komme. måi vi etableret Spanien. Spanien ." barn - Vi skal standse dem, dem , så de ikke kan samle sig om vejen til anarki , er det ikke rigtigt??? far - Det er helt rigtigt, rigtigt , kære, du lærer ret hurtigt... Dette har været en frugtbar diskussion. Det e r godt, a t du lærer ret fra fa fa lsk." barn - Nu tror jeg, at jeg ved hvad anarki er, far. Vi kalde r det kaos, kaos, men i virkeligheden e r det folket, som organi serer sig for at overtage samfundet og gøre en en de p å al udbytning og undertrykkelse, begået a f sådan nogle som OS " far - Åååhh , nej .. ...... ....

 

I

REBEL KØBENHAVN . GRIFFENFELDSGADE .4 1

2 2 0 0 KØBENHAVN . N .

TLF:

REBEL-ESBJERG . F I N L A N D S G A D E 6 5 1.TY. 6700 E S B J E R G ~ TLF: 7 5 ~ 1 2

35-37865

l

~ . .-.-. . .. R E B E L ~ H O R S E N S : S M E Ø E G ~ b E 1- 7   1-7 8 7 0 0 H ~ R ~ E N S TLF: 7 S - 6 ~ S 2 S 8

; , .c ,

.

; , ' L ~ ' - '

.

.

~

2

.

.

'

REBEL-ÅRHUS G L . ·M U N K E G A D E 7 . . . 8 0 0 0 Å R H U S TLF: 8 6 1 3 7 1 8 2

I

'

'

..

~ ~ ~

- : : ~

. ~ ~

~ : -

f.:

.

.

.

.