Dansk Grammatik II

DANSK GRAMMATIK

regler og opgaver 2

DANSK GRAMMATIK •

HVAD ER ET NAVNEORD?

Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane) •

HVORDAN BØJES ET NAVNEORD?

Ental (ubestemt) en stol et billede •

Bestemt ental stolen billedet

Flertal (ubestemt) flere stole flere billeder

Bestemt flertal alle stolene alle billederne

HVAD ER ET EGENNAVN?

Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg). •

HVAD ER ET UDSAGNSORD?

Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) ”Jeg” eller ”at” kan sættes foran ordet. •

HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD?

Navneform at sende at løbe at klippe at flyve •

Nutid jeg sender jeg løber jeg klipper jeg flyver

Datid jeg sendte jeg løb jeg klippede jeg fløj

Førnutid jeg har sendt jeg har løbet jeg har klippet jeg har fløjet

Fremtid jeg vil sende jeg vil løbe jeg vil klippe jeg vil flyve

HVAD ER TILLÆGSORD?

Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : stor, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv. •

HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD?

Tillægsord gradbøjes: 1. grad stor lille fjollet

2. grad større mindre mere fjollet

3. grad størst mindst mest fjollet

DANSK GRAMMATIK •

HVAD ER ET FORHOLDSORD?

Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet. •

HVAD ER ET STEDORD?

Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række: • • • • • •

påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken henførende stedord: som, der tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer

•

HVAD ER TALORD?

Der er mængdetal : en, to, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv. •

HVAD ER ET BINDEORD?

Et bindeord er et lille ord, som binder to sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at •

HVAD ER ET UDRÅBSORD?

Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah! •

HVAD ER ET SPØRGEORD?

Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken…

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD • Hvad er et navneord?

• Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et. et hus

hus et

gren

gren

fersken

fersken

pære

pære

bukseben

bukseben

busk

busk

præst

præst

nummer

nummer

omgang

omgang

opgang

opgang

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD • Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet. Ex:

en tanke en sød en gul en mælk

tanke…n (x) sød…en (-) gul…en (-) mælk..en (x)

skov

skole

skridt

ekstra

blod

fin

fjer

fjerne

fjernsyn

mere

mor

marsvin

angreb

av

afstand

kunne

kunst

kunstner

jern

hjerne

hvis

ekko

ekkolod

biltur

cd

dåse

kloak

fjorten

mareridt

boghandler

kaffeplet

slikbutik

brøl

Hvor mange navneord fandt du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 3 – EGENNAVNE • I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne Nede hos købmanden, Jens Sørensen, fandt jeg en aften to fotografier. De forestillede et par fodboldspillere. Jeg spurgte min far, Eskild, om han kendte de to mænd. ”Selvfølgelig”, sagde min far. ”Det er jo brødrene Laudrup, altså Michael og Brian.” Jeg kendte ikke Michael og Brian Laudrup, men jeg var heller ikke så interesseret i fodbold. Min far sagde at Michael Laudrup havde spillet for Barcelona og nu var træner for Brøndby. Brian havde spillet i Skotland for Glasgow Rangers, den bedste skotske fodboldklub, syntes min far.

Hvor mange egennavne fandt du? • I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til stort begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted. På min rejse fra indien til kina mødte jeg mange spændende mennesker. Jeg mødte f.eks. en mand ved navn huan chu. Han boede med sin kone og barn i byen madras i indien. Det vigtigste for familien var mindst en gang om året at komme til at bade i den hellige flod, ganges. huan chu havde job som cykel-taxichauffør. mange turister fra england og amerika kom til madras og ville gerne transporteres rundt i en cykel-taxi. huan chu stod hver dag ved banegården og ventede på sine kunder.

Hvor mange egennavne rettede du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 4 – NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL • Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!! F.eks.

en maske en tyv et lam

to masker to tyve to lam

en æske

to

en flamme

to

en tyv

to

et æbletræ

to

en duks

to

en pakke

to

en fjer

to

en slikpose

to

en solskinsdag

to

en blyant

to

et lam

to

en tændstik

to

en pige

to

en dreng

to

en mand

to

en tand

to

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 5 – OPSAMLING • • • •

sæt streg under alle navneord skriv eg over egennavne skriv en over navneord i ental skriv fl over navneord i flertal

I et lille land, der hedder Danmark, bor Pernille og hendes familie, far Knud, mor Grethe, lillebror Viktor og storesøster Sille. De bor inde midt i Lemvig, som ligger i Vestjylland tæt på Limfjorden og Vesterhavet. Pernille går i skole på Lemtorpskolen, som er en ret stor skole med 800 elever. Eleverne kommer både fra Lemvig og mange små byer i nærheden af Lemvig. Pernille kan bedst li’ idræt. Det er hendes yndlingsfag. Især når de får lov af hr. Henriksen at spille fodbold. Pernille elsker heste. Hun går på rideskole i Rom, som ligger lige udenfor Lemvig. Ja, der ligger også en ret stor by i Italien, der hedder Rom, men byen, hvor Pernilles rideskole ligger, er meget lille. Det er kun et par huse og et par veje, ja og så rideskolen. Den hest, Pernille helst vil ride på, hedder Lukas. Den er ret gammel og meget rolig. Pernille rider tit i skoven. Skoven hedder Klosterheden og ligger lige ved siden af rideskolen.

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 6 – STEDORD

man kan sætte ”han” i stedet for drengen; ”han” kaldes et stedord man kan sætte ”hun” i stedet for pigen; ” ”hun” er også et stedord man kan sætte ”den” i stedet for stolen og ”det” i stedet for uret. • skriv det rigtige stedord på stregen Pigen danser ballet

_______ danser ballet

Peters hest løber løbsk

_______ hest løber løbsk

Manden skriver et brev

_______ skriver et brev

Bordet vipper

_______ vipper

Uret er smukt

_______ er smukt

Pigen er glad

_______ er glad

Ernas mor hedder Pia

_______ mor hedder Pia

Huset brænder

_______ brænder

Du og din søster skal komme

_______ skal komme

Drengene slås

_______ slås

hunden løber

_______ løber

Lene og Lones is er gode

_______ is er gode

Maren og jeg går i skole

_______ går i skole

Tæppet er gammelt

_______ er gammelt

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.: en høj pige

en rød bil

en rund bold

et højt træ

et rødt hus

et rundt æble

Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t – HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand en lang vej

et højt hus et langt tørklæde

• Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et foran. stor

________

_____________________________________

tårn

lang

________

_____________________________________

fletning

lang

________

_____________________________________

reb

lille

________

_____________________________________

æble

ulden

________

_____________________________________

får

smuk

________

_____________________________________

morgen

kølig

________

_____________________________________

vindpust

rød

________

_____________________________________

hus

rød

________

_____________________________________

trøje

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 8 – TILLÆGSORD • sæt streg under navneord / egennavn • sæt cirkel omkring tillægsord

1. Oslo er en kæmpestor by 2. I Oslo ligger mange høje huse 3. Jeg synes, Oslo har nogle gode butikker 4. Min mor siger, at København er bedre. 5. Jeg synes, København er kedelig 6. Min fætter Søren er tit uartig 7. Han driller sin lærer med hendes røde briller 8. Hun er den sureste lærer 9. Else elsker sin dygtige hest. 10.

Hesten er brun og hvid

11.

Den har en sort manke.

12.

Else giver den et rødt æble

13.

Elses trøje er rød

14.

Sikke et højt tårn!

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 9 – TILLÆGSORDENES BØJNING Tillægsord gradbøjes: 1. grad stor lille fjollet

2. grad større mindre mere fjollet

3. grad størst mindst mest fjollet

• Gradbøj disse tillægsord

høj stor fræk stærkest rød flottere smuk sjov mest vred lang

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 10 – UDSAGNSORD udsagnsord kalder vi også for ”gøre-ord”. Vi sætter at eller jeg foran. • sæt kryds ud for alle udsagnsord • sæt minus ud for alle andre ord f.eks.

spille (x)

hoppe (x)

flaske (-)

blive

tøjsnor

fræk

soppe

sprøjte

klippe

endnu

flyve

sende

fri

kysse

blå

hjem

springe

hver

æske

tjekke

pige

pigge

pligt

prikke

vejr

hver

værst

ligge

lægge

flække

stærk

stær

stryge

rejse

flink

score

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 11 – UDSAGNSORD • sæt streg under udsagnsord / gøre-ord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning 1. Jeg kommer nu. 2. Nu lyser lommelygten. 3. Vil du hente mig klokken syv? 4. Fjorten høns larmer virkelig meget 5. Min far snorker, så hele huset ryster 6. Min søster går hver dag tur med hunden. 7. Om eftermiddagen ligger den i sin kurv. 8. Når min far kommer hjem, springer den op af glæde. 9. Hvem ligner du? 10.

Min kusine gør altid det samme som jeg.

11.

Hvis jeg læser en bog, læser hun også en bog.

12.

Mor synger, når hun vasker op.

13.

Hvorfor sover lillebror?

14.

Tretten timer senere ankom flyveren til Rom.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 12 – UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform at sende at løbe at klippe at flyve

Nutid jeg sender jeg løber jeg klipper jeg flyver

Datid jeg sendte jeg løb jeg klippede jeg fløj

Førnutid jeg har sendt jeg har løbet jeg har klippet jeg har fløjet

Fremtid jeg vil sende jeg vil løbe jeg vil klippe jeg vil flyve

• skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i. f.eks.

spiste arbejdet

datid førnutid

har lavet

_____________________________________

hopper

_____________________________________

vil læse

_____________________________________

fløj

_____________________________________

arbejdede

_____________________________________

sletter

_____________________________________

spiser

_____________________________________

vil være

_____________________________________

købte

_____________________________________

har lagt

_____________________________________

sagde

_____________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 13 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst to led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - ”hvem spiller?” – det gør orkestret. Altså er ”orkestret” grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. • Find udsagnsled og grundled i disse sætninger. 1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen 3. Cyklen var Peters 4. Kommer du snart? 5. Her er fire kroner. 6. Togturen var lang og kedelig 7. Mine høns larmer meget 8. Naboens datter er sød

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 14 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks.

Det store orkester spiller i morgen x

Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være:

har prøvet kan spise vil kigge har vasket op

Der kan godt stå ord imellem de to udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. • Find grundled og udsagnsled i disse sætninger: 1. Du skal komme til min fødselsdag. 2. Ib og Bente elsker pastasalat 3. Søren har taget min cykel. 4. Jeg vil gerne læse avisen. 5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. 6. Har I vasket op? 7. Jeg ønsker mig ikke en blå cykel.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 15 – SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) • Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at adskille sætningerne. Forsøg dig frem. • Husk at rette til stort efter punktum.

Århus er en stor by byen ligger i Jylland i Århus finder man en meget smuk domkirke og du kan også besøge Tivoli Friheden også et dygtigt fodboldhold har Århus de hedder AGF hvis man skal købe ind i Århus skal man gå en tur på Strøget her er der mange forskellige butikker

Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer – nemlig mellem to sætninger, der hænger sammen i mening, men som har to x og to o (altså to grundled og to udsagnsled.

Se her: • Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o • jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 16 – FORHOLDSORD Forholdsord er ord som:

på, i, ved, igennem, fra, over, under, for, bag, foran osv.

Udtrykkene ”på bordet” eller ”i kassen” kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. • sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne • Hun stod op tidligt om morgenen • Avisen lå i postkassen • I garagen stod bilen • Hunden lå under et tæppe og sov • Drengen kastede stenen igennem vinduet • Jeg kommer fra Århus • Bag hækken lå et pindsvin • Stil dig forrest i køen • I nat sov jeg ikke særlig godt

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 17 – REPETITIONSSPØRGSMÅL 1. Hvad sætter man foran et navneord? _________________________________ 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? _________________________________ 3. Hvilke to led består en sætning normalt mindst af? _________________________________ 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? _________________________________ 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? _________________________________ 6. Hvad markerer man med en trekant? _________________________________ 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i? _________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – TRÆNING NAVNEORD • Sæt streg under alle navneord • Skriv u over navneord i ubestemt form • Skriv b over navneord i bestemt form F.eks.

ubestemt: bestemt:

en vej vejen

Husk at du også skal finde de navneord, der ikke lige står ”en” eller ”et” foran. F.eks. I byen Århus lå en å (to navneord) I landsbyen Bulderup lå en gammel lade. Der var koldt i laden. Selv de små mus frøs på maven. Det suste ind under porten og gennem det hul, der var forneden til katten, så den kunne komme i læ. Nissefamilien Mukkerup boede inde under en gammel træbalje, der stod med bunden i vejret henne i et hjørne af laden. Nisserne var også begyndt at fryse, men nissemor Nikoline fandt på et godt råd.

Har du fundet 15 navneord i alt?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 19 – ER DET RIGTIGT STAVET? • sæt streg over det forkerte ord f.eks.

Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning.

1. Min mor lage / lagde mig i seng 2. Jeg kunne / kune ikke gleme / glemme Marie. 3. Hindes / Hendes venner var ikke så søde. 4. De drillede / drellede mig ofte. 5. I zoo så jeg en flåk / flok giraffer / girafer. 6. Det er min syvende / syvnde sodavand i dag. 7. Han ture / turde næsten ikke kigge 8. Peter spurte / spurgte om han måtte få en kage 9. Der var meget / maget varmt i Tyrkiet den sommer 10. Han stillede / stilte sig i kø foran butikken 11. Vi nåde / nåede lige bussen 12. Per vente / vendte sig omkring, da han hørte en høj lyd. 13. ”Vil du ikke med i skoven?”, foreslog / forslog Pia. 14. ”Jeg går op og læger / lægger mig”, sagde Hans 15. Jeg kom løbene / løbende, så hurtigt jeg kunne

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 20 – DOBBELTKONSONANTER To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks.

lokke (udtales låkke) – o er kort. loke (udtale lo-ke) – o er langt og lyder som o.

Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert.

• Dobbeltkonsonant eller ej?

lila eller lilla?

kamerat eller kammerat?

kupel eller kuppel?

læge eller lægge?

cykel eller cykkel?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 22 – KORT ELLER LANG VOKAL? • kan du høre om det er kort eller lang vokal? • skriv kort eller lang efter ordet 1. stykke

____________________________

2. tømme

____________________________

3. pude

____________________________

4. putte

____________________________

5. glade

____________________________

6. klippe

____________________________

7. kløve

____________________________

8. luske

____________________________

9. næse

____________________________

10. komme

____________________________

11. svenske

____________________________

12. mave

____________________________

13. hule

____________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 23 – FIND STAVEFEJLENE. • sæt streg under stavefejlene • ret fejlene nederst på siden Alerede den dag, Albert blev fød, begønte han at våkse, og siden den tid voksede han et ganske lile støkke vær dag. Albert blev støre og større. Alberts far var maget stolt af Albert. Næsten hver enste dag målte han ham med et målebånd, og ver gang han hade målt ham, stak han hodet ud af venduet og råbte: HURRA. Nu er Albert vokset igen. Og fålkene i Kalleby stak hver gang ders lange, nysgerrige næser ud af dørene og vinduerne for at høer, vem det var, der råpte sådan op. Men når de hørde, at det var Alberts far, der råbte nåed om Albert, så de baer på hinnanen, røstede på hovederne og sagde: PØH. Som om det er noget at prale af.

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________