Dansk Grammatik I

DANSK GRAMMATIK

regler og opgaver 1

DANSK GRAMMATIK •

HVAD ER ET NAVNEORD?

Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane) •

HVORDAN BØJES ET NAVNEORD?

Ental (ubestemt) en stol et billede •

Bestemt ental stolen billedet

Flertal (ubestemt) flere stole flere billeder

Bestemt flertal alle stolene alle billederne

HVAD ER ET EGENNAVN?

Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg). •

HVAD ER ET UDSAGNSORD?

Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) ”Jeg” eller ”at” kan sættes foran ordet. •

HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD?

Navneform at sende at løbe at klippe at flyve •

Nutid jeg sender jeg løber jeg klipper jeg flyver

Datid jeg sendte jeg løb jeg klippede jeg fløj

Førnutid jeg har sendt jeg har løbet jeg har klippet jeg har fløjet

Fremtid jeg vil sende jeg vil løbe jeg vil klippe jeg vil flyve

HVAD ER TILLÆGSORD?

Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : stor, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv. •

HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD?

Tillægsord gradbøjes: 1. grad stor lille fjollet

2. grad større mindre mere fjollet

3. grad størst mindst mest fjollet

DANSK GRAMMATIK •

HVAD ER ET FORHOLDSORD?

Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet. •

HVAD ER ET STEDORD?

Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række: • • • • • •

påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken henførende stedord: som, der tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer

•

HVAD ER TALORD?

Der er mængdetal : en, to, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv. •

HVAD ER ET BINDEORD?

Et bindeord er et lille ord, som binder to sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at •

HVAD ER ET UDRÅBSORD?

Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah! •

HVAD ER ET SPØRGEORD?

Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken…

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD • Hvad er et navneord?

• Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et. et hus

hus et

ordre

ordre

stykke

stykke

drøm

drøm

flaske

flaske

mareridt

mareridt

gennemgang

gennemgang

fjord

fjord

svingdør

svingdør

professor

professor

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD • Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet. Ex:

en tanke en sød en gul en mælk

tanke…n (x) sød…en (-) gul…en (-) mælk..en (x)

køligt

begreb

finger

brun

vognmand

motorvej

vindue

direktør

skrevet

blyant

glad

reklameblad

mareridt

ymer

brødkniv

glad

glæde

jul

dansker

venlig

hangarskib

blomst

landevej

afsendt

grevinde

pelikan

sangstemme

lyde

lyd

lydt

ekko

fjorten

fjord

Hvor mange navneord fandt du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 3 – EGENNAVNE • I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne I Folketinget i København er Grønland og Færøerne fast repræsenteret med to medlemmer. De danske myndigheders øverste repræsentant i Grønland er rigsombudsmanden i Nuuk / Godthåb. Fiskeriet er fortsat Grønlands alt dominerende erhverv. Der er konstateret uranforekomster ved Narsaq og lovende guld- og platinfund i Østgrønland. Hvor mange egennavne fandt du? • I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til stort begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted. grønland ( på grønlandsk: kalaallit nunaat dvs. inuitternes land) er jordens største ø og nordligste beliggende landområde og ligger i nordamerika, adskilt fra canada ved smith sund, kane bassin, kennedy kanal og robeson kanal. Mod nord beskylles grønland af ishavet og mod øst af grøndlandshavet og danmarksstrædet. gunnbjørns fjeld i østgrønland på 3.733 km2 er det højeste punkt. Hvor mange egennavne rettede du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 4 – NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL • Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!! F.eks.

en maske en tyv et lam

to masker to tyve to lam

en astronaut

to

et år

to

en bolig

to

en ordre

to

en mad

to

en arbejder

to

et tog

to

en bog

to

en mor

to

en far

to

en flaskepost

to

en direktør

to

en pebernød

to

en politiker

to

en journalist

to

en drøm

to

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 5 – OPSAMLING • • • •

sæt streg under alle navneord skriv eg over egennavne skriv en over navneord i ental skriv fl over navneord i flertal

Huset lå i en skov af grantræer 177 meter over havet. Vejen var stejl det sidste stykke, så ”Laura”, som vi kaldte bilen, hostede og pustede som i protest mod de ekstra anstregelser. Karsten og Jane begyndte at bære soveposer, madvarer og anden bagage ind, mens Lise og Henrik forberedte et måltid. Vi glemte snart dagens slid, da vi sad ved pejsens ild, mens solens sidste stråler skinnede gennem træernes tag. Karsten og Jane havde taget sangbøger med. Det viste sig at være rigtig hyggeligt, selvom Lise først ikke rigtig gad. Hun syntes, det var en fjollet og barnlig idé at sidde og synge omkring pejsen. Men snart sang hun allerhøjest. Det blev dog for meget for Henrik, der mente, det var bedst at gå i seng, så de kunne få noget ud af dagen i morgen. De havde flere planer. Den bedste var dog turen til Bovbjerg Fyr, hvor Karsten havde leget som barn, når han var på sommerferie med sine onkler og tanter i et af sommerhusene ved Vestkysten.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 6 – STEDORD man kan sætte ”han” i stedet for drengen; ”han” kaldes et stedord man kan sætte ”hun” i stedet for pigen; ” ”hun” er også et stedord man kan sætte ”den” i stedet for stolen og ”det” i stedet for uret. • skriv det rigtige stedord på stregen pigerne danser

______ danser

det er pigens dukke

det er __________ dukke

det er Lene og Lones huer

det er ___________ huer

husene brænder

_____ brænder

huset brænder

_____ brænder

du og din søster må være rolige

_____ må være rolige

Peter og jeg graver

_____ graver

Konen vasker

_____ vasker

drengene slås

_____ slås

drengens hund løber

_______ hund løber

direktørens kone hedder Ruth

_______ hedder Ruth

måske kommer Pia og Helle

måske kommer ______

vil du og Pelle ikke med i skoven?

vil ____ ikke med i skoven?

tag lige æsken her

tag lige _______ her

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.: en høj pige

en rød bil

en rund bold

et højt træ

et rødt hus

et rundt æble

Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t – HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand en lang vej

et højt hus et langt tørklæde

• Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et foran. dyster

_______

__________________________ skovsti

ituslået

_______

__________________________

tallerken

fræk

_______

__________________________

smil

voldsom

_______

__________________________

vægtløfter

betænksom _______

__________________________ barn

opmærksom _______

__________________________

skoleelev

hurtig

_______

__________________________

computer

hurtig

_______

__________________________

ferrari

hurtig

_______

__________________________

lyntog

sjælden

_______

__________________________

frimærke

fristende

_______

__________________________

stykke slik

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 8 et venligt smil

det venlige smil

en venlig mand

den venlige mand

manden er venlig

• sæt streg under tillægsordene • sæt en pil fra tillægsordet til det navneord, det fortæller noget om. F.eks.

Den smukke kvinde gik alene hjem gennem parken

En smuk morgen besluttede jeg at gå en lang tur gennem den gamle bydel. Jeg nød de kønne huse, de stille gader og den friske morgenluft. På det lille torv var flittige forretningsfolk begyndt at åbne deres farverige boder. Jeg kunne se mine varme ånde stige til vejrs som blågrå damp. Omkring mig gik folk med rødmende kinder og dryppende næser. Vinterens frostkolde decemberdage er af alle årets dage mine favoritter. Travle mennesker, der løber stærkt for at nå den sidste julegave. Kolde morgeners tågedis omkring trætoppenes nøgne kroner. Jo, december min favoritmåned, og decemberdagene gør mig til en gladere person.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 9 – TILLÆGSORDENES BØJNING Tillægsord gradbøjes: 1. grad stor lille fjollet

2. grad større mindre mere fjollet

3. grad størst mindst mest fjollet

• Gradbøj disse tillægsord

høj langsom god fattigere stærk praktisk tungest glad sulten længst

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 10 – UDSAGNSORD Udsagnsord beskriver en handling. Vi sætter at eller jeg foran. • • • •

sæt kryds ud for alle udsagnsord sæt cirkel om ord, som både kan være udsagnsord og navneord sæt streg under navneord sæt minus ved andre ord

f.eks.

danse (x)

hoppe

mindre (-)

kyst

flagre

brænde

skytte

beskytte

klippede

klippe

styrte

fremskridt

indse

konstatere

bebrejdede

syvogtyve

pæretræ

karakter

besluttede

var

hvad

skema

indtage

frisk

lykke

lykkes

mislykkes

mislyd

foretrukne

brække

togvognens

sofapuderne

ekstreme

opkoble

strikke

benægte

stole

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 11 – UDSAGNSORD • Sæt streg under udsagnsord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning. 1. James Bond er den største superhelt, jeg nogensinde har set. 2. Har du flere lakridser i din skål, eller har du spist dem? 3. ”Tag opvasken”, beordrede min mor, imens hun spiste ostemad 4. Med vilje tog jeg min lillebrors legetøj. Han var altid så sur. 5. Jeg kom styrtende ned ad gaden og løb lige ind i hr. Madsen. 6. Jesper veksler sine dollars til kroner. 7. ”Nej”, råbte Svend. ”Jeg klarer det ikke. Det er for meget!” 8. Det er den grimmeste hund, jeg nogensinde har set. 9. Mia læser tykke bøger hele dagen lang. 10.

Hvordan forstår du, hvad han siger?

11.

Elanor talte spansk i sin fritid, men det lød lidt underligt.

12.

Jeg vil gerne være stewardesse, når jeg bliver stor.

13.

Hundeklipperen klippede alt for meget af Fidos hale.

14.

Okseøje findes i skove og vejkanter

15.

Måske kunne vi mødes i morgen.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 12 – UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform at sende at løbe at klippe at flyve

Nutid jeg sender jeg løber jeg klipper jeg flyver

Datid jeg sendte jeg løb jeg klippede jeg fløj

Førnutid jeg har sendt jeg har løbet jeg har klippet jeg har fløjet

Fremtid jeg vil sende jeg vil løbe jeg vil klippe jeg vil flyve

• skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i. f.eks.

spiste arbejdet

datid førnutid

tog

_____________________________________

forsender

_____________________________________

har købt

_____________________________________

vil læse

_____________________________________

ventede

_____________________________________

har haft

_____________________________________

gjorde

_____________________________________

skal skrive

_____________________________________

beskriver

_____________________________________

har skiftet

_____________________________________

vil være

_____________________________________

bestak

_____________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 13 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst to led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - ”hvem spiller?” – det gør orkestret. Altså er ”orkestret” grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. • Find udsagnsled og grundled i disse sætninger. 1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen 3. Cyklen var Peters 4. Kommer du snart? 5. Her er fire kroner. 6. Togturen var lang og kedelig 7. Elses forgiftning varede fjorten dage 8. Peter pelsforretning gik dårligt.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 14 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks.

Det store orkester spiller i morgen x

Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være:

har prøvet kan spise vil kigge har vasket op

Der kan godt stå ord imellem de to udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. • Find grundled og udsagnsled i disse sætninger: 1. Vil du komme til min fødselsdag på søndag? 2. Ib og Bente elsker pastasalat 3. Har du kendt min mors fætter? 4. Hvem har taget min cykel? 5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. 6. Har I vasket op? 7. Egentlig har jeg ikke ønsket mig den grimme pony.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 15 – SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) • Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at adskille sætningerne. Forsøg dig frem. • Husk at rette til stort efter punktum.

København er en havneby byen ligger ved en af de store vandveje i østersøen havnen var allerede i ældre tid vigtig også i vor tid regner man byen for en vigtig handelsby søtrafikken er stor hele året rundt fordi havnen næsten altid er isfri.

Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer – nemlig mellem to sætninger, der hænger sammen i mening, men som har to x og to o (altså to grundled og to udsagnsled.

Se her: • Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o • jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 16 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Pas på! Der er en stor søtrafik o x ”der” er ikke grundled. Det er søtrafik. Du finder udsagnsleddet (udsagnsordet) ”er” og spørger: ”Hvad er der?” SVAR: (en stor) søtrafik. • Sæt o og x i denne tekst: Der er mange havne langs Øresund. København fik i gamle dage et forspring som centrum for sildefiskeriet. Dengang kom der endog tyskere herop for at fange sild. Der lå ofte flere hundrede både i Øresund, og der herskede i lange tider en febrilsk travlhed.

Var det svært??

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 17 – GENSTANDSLED Se disse eksempler: Drengen læser bogen x o Drengen ser en hund x o I sætningerne er først sat x og o. Det, han læser kaldes ”genstandsled” Det, han ser, kaldes ”genstandsled” Genstandsled findes ved at du spørger: ”Hvad læser drengen?” ”Hvad ser drengen?” • Skriv

under genstandsleddet i følgende sætninger

1. Pigen laver kaffe 2. Manden har en rød trøje 3. Hunden spiser kødben 4. Skorstensfejeren læser avisen i kantinen 5. Jens havde mange gode idéer. 6. Signe fik en pakke til jul. Det var strikketøj. 7. Jeg har god tid 8. Jensen var buschauffør. Han kørte en stor, gul bus.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – FORHOLDSORD Forholdsord er ord som:

på, i, ved, igennem, fra, over, under, for, bag, foran osv.

Udtrykkene ”på bordet” eller ”i kassen” kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. • sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne 1. Han gav hende bogen om morgenen 2. Hun lagde bogen i tasken 3. I frokostpausen bragte hun bogen til boghandleren 4. Boghandleren satte den ind i reolen 5. Om eftermiddagen viste ekspedienten bogen til en kunde 6. Kunden købte bogen og satte sig ud i sin bil 7. Da han kom ind i sit hus, gik han ud i køkkenet 8. Han lagde bogen under et skævt bordben 9. Glad gik han ned i kælderen 10.

Nede i kælderen fandt han sin lommelygte

11.

Han afprøvede den, og lyskeglen ramte højt oppe på væggen

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – REPETITIONSSPØRGSMÅL 1. Hvad sætter man foran et navneord? _________________________________ 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? _________________________________ 3. Hvilke to led består en sætning normalt mindst af? _________________________________ 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? _________________________________ 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? _________________________________ 6. Hvad markerer man med en trekant? _________________________________ 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i? _________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 19 –NAVNEORD BESTEMT / UBESTEMT 1. Sæt streg under alle navneord 2. Skriv u over navneord i ubestemt form 3. Skriv b over navneord i bestemt form F.eks.

ubestemt: bestemt:

en vej vejen

Til sin fødselsdag fik han en ny cykel. En dag besluttede han, at han ville bruge søndagen til at køre en lang tur. Tidligt om morgenen smurte han en stor madpakke og tog cyklen. Inden frokost var han nået langt ud på landet. Han spiste madpakken på en hyggelig kro, hvor han mødte en gammel skolekammerat. De blev enige om at køre resten af udflugten sammen, og kort efter begyndte de hjemturen.

Har du fundet: 8 navneord i ubestemt form og 8 navneord i bestemt form?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 20 – ER DET RIGTIGT STAVET? • sæt streg over det forkerte ord f.eks.

Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning.

1. Jeg vil gerne lære / lærer at svømme 2. De fem fly skulle egentlig / egenlig bare ud på en helt alminlig / almindelig tur 3. De kunne ikke finde verdenhjørnerne / verdenshjørnerne 4. Det mærkeligste / mærkligste var dog, hvad kaptagnen / kaptajnen havde sagt over radioen / radion 5. Flyets instrumenter / instromenter var ikke i orden 6. Nu var 6 fly bortkommen / bortkommet den dag 7. Der var dog ingen vragraster / vragrester at finde. 8. Derfor blev det sagt, at mændene / mændende var forsvundet 9. Den dag i dag ved vi stadi / stadig ikke, hvad der skete med de 6 fly 10.

Man har spurt / spurgt flere at piloternes kammerrater /

kammerater, om de har givet / gived lyd fra sig.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 21 – DOBBELTKONSONANTER To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks.

lokke (udtales låkke) – o er kort. loke (udtale lo-ke) – o er langt og lyder som o.

Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert.

• Dobbeltkonsonant eller ej?

lila eller lilla?

kamerat eller kammerat?

kupel eller kuppel?

læge eller lægge?

cykel eller cykkel?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 22 – KORT ELLER LANG VOKAL? • kan du høre om det er kort eller lang vokal? • skriv kort eller lang efter ordet 1. stykke

____________________________

2. nogen

____________________________

3. svenske

____________________________

4. ryge

____________________________

5. komme

____________________________

6. koma

____________________________

7. komma

____________________________

8. maske

____________________________

9. bedste

____________________________

10. dage

____________________________

11. luske

____________________________

12. låse

____________________________

13. synge

____________________________

14. synes

____________________________

15. klappe

____________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 23 – FIND STAVEFEJLENE. • sæt streg under stavefejlene • ret fejlene nederst på siden En urolig gæst. Far var en stor modstanner af enver form for spil, hvorfor det jo ikke kan under nogen, at bedstemor elsket enhver slags spil, hvor alene tilfældet er avgørende. Hun hade således anskafet sig en sæddel i Vareloteriet, der var blevet oprattet i 1887. Hun havde dog aldrig vunnet noget, før vognmand Kristiansen henne fra Sølvgade en eftermeddag bragte hinne en ged. Det var Marie, der låkkede op. Aldri så snart havde hun imidlertid set dyret, før hun vrælene fløgtede ned til de trøgge køkkenregioner. Døren havde hun ladet stå, så Kristiansen gik lige ind i davligstuen, hvor alle vi børn opholdte os samen med bedstemor. Bortset fra Karl. Han var sammen med mor gåed hen for at hænte far, så de sammen kunne køpe ham et par nye støvler.

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________

_____________