Analyse Skemaer i Dansk

August 14, 2017 | Author: Jihad Taha | Category: N/A
Share Embed Donate


Short Description

Analyse skemaer til: Sagaer; Folkevise; Folkeeventyr; Novelle og roman analyse; Digtanalyse; Tekstanalyse; Pentagrammet ...

Description

Analyseskemaer i dansk: Sagaer:  

Hvilken slags saga er det? (Historisk saga, slægtssaga eller eventyrsaga) Hvordan er samfundet/miljøet? - Hvornår forgår sagen og hvornår er den nedskrevet - Slægtens betydning i samfundet



Er fortælleren objektiv/subjektiv? Begge dele? - Hvorledes portrætteres personer? - Hvorledes udtrykkes sagaens normer



Hvilken fortælleteknik bruges? Panoramisk/scenisk? Begge dele?



Forklar sagastilens sammensathed: både udtryksøkonomisk/underspillet og heroiserende/dramatisk



Personkarakteristik



Hvilken konflikt er der?



Hvordan er forholdet mellem slægt og individ? Hvad er heltene i sagaerne underlagt?



Spiller religion en rolle?



Hvilke dyder udtrykker sagaerne?



Hvilke modstridende værdier kan optræde i sagaerne? - Har disse modstridende værdier noget med afstanden mellem handling og nedskrivning at gøre? Hvad sker der i det islandske samfund, som kan forklare de modstridende værdier i sagaerne

Folkevise: Præsentation af teksten 

Er det en Tryllevise/Riddervise/kæmpevise/historisk vise?

Man skal først fastslå, hvilken type folkevise du har med at gøre:  Trylleviser o overnaturlige kræfter o dæmoniske kræfter o mystik og magi o aktørerne er ofte fortryllede o handler om de ubeherskede kræfter i mennesket  Ridderviser o det adelige miljø

1

o riddere og jomfruer o realistisk fortælling o konflikter om magt, ægteskab, jord og blodhævn o sociale konflikter med tragiske konsekvenser  Historiske viser ( historiske personer og begivenheder)  Kæmpeviser (oldtidens sagn og myter)

Referat af handlingen  Fortæl med dine egne ord, hvad visen handler om.  Lav en opdeling af visens handlingsforløb

Folkevisens komposition:  Antallet af strofer  Hvilken form: den 2- linjede (den ældste)

2

den 4- linjede  Rim i den 2- linjede rimer de to linjer i den 4- linjede rimer 2. og 4. linje  Omkvæd: udtrykker den lyriske grundstemning eller er et varsel om hvad der vil ske. Der kan også forekomme mellemkvæd

Tid og sted.  Hvor lang tid strækker handlingen sig over  Hvor foregår det, kan være delt op og foregå flere steder

Beskriv personerne  Lav en personbeskrivelse af hovedpersoner på baggrund af personernes påklædning og handlinger.  Der siges sjældent noget om, hvad en person tænker og tror. Personer i folkeviser vil ofte komme til at ligne hinanden efter type  Helt, heltinde, modstander, hjælper…..

Beskriv konflikten    

Hvilke prøver, modstande, løfter….. indgår i handlingen Hvilke modsætninger og konflikter optræder der i handlingen Hvordan opstår konflikten, hvordan udvikler den sig og hvordan afsluttes den. Det er konflikten, som folkevisen bygges op over, og konflikten afsluttes næsten altid, enten lykkeligt eller tragisk. Beskriv hvordan.  Er det en god, harmonisk og lykkelig slutning, eller ender den tragisk?

Tema og budskab    

Hvordan vil teksten påvirke læseren? Er der tale om ren underholdning? Hvilke temaer er der i visen? Er der en morale, en holdning, et budskab, en livsanskuelse….



Formelsprog?



Mellem- og omkvæd?



Syrebadsteknik?



Ekspansionsteknik?



Personkarakteristik

3



Hvilke typer konflikter optræder?

Eksempel: Harpens kraft

Tryllevisen Visens første fase: Her præsenteres personerne, deres sociale placering fastlægges, (generelt) og dens og konflikten varsles. Stikord: tre faser (Fra Litteraturens veje s.60-64)

     

Hjemme Harmoni Varsel Kendt Naturligt ungdom

Visens anden fase: Hovedhandlingen udspilles. Det er her de dæmoniske kræfter slippes løs. Det foregår i et ikke behersket rum, typisk i naturen ved skumring eller daggry. Personerne er samtidig i en overgangsfase af deres liv, i et felt de ikke behersker. Deres indre splittelse fremstilles så i symbolske figurer, som de møder og må bekæmpe. Stikord:      

Ude Konflikt Prøver Ukendt Overnaturligt Forlovelse

Visens tredje fase: Her fastlægges skæbnen for personerne. Enten opløses fortryllelsen, eller også går personerne til grunde. Stikord:     



Hjem/fortabelse Harmoni/disharmoni Løsning Bekendt (U)behersket natur Bryllup/død

Harpens kraft passer til nærmest alle stikord i de to første faser og til den positive side af den tredje fase!

Harpens kraft:

En tryllevise – pga. af de overnaturlige elementer. Dels trolden. Dels harpen og dens kraft!

Visens type Visens konflikt/problem

Tre søstre fra den samme familie fanges på vejen til deres bryllup af en trold. At det er alle søstrene, der gennemgår samme skæbne, tyder på, at der er tale om et eksistentielt grundproblem. Der er tale om en overgang i livet (konkret og symbolsk).

Konfliktens/problem ets løsning

Vellemand dræber trolden, brylluppet kan stå, den overnaturlige magt er tæmmet. At de 212 hjælpere ikke er til stor hjælp i overgangen tyder på, at trolden er af symbolsk karakter. Han er et udtryk for pigens (pigernes) angst for det nye livs stadium, og den

4

lader sig ikke tæmme af ydre forsikringer!

Det, der besejrer trolden, er Vellemands harpespil. Hans harpe spiller, så pigens (pigernes) blokering overvindes! Harpens kraft kan således betyde flere ting: en maskulin styrke, så på en eller anden måde overgår 212 hjælperes! Måske en kærlighed, en oprigtighed, en overbevisningskraft Om- og mellem- Giver lyrisk modvægt til det episke. OG: Antyder fra begyndelsen en lykkelig kvædets rolle i visen slutning: Helten spiller ifølge omkvædet så dejligt for sin heltinde! Og eftersom visen hedder ”Harpens kraft”, antyder omkvædet at helten vil redde heltinden med harpens kraft. Kunstens rolle

I billedet af harpen ser man samtidig middelalderens forestilling om kunsten som magisk, som noget, der er i kontakt med tilværelsens grundkræfter.

Folkeeventyr: Genren  Skæmteeventyr eller trylleeventyr. Hvorfor? Komposition og handlingsforløb  Magiske rekvisitter, varsel, besjæling, personificering, talregel Miljø  

Rige slotte, fattige hytter, dybe skove osv. Hvordan er miljøet beskrevet? Direkte? Hvilke ord?

Personkarakteristik  Helt, heltinde - god, klog, modig Modsætninger  Rig/fattig, god/ond, konge/bonde  Brug evt. aktantmodellen Sprog    

Gentagelser, 3 prøver (spændingen stiger) Faste vendinger - klicheer: Store skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter osv. ”Der var engang .... ” starter fortryllelsen ”Og de levede lykkeligt ....” ophæver fortryllelsen

Tema   

Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i handlingen? Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder i fortællingen? Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne?

5





Unge mennesker, der sendes bort fra familie og miljø, konfronteres med overmenneskelige prøvelser og opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp. Der kræves magi eller kloge ord fra en anden. Hovedpersonen skal vise sig hjælpen værdig (råd, gaver, muligheder). Det er hovedpersonens egne kvaliteter (mod, medfølelses, dristighed, kløgt), der bekæmper de onde magter.

Budskab  ”Enhver er sin egen lykkes smed.”  ”Hvo intet vover intet vinder.”  Frigørelsestema: Det onde kan overvindes. Afsender/modtager  Hvem er fortællingen fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den? Hvad kan de bruge den til?  Kan den bruges i dag? 

Personkarakteristik



Folkeeventyres tre faser (LV side 67)



Hvilke faste mønstre optræder (LV side 67)’

Digte/salmer: 

Hyrdedigte, salmer og lejlighedsdigte?



Er der vanitasmotiv?



Eksistentielle kedsomhed?



Hvorledes er forholdet mellem form og indhold?



Personkarakteristik

Novelle og roman analyse: Personkarakteristik 

Lav kun personkarakteristikker, når i kan anvende dem i en større sammenhæng. Stil spørgsmålet: Hvad vil jeg med denne karakteristik. Hvad kan jeg vise med den. Hovedperson(er)-bipersoner.

Synsvinkelforhold 6



1) Indre synsvinkel - fortælleren har adgang til personernes tanker og følelser. a) 1.person (=jeg) b) 3.person (=hun/han) c) Vekslende: Synsvinklen kan veksle fra en person til en anden

2) Ydre synsvinkel a) Ren. Fortælleren kryber ikke ind under huden på personerne. Han bliver udenfor og nøjes med at beskrive deres reaktioner. Det er således ofte op til læseren at danne sig et indtryk af, hvad der foregår i de enkelte personer.

b) Kombineret. Den indre og ydre synsvinkel blandes.

Fortælleteknik 

Personerne, igennem hvilke temaet belyses. Hvordan er de skildret: realistisk/fantastisk. Hvilken holdning har forfatteren til dem og hvilket sprog (fortælletekniske kneb) bruger han til at overføre denne holdning til dig/læseren.

"Jeg"fortælling: gør rede for forholdet mellem "den fortalte tid" og "fortælle tiden."

Fortælleren 

Fortællertyper Hvem er fortælleren? Optræder hun/han tydeligt som en jeg- fortæller, eller er hun skjult i teksten: 1) Åbenlys jeg-fortæller

2) Skjult fortæller a) Objektiv fortæller b) Personal fortæller c) Alvidende fortæller

ad 2a): Skildrer med "medsyn" og uden direkte vurderinger alt, hvad der sker. Ren ydre synsvinkel. ad 2b): Skjuler sig bag en person og skildrer i 3.person (han/hun). Indre synsvinkel kombineret med ydre. ad 2c): Den alvidende fortæller skifter mellem indre og ydre synsvinkel og kommenterer og vurderer handlingen ud fra viden som peronerne i romen ikke har. Hvordan er fortælleren - hvilken person er han - hvilke egenskaber og holdninger har han.

7

Fortæller forfatteren direkte om sin egen holdning i værket: forfatterreflektioner(=jeg mener). Eller har han skjult den i selve handlingsforløbet. Kan vi/læseren stole på fortælleren?

Komposition 

Indre dynamik: Hvordan opbygger forfatteren en fortælleteknisk spænding. Romanens episke (fortællende) forløb: Ydre opbygning: dele og kapitler. Hvordan føjes de forskellige afsnit og kapitler sammen. Indre opbygning. Enstrenget eller flerstrenget fortælling Hvordan forholder evt bihandlinger sig til hovedhandlingen. Er der parallelle eller kontrasterende handlingsforløb (med forskellige synsvinkler), situationer eller personkonstellationer. Er der ledemotiver eller andre gentagelser. Tidsforløbet: Hvor lang tid strækker romanens nutidsforløb dvs. "fortælle tiden" sig over. Og hvor lang tid strækker det fortalte stof sig over dvs. "den fortalte tid". Hvad er forholdet mellem de to "tider". (Begeberne fortælletid og fortalt tid er mest anvendelige, når det drejer sig om en jeg-fortæller.) Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge eller veksler forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks tilbageblik fra nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser. Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk.



1) Følger kompositionen

Den klassiske dannelsesromans forløb: forberedelse - kulmination/vendepunkt - udløsning/afslutning



Hjem - hjemløs - hjem

2) Eller den moderne udvikslingsroman

Det moderne gennembrud 1870: hjem - hjemløs

3) Eller 30ernes socialrealistiske roman.(kollektivromanen) 4) Den "fantastiske" roman. 5) Den postmoderne roman. På hvilken måde ligner den og på hvilken måde adskiller den sig fra de fem nævnte romanformer. Bogens opbygning:

8

På handlingsplanet: flash back - kronologi - flash forward På fortælleplanet: tilbagesyn - kronologi - fremsynethed



Konklusion Hvad er tekstens "budskab". Hvad vil forfatteren sige os. Analyser slutningen



Forfatterbiografi



Sekundærlitteratur

Tema 

Hovedtema: Hvad er hovedtemaet i denne bog. (Hovedtema=den grundlæggende tanke med teksten) Sidetema(er) Motiver Er der ledemotiver i romanen, dvs små "mottogentagelser",små situationer eller beskrivelser der gentages. Hvilken virkning har en sådan ledemotivteknik?



Titel: Hvorfor hedder bogen/novellen: "......

Billedsprog - metaforbrug 

Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående Billedplan i fortællingen, der således får symbolsk betydning

Sprog og stil 

Finkultur - massekultur. Er bogen svært tilgængelig eller let at læse. Er sætningerne a) korte, enkle,

eller

b) med en kompliceret syntaktisk opbygning.



Lav en lixprøve.

Sprog/Syntaks: "korrekt" eller "knust". Hvilket sprog/form er romanen skrevet i. Fortælleteknisk synsvinkel. Undersøg fortællerens ordforråd og ordvalg: simpelt eller rafineret, folkeligt eller akademisk, originalt eller farveløst konventionelt. Er det præget af fraser. Er der dialektindslag, mange fremmedord eller "gammeldags" sprog. Subjektivt farvet

9

sprog eller objektiv fremstilling. Hvilken holdning til emnet kan vi aflæse af sproget. Sammenlign sproget i begyndelsen og slutningen af romanen.

Tid, rum, miljø 

Realistisk eller abstrakt/absurd. Socialt miljø, indre psykisk miljø, natur/ byskildring. Hvilken symbolik ligger der i eventuelle rejser.

Psykologi 

S. Freud - C.G .Jung - Adler mm.



Det mandlige / det kvindelige Kønsroller. Gør rede for forholdet mand-kvinde. Hvorledes er henholdsvis mandens og kvindens sexualitet beskrevet. "Ud-destiller" v.hj.a. teksteksempler den billed/symbolverden, der for forfatteren knytter sig til det "kvindelige." Find også den mandlige billed- og symbolverden.

Myter 

Læg mærke til, om man kan udskille et fællesmenneskeligt typemønster: Dvs Hvordan er et menneskes indre "strikket sammen" i følge forfatteren. Ondt eller godt eller begge dele. Er der f.eks et:



1) Kain - Abel motiv 2) Syndefaldsmotiv 3) Faust-motiv 4) Arvesynden: "forfædrenes synder skal nedarves i 6. og 7.slægtled."

Historisk baggrund - Politik / Samfundsforhold 

Til hvilken tidsperiode skal teksten henføres. a) Hvornår foregår den. b) Hvornår er den skrevet/udgivet. Hvor stor er afstanden mellem a og b og har det nogen betydning for 1) værket 2) læserens forhold til værket.



Det enkelte individs livshistorie - eller: den "store" historie.

10

Ting som vi kiggede på ved ”Erasmus pontanus”

  

Temaer Morale Historie sat i forhold til klassicismen generelt

Digtanalyse: Rim a) Enderim - par eller krydsrim b) Bogstavrim c) Uden rim Ord der rimer klæber så at sige til hinanden. I et godt digt danner sammenrimede ord, jævnfør lighedsprincippet, en ny selvstændig enhed - et nyt lille poetisk univers. I et godt digt er det imidlertid ikke nok at ordene rimer rent lydligt. De bør også rent betydningsmæssigt skabe en enhed. Et dårligt digt kendetegnes ofte ved at poeten leder efter ord der rent lydligt rimer, men ikke kontrollerer om de rimende ord passer sammen. Dette kan ses i følgende salme af B. S. Ingemann: Glade jul, dejlige Jul Engle daler ned i skjul Hvorfor daler englene ned i skjul? Det er fordi det rimer godt på jul. Jul og skjul passer ikke sammen, men skaber sammen noget vrøvl. Opgave: Undersøg på samme måde det ovenstående digt, Min skat, af Kristian Winther Hvis man keder sig til en konfirmation eller et sølvbryllup kan man altid give sig til at analysere festsangene. Som regel er der ikke mange lys i festlagkagen her!

Rytme, betoning, puls Regelmæssig - uregelmæssig Vigtige rytmiske figurer:

Jambe Trokæ Daktylos

u

-

-u --u

u

= Ubetonet

- = Betonet

Lyd Undersøg gentagelser, ordklasser, vokaler, konsonanter Eks: De Higer og søger i gamle bøger. (Guldhornene - Oehlenschläger) Dunkle vokaler - læst op på den rigtige måde skaber vokalerne i sig selv en fornemmelse af gravhøjens hule. Eks: Poul Reumert læser "Guldhornene" op

11

Sprog og stil Er teksten svært tilgængelig eller let at læse. Syntaks a) korte, enkle sætninger b) kompliceret syntaktisk opbygning. c) "korrekt" eller "knust" syntaks

Ordforråd og ordvalg a) simpelt eller raffineret b) folkeligt eller akademisk c) originalt eller farveløst konventionelt Er sproget præget af fraser. Er der dialektindslag, mange fremmedord eller "gammeldags" sprog. Subjektivt farvet sprog eller objektiv fremstilling. Finkultur - massekultur Lav eventuelt en lix-prøve.

Stof Hvem: Personer Hvad: Handling / situation / tankegang Hvor: Sted

Billedsprog

Sammenligning

Hendes kind er som en rose

Genitiv billede

Kindens rose

rosens kind

Klassisk metafor: Rosenkind

Metafor Moderne metafor: Odolsmil

Ordet "som" skaber sammenligningen og sammenhængen mellem de to sprogsfærer. Ejefalds "s" er omdrejningspunktet

To navneord fra forskellige sprogsfærer er sat sammen til et.

Et klassisk billedsprog Real-plan En rose er en blomst.

12

Billed/symbolplan Rosen kan også være et billede - et symbol på kærlighed. a) åndelig b) erotisk - fysisk Rosen har også torne. De kan symbolisere smerte. Rosens røde farve minder også om blod. Kærlighed gør tit ondt - lige som den smukke rose stikker os til blods med sine torne. jvf a: En rose så jeg skyde op af den frosne jord alt som os fordum spåde profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Betlehem. (Christenliedlein 15.årh.) Den yndigste Rose er funden blandt stiveste torne oprunden vor jesus, den dejligste pode blandt syndige mennesker gro´de (H.A.Brorson 1732) Rosen er her et symbol på åndelig kærlighed, på kærligheden til Jesus. jvf b: Roser kan også symbolisere sanselig, fysisk kærlighed: "Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden....og så den tunge, søde duft, den drivende Em af den røde Nektar, som koger i Blomsternes Bund. Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne, der med ét Strøg alt det bort, der var paa Bordet og gik ud i haven, rettende paa sine Ærmer. Med blussende Kinder og hastige skridt gik hun ned gjennem Gangene og ud, og fulgte saa langsomt Havediget op mod Kjørevejen......det var den fjortenaarige Marie Grubbe..." (J.P.Jacobsen)

Billedsprog, metaforsprog. Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående billedplan i digtet, der således får symbolsk betydning? Ofte kan der også forekomme personificeringer eller besjælinger af naturen eller af objekter.

Type - digtform 1) Lejlighedsdigte 2) "Rene" digte

Lejlighedsdigte Politiske slagsange

Internationale

13

Salmer Højtidssange

Kingos salmer

Fædrelandssange

Fædrelandssangen af Oehlenschläger

Festsange Supplik (bønskrift)

Kingos anmodning om penge til Odense Hospital Egils Skallagrimssons takke- og hyldestdigt til Kong Adelsten

Hyldestdigte Kingos hyldestdigte til Kongen og Griffenfeldt

Hånedigte

Egils Skallagrimsons digt til Bård Brynjolfsson

"Praledigte"

Egil Skallagrim digter om sine bedrifter

Motivationsdigte Kampsange

Egil Skallagrim opfordrer sine mænd til kamp Katharsis betyder renselse på græsk. Et digt kan bruges som en følelsesforløsende ventil. Det "sætter ord på" den smerte digteren føler i sit hjerte: Hør blot Søren Kierkegaards berømte ord fra Enten - Eller:

Katharsisdigte

Sønnetabet af Egil Skallagrimsson

Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lydede som en skjøn Musik. Af Diapsalmata

Nyhedsdigte Mindedigt

Skillingsviser

"Rene" digte

14

Kærligheds- Elskovsdigte

90% kærlighed og død

Katharsisdigte Naturdigte Selv-suggerende "hypnotiske" digte Religiøse - magiske digte Politiske digte Sociale digte Filosofiske digte Eksistentielle digte Digte om digtning metadigtning Anti-digte

Komposition 1) Ydre a) Antal strofer b) Antal verselinier i hver strofe - regelmæssigt/ uregelmæssigt 2) indre Findes ved strukturel inddeling /analyse af digtet

Teknik - Håndværk Er digtet et udtryk for godt håndværk? Hvilken "teknik" er brugt a) Eventuelle rim - enderim, krydsrim Giver de sammenrimede ord en mening der understøtter den samlede forståelse af digtet/strofen. Undersøg f.eks. rimene i :Der er et yndigt land b) Realplan - er realplanet konsekvent/logisk inden for de præmisser det selv har stillet op?

15

Undersøg igen Der er et yndigt land c) Metafor/ billedplan - Giver billedplanet mening eller er det uden indre logik. Undersøg bl.a. H. C. Branners "Isaksen". (Er desværre ikke tilgængelig på da-net.dk p.g.a. copyright)

Fremstillingsform Beskrivende, Berettende, Belærende Moraliserende

Tema(er) Hovedtema - sidetema (er) Emne, problemstilling, modsætning(er), konflikt (er)

Holdning Holdninger og værdierpolitiske, religiøse, filosofiske, historiske

Tid, rum, miljø Realistisk eller abstrakt/absurd. Socialt miljø, indre psykisk miljø, natur/byskildring. Hvilken symbolik ligger der i eventuelle rejser. Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge eller veksler forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks tilbageblik fra nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser. Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk Ting som vi kiggede på under ”Rungsteds Lyksaligheder. En Ode”

  

Hvordan blev naturen beskrevet? Guds rolle? Jeget/digterens rolle?

Tekstanalyse faktion: Tekstanalyse (For)målet med analyse og fortolkning:   

Hvad fortælles (det centrale i historien)? Hvordan fortælles det? Hvorfor fortælles der (hensigt)?

16

1) Hvad handler teksten om? 

Gør rede for: o Tid: hvornår og hvor længe o Rum: sted og miljø o Personer: Hoved- og bipersoner o Konflikt: hvilke modsætningsforhold opstiller teksten

2) Tekstens montage/komposition 

Indledning – hvorledes indledes teksten? o In medias res o Med præsentation af konflikten o Med konklusionen o Med præsentation af miljø eller personer o Med præsentation af fortælleren o På anden vis



Afslutning – hvordan afsluttes teksten? o Med konklusionen o Med at der lægges op til et videre forløb o Med at konflikten udvider sig o Med at historien toner ud o Med at historien slutter, som den begyndte (ringkomposition) o På anden vis

3) Tidsforhold 

Hvordan fremstilles begivenhederne tidsmæssigt? o Kronologisk o Anvendelse af flash back eller flash forward o Overensstemmelse mellem fortalt tid og fortælletid o På anden vis

4) Fortæller og synsvinkel (Mål: at finde frem til journalistens opfattelse af sin egen rolle som formidler af netop denne begivenhed)     

1. eller 3. persons-fortæller Skjult eller synlig fortæller En nøgternt registrerende og refererende fortæller En kommenterende og/eller analyserende fortæller En deltagende og/eller selviscenesættende fortæller



Fortælles begivenhederne ud fra: o Journalistens synsvinkel o En af de involveredes synsvinkel o Skiftende synsvinkler

17

5) Fremstillingsformer (Mål: gennem valg af virkemidler opnås bestemt virkning. Informativt eller spændende? Journalistens/tekstens hensigt ses i valg af virkemidler)     

Gengivelse af begivenhed o reporteren beskriver scenisk begivenheden, sådan som han selv har oplevet den Referat af begivenheden o reporteren gengiver begivenheden på grundlag af research og interview med involverede Rekonstruktion af begivenheden o Reporteren genskaber scenisk begivenheden på baggrund af research og interview med involverede Kommentar til begivenheden o Reporteren udtrykker eksplicit sin egen mening om begivenheden Analyse af begivenheden o Reporteren beskriver de faktorer, der ligger bag begivenheden

6) Sprog og stil (sproglige og stilistiske virkemidler er udtryk for valg, og disse peger på tekstens hensigt) 

Man kan undersøge: o Om der er sammenhæng mellem sprog og indhold o Hvordan sætningsopbygningen er o Hvordan ordvalget er o Andet 7) Produktionsprocessen/formidlingssituationen (journalistens formidling af en historie bliver ofte en del af selve historien) 

Man kan undersøge produktionsprocessen og/eller formidlingssituationen ved at undersøge om: o Reporteren beskriver sin arbejdsproces o Reporteren beskriver sine egne problemer i forbindelse med sit arbejde med historien o Reporteren beskriver, hvordan historien når frem til avis redaktionen

Fortolkning: 8) Vinkling/holdning (fremstillingen kan fremstilles, så den fremmer et bestemt formål, en hensigt)



Hvilken vinkel har reporteren anlagt på historien, og hvordan kommer dette til udtryk? o Direkte. Gennem:  kommentar  beskrivelse  analyse o

Indirekte. Gennem:  montagen  fremstillingsformer  valg af fortæller og synsvinkel  sprog g stil  anvendelse af metaforer og symboler  brug af intertekstualitet (reference til andre tekster)

18



Vil fortælleren/journalisten fortælle noget mere end den konkrete begivenhed o Er der et overordnet tema i teksten o Er der en overordnet konflikt i teksten o Er der et budskab i teksten

Sproglig analyse: Analyse af taler (forsimplet) Forventning til genre: Med udgangspunkt i forudforståelse/forforståelse/ fordom gives et bud på talens genre

Analyse og fortolkning: Anvendelse af kommunikationsmodel – hvordan er kommunikationssituationen? Hvad vil afsender opnå, og hvordan forsøges dette opnået?

Diskussion: Nyt bud på genre(hybrid), diskussion af hensigtsmæssighed og i hvilket omfang afsender formår at formidle sit budskab – er der tale om vellykket kommunikation?

(Tale-)Genrer (og ytringer) Forskellige genrer (og ytringer) har forskellige kendetegn. Det er hensigtsmæssigt at være bevidst om den enkelte genres funktion. Og i forlængelse af det: Hvad er formålet med den enkelte ytring? Hvad vil afsenderen opnå? Mange ytringer har flere funktioner, men en af funktionerne er oftest fremherskende. Den fremherskende funktion er med til at bestemme genren.

Genre I klassisk retorik

Den informerende tale Retstalen, når sagen fremlægges

Hovedfunktion Oversat til dansk!

Docere Belære og formidle – transformere viden, så det bliver forstået af modtageren

Taleopgave Formål Taleressource Sprogkrav Mulige midler Form

Belære (informere) Forståelse Viden Præcision Mange eksempler, punktform Umiddelbart: Foredrag – Men også: En artikel i et leksikon, lærebøger, undervisning, brugsanvisninger Fx skole Elever, lærer, censor

Sted Tilhørere

Den politiske tale Politisk tale. Og retstalen, når man enten anklager eller forsvarer Movere Overbevise ved at flytte (holdninger) eller samle (om noget, man stort set er enige om)

Bevæge (flytte holdninger) Tilslutning Troværdighed Skarphed Argumentation Umiddelbart: Indlæg – Men også: skriftlige debatindlæg, læserbrev. Fx råd og udvalg Beslutningstagere og interesserede

Lejlighedstalen Lejlighedstalen

Delectare Underholde – social funktion: skaber ofte en forbindelse mellem afsender og modtager, så modtageren føler sig som del af ytringen Behage (underholde) Oplevelse Indføling Humor Humor, følelser Umiddelbart: Tale – Men også: en vittighed, en anekdote, en sarkastisk klumme Fx fest Familie, venner og kollegaer

Genrehybrid

19

Genrehybrider – kan være del af analyse, fortolkning og diskussion

Ofte er genrer blandede. Da genren er en del af budskabet, er genrehybridens budskab ofte flertydigt

Relevante spørgsmål: Hvilke genrer er blandet her? Hvad gør dette ved budskabet/funktionen/formålet? Hvad er budskabet/funktionen/formålet? Hvad er baggrunden for denne genrehybrid? Skal genrehybriden drille, provokere, forundre, forvirre, rokke ved gængse fordomme/forforståelser/forudforståelser? Hvordan forholder genrehybriden (og dennes budskab/funktion/formål) sig til situationen? Disse analyse-spørgsmål kan selvfølgelig også bruges i en produktionsfase!

Pentagrammet – en kommunikationsmodel Nedenstående skema tilbyder en systematik. Både hvis man selv skal forberede en tale/ytring, og hvis man skal analysere en tekst/tale. Pentagrammets dele hænger sammen og overlapper hele tiden hinanden. Og i vellykket kommunikation formår afsender at medtænke alle delene.

Pentagramdele Emne

Afsender

Omstændigheder

Sprog

Relevante spørgsmål Overordnet spørgsmål: hvor meget ved modtageren om emnet? Hvor alvorligt er emnet? Hvorledes spiller graden af alvor sammen med ytringen? Er emnet blevet behandlet mange gange før, eller det et nyt emne? Er det et nyt emne for modtagerne? Er der eventuelt vanskeligheder med at forstå emnet? Er emnet tabubelagt (for nogle mennesker)? Hvordan kan man behandle emnet uden at støde modtagerne fra sig, før de har læst/hørt teksten/talen færdig? Er emnet sjovt? Er der brugt virkemidler for at gøre emnet sjovt? Er der gjort forsøg på at gøre emnet mindre sjovt/mere alvorligt? Hvem er afsenderen (alder, køn, arbejde, bolig, indkomst osv.)? Hvilken rolle har afsender (studerende, partimedlem, christianit)? Hvilken hat har afsender på netop i denne situation? Er dette klart for modtagerne? For afsenderen? For dig? Hvorfor ytrer afsender sig om det givne emne? Hvilken position har afsenderen i forhold til modtageren? Er afsender over sin modtager (har magt over denne)? Er afsender under modtageren (kan vedkommende sætte sig i respekt uden at fornærme)? Eller er afsender på samme niveau som modtageren? Hvorledes influerer omstændighederne på ytringen? Er der et medie at tage hensyn til? Hvilke modtagere har de forskellige medier (Ekstra Bladet >< weekendavisen)? Hvilken fysisk effekt har mediet/omstændighederne på ytringen og afsenderen (filter og forstærker: gestik, mimik, stemme, akustik i rum, uro, belysning)? Hvilken psykisk effekt har mediet/omstændighederne på ytringen og afsenderen (god, dårlig, fjollet, indforstået)? Passer sproget til ytringen? Passer sproget til emnet (alvorligt, letbenet, humoristisk, brug af fremmedord, bandeord, slang, indforståede begreber)? Passer sproget til afsenderen? Er det afsenderens eget sprog? Passer sproget til modtageren? Rammer man tonen i mediet (Ekstra Bladet >< Islev Kirkeblad)? Taler afsender op eller ned til sine modtagere? Overskygger sproget selve budskabet? Glemmer man at lytte til indholdet, fordi formen (sproget) fyldet meget?

20

Modtagere

Er der indhold i sproget, eller er det bare sprog? Hvem er modtageren (alder, køn, arbejde, bolig, indkomst osv.)? Er modtageren enig eller uenig med afsender/ytring? Hvilke funktioner skal anvendes? Hvilke appelformer skal anvendes? Hvilken argumentation anvendes? Oplever modtager at blive talt op eller ned til?

Epokalt nedslag i tekster fra før 1700-tallet    

Slægt Slægt vs samfund Værdier Konflikter

Epokalt nedslag i tekster fra 1700-tallet      

Hvilken konflikt mellem religion og videnskab? Former for fornuft? Hvilke konflikter? Temaer? Morale Dybere pointer?

Epokalt nedslag i tester fra 1800-tallet: Samme tekstanalyse som i 1700-tallet: Ting som vi kiggede på i undervisningen: Nyplatonisme Platon er dualist – han mener, at der findes to typer væren: Ideernes verden

Fænomenernes verden

Her hersker en evig, kosmologisk orden

Her hersker kaos, forgængelighed, forandring

Er en helhed, men denne er skjult for øjet

Den verden vi kender. Den eksisterer i tid og rum og udgør en ufuldstændig spejling af ideernes verden

Her findes menneskets ide

Ethvert menneske er en ufuldkommen spejling af menneskets ide

Mennesket spejler universets dualisme: sjælen har andel i ideernes verden

Kroppen hører til det jordiske

Sjælen inkarneres i en krop, når et menneske fødes.

Ved fødslen mister mennesket sin part i den ideele verden. Alligevel har det en intuitiv fornemmelse af, at det er faldet og har mistet noget. Længslen efter den ideele samhørighed kalder Platon Eros. Eros er længslen efter at være et med alt – men samtidig er den en længsel efter noget højere, skønnere og sandere.

Et menneskes fødsel betegner et fald fra en ideel tilstand.

21

Visdom

Ved at filosofere og diskutere kan mennesket også erhverve sig den tabte visdom og få indblik i helheden, som er skjult for øjet. Hos Platon er erkendelse lig genkendelse, fordi sjælen er faldet og har glemt sin ideele viden.

Staffeldt – og kunstnerens rolle (i nyplatonismen) Indvielsen?

I digtet ”Indvielsen” oplever digteren at være indviet – dvs. at han oplever at være en del af alt, indviet i altet.

Nuet og digteren

Det centrale skæringspunkt, hvor ideal og virkelighed mødet, er i nuet, som digteren forsøger at fastholde.

Virkemidler

I Staffelts filosofi/digtning spiller fantasien en vigtig rolle. Det er gennem anelse, drøm og sang, at digteren nærmer sig det ideele og hæver sig over den jordiske trivialitet.

Rum/steder/tilstande

Fantasien skaber sit eget rum og ophæver tiden. Det sker i rum, hvor bevidsthedens realitetssans ophæves: i skumringen, i rusen, i glemslen, i søvnen. Det er disse tilstande, som giver poesien vinger.

Harmoni?

Men harmonien er ikke blivende. Splittelsen (mellem de to verdener) lurer hele tiden. Alt er midlertidigt og forgår

En umulig opgave

Staffeldt har med sin dualistiske livsfilosofi givet sig selv en umulig opgave. Alt levende skal forgå. Øjeblikket, nuet, som digteren skriver sig hen imod (og dermed forsøge at fastholde, tabes altid). Han forsøger at skabe en tilstand, hvor alt hænger sammen i et sublimt øjeblik. Men igen og igen vender virkeligheden tilbage med fornyet styrke.

Det eneste blivende

Det eneste blivende er den uendelige længsel mod alt.

Universalromantik (Igen) Organismetanken

I modsætning til nyplatonismens dualisme (todelt verden) har universalromantikken en monistisk (enhedsorienteret, ikke-spaltet) verdensopfattelse. Alt er én organisme.

Panteisme

Vi er alle en del af et stort kosmos; naturen, der er gennemstrømmet af ånd. Denne besjæling af naturen kaldes panteisme, begrebet betyder, at Gud er i og gennemstrømmer alt

Schelling

Den tyske filosof udtrykker universalromantikken således: Naturen udtrykker en række trinvise manifestationer af den universelle ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket.

Kritik af rationalisme

Når vi oplever verden som splittet og har svært ved at se meningen i tingene, er det, fordi vi anlægger en forkert, rationel synsvinkel. Man kan gennem intuition, drøm og digterisk kreativitet få indblik i, at alt hænger sammen.

Geniet/eneren

I universalromantikken dyrker man den udvalgte ener, der ved hjælp af sin intuition og visionære begavelse er i stand til at skabe. Geniet bliver dyrket, fordi det på en gang er i stand til at forstå sin samtid og sprænge den. De egenskaber, der præger geniet, er ikke analytiske

22

eller intellektuelle evner, men derimod intuition, fantasi, drøm, anelse og visionær kraft. Barnet

Derfor dyrkes barnet også. Barnet har netop de nævnte egenskaber (intuition, fantasi, drøm, anelse), som det kræver for at se at alt er ét, og at Gud er i alt.

Vigtige temaer i Sildig Opvaagnen Komposition

Kompositionen i novellen er meget kompleks. Det kommer til udtryk i de mange skift i tid i novellen. Dette kunne afspejle fortællerens forhold til fortiden og det, han fortæller: han har ikke helt styr på den og det.

Præsten/

Er måske ikke bevidst om sig selv og sin rolle i fortællingen. Mens han bruger megen energi på at undersøge andres motiver for at handle, som de gør, undlader han at se på

fortælleren

sine egne motiver for hele sit efterforskningsarbejde. At udforske præstens motiver bliver læserens opgave: dette åbner naturligvis mulighed for fortolkning! Præsten er (sandsynligvis) i splid med sig selv. Han er ikke nødvendigvis utroværdig, altså at han bevidst skulle tale usandt, for det fremgår ikke, om han gennemskuer sig selv. Det, han skriver er ikke (nødvendigvis) sandheden, men det kunne være sandheden, som han ser den. Samtidig er han (sandsynligvis) ikke pålidelig eller objektiv eller neutral, fordi han er en del af fortællingen. Dvs. måske er han samtidig upålidelig og troværdig.

Det borgerlige Vi præsenteres for det borgerlige samfund: læge, præst, militærmand. Alt passer ind, samfund

Verden går sin gang (Biedermeier med tevand). Men det borgerlige samfund bryder sammen indefra i novellen.

Moral

Der er stor forskel på præstens forståelse af Elise og hendes selvforståelse. Elises konflikt i brevene er ikke mellem:

a) Moral >< umoral men mellem b) social moral >< individuel moral

Elises individuelle moral går ud på at følge sit hjerte, kærligheden De fortællere

to Gennem de to fortællere viser Blicher modsigelsen, det uforenelige i novellen og samfundet. Blicher undgår at tage moralsk stilling. Både præsten og Elise kommer til orde, men deres fremstillinger kan ikke forsones. Det spidsfindige ved teksten bliver, at det er

23

læseren, der skal afdække præstens motiver, og det er læseren, der skal overveje novellens moralske problemer – og selv fælde dom.

Vigtige pointer hos Blicher (generelt) Fortællerens

I sin litterære teknik udnytter Blicher jeg-fortællerens muligheder: han trækker læserens

rolle

opmærksomhed fra de konkrete begivenheder til fortællerens subjektive forståelse af dem.

Læserens rolle

Læseren bliver sat til – som en anden detektiv – at forsøge at rekonstruere, hvad der egentlig er sket (bag de modstridende fortolkninger af samme begivenhed).

Erkendelses-

Dermed bliver teksterne en art refleksion over, hvad virkeligheden egentlig er, og hvad

teoretisk

mennesket overhovedet er i stand til at erkende. Netop umuligheden af at nå til klar indsigt

pointe

er et hovedmotiv i novellerne og ofte baggrunden for deres tragiske forløb. Sandheden er forbeholdt Gud, hvis væsen og hensigter er skjult for mennesket. Resultatet er, at mennesket er henvist til sine egne let bedragelige sanser og sin skrøbelige forstand.

Mellem Romantik Romantisme

Blicher repræsenterer en konfliktfyldt nøglestilling mellem første og anden halvdel af og 1800-tallet: Forfatterskabet er bundet i idealisme og Romantikken, men denne ideologi problematiseres

gennem

den

realistiske

virkelighedsskildring.

Selvom

Blicher

(sandsynligvis) gerne – gennem sine tekster – ville tale for Romantikkens værdier og idealer (harmonien i naturen og mennesket), udstiller teksterne igen og igen, at disse værdier og idealer ikke holder ved nærmere eftersyn! Der er ikke harmoni i mennesket og i menneskets forhold til naturen. Her viser Romantismen sig hos Blicher: Menneskets skyggesider (det dunkle, skjulte, hæslige), det interessante. Den

poetiske På den ene side er den som noget nyt forpligtet på realiteternes verden, hvor forfatterne

realismes

konstruerer et billede eller en gengivelse af verden, der skal forekomme virkelighedstro.

indbyggede

>< På den anden side er forfatterens livssyn stadig romantisk. De ser realiteterne med

modsætning

bestemte øjne og måler realiteterne med idealets målestok.

Det interessante ved Skyggen Eventyret Skyggen er meget interessant, idet det på mange måder er et utraditionelt eventyr. Det er et eventyr, som gør op med både dannelsestanken, eventyrgenren, Romantikken og de fleste af H.C. Andersens øvrige eventyr! Nedenfor kan du se hvordan:

24

Dannelsestanken: Er en grundforestilling i Romantikken. Går ud på, at man skal indse sin plads i helheden og udfylde den. Den udtrykker utopien om det harmoniske menneske, der er i overensstemmelse med sin (harmoniske) verden. At være dannet vil sige at have fundet sig i kraft af, at man har fundet sin plads i tilværelsen. For det dannede menneske gælder det om at realisere det almene.

Dannelsesromanen (dannelsestanken som kunst) og eventyrets (hjemme-ude-hjem) Dannelsesromanen (den typiske)

HJEMME: I barndommen hersker tryghed og harmoni. Helten er her i besiddelse af et ufærdigt talent.

UDE: I ungdommen afprøves talentet. Helten stiller ideelle krav til tilværelsen, men verden svarer ikke til idealerne. Samfundet er præget af materialisme og nyttehensyn. Helten må resignere og bliver derigennem klogere på sig selv og verden. Men ved at prøve kræfter med verden udvikler helten sin identitet.

HJEM: Helten indser, at det ikke er i lidenskaben, at han skal have opfyldt sin ideelle fordring, men i et praktisk virke. Lykken finder han først, når han har fundet sig selv og sin rette hylde i samfundet.

Traditionelle eventyr

HJEMME: I hjemmefasen møder vi helten, og konflikten varsles

UDE: I anden fase drager han ud i verden for at møde nogle ydre forhindringer og for at overvinde sig selv. I dette rum findes ofte overnaturlige kræfter, der kan tolkes som projektioner af overnaturlige kræfter som angst, begær osv.

HJEM: Helten består i de fleste eventyr prøverne og vinder i eventyrets tredje fase et nyt hjem, typisk et halvt kongerige.

Den lærde mand

UDE: Han begynder eventyret ude! I de varme lande ændres hans titel til ”den fremmede”! De varme lande passer ikke til hans temperament

HJEM: Han vender hjem til det kolde nord, hvor han sygner hen.

UDE: Han er ved fortællingens slutning ude; på kursted med skyggen. Her slår skyggen ham ihjel.

Skyggen

HJEMME: Den bliver sig selv i de varme lande, der er dens åndelige

UDE: her rejser den til norden, hvor den er fremmed og adskiller sig fra de givne normer.

HJEM: I eventyrets sidste fase vinder Skyggen prinsessen og det halve kongerige og finder altså et nyt hjem.

25

hjemsted.

Dobbeltgængermotivet Menneskesyn

I Skyggen

I litteraturen er Dobbeltgængermotivet kendetegnende ved et nyt menneskesyn i forhold til Romantikken. Forestillingen om et helt og sammenhængende menneske bliver problematiseret. Der var med motivet fokus på, at mennesket (og menneskets fornuft) ikke var herre i eget hus; Mennesket er ikke herre over sit ubevidste sjæleliv. Mennesket er splittet mellem en konventionel, borgerlig dagsside og en skjult, fortrængt natside, som der ikke er plads til i samfundet.

Eventyret kan ses og er blevet set som udspaltninger af samme person. Den lærde mand: repræsenterer en klassisk dannelseskultur og det borgerlige samfunds krav om ”det gode, det sande og det skønne”. Men som vi ser i eventyret er dette virkelighedsfjernt. Skyggen: har indsigt i livets (og andre menneskers) skyggesider, og det er gennem denne indsigt, at Skyggen opnår sin magt.

”Det gode, det sande og det skønne” Forestilling

I praksis

I Skyggen

I antikken og igen i romantikken herskede forestillingen om en enhed mellem ”Det gode, det sande og det skønne”.

Det gode (moralfilosofisk + eksistentielt), det sande (erkendelsesteoretisk), det skønne (i samfund og kunst): Har man indsigt i det sande, opfører man sig moralsk godt, har det eksistentielt godt og er dermed en del af et skønt (velindrettet, harmonisk, lykkeligt) samfund.

Opgør med denne tanke! Den Lærde Mand skriver om dette, men som Skyggen siger: ”De forstår Dem ikke på Verden”. Og: ”Det er i grunden en nedrig verden”. Og ingen mennesker gider høre på, hvad den lærde mand skriver! Og Skyggen får jo ret (i eventyret). Samfund: Den sande verden er hverken skøn eller god! Kunst: Og eventyret Skyggen er heller ikke skønt!

H.C. Andersens (selv-)opgør i Skyggen Mod Romantikken

Mod eventyrgenren

Mod sig selv

Det, som den lærde mand spørger efter hos poesien er friske skove, hellig kirke, stjerneklar himmel, høje bjerge, Oldtidens guder, gamle helte, legende søde børn, der fortæller om drømme. Han forbinder poesien og kunsten med alle de karakteristika, som kendetegner Romantikken, men både selve eventyret Skyggen og ”Poesien” i Skyggen er alt andet end

Som det er fremgået vender HCA op og end på både dannelsesromanen og eventyrgenren og deres happy endings. Og dermed er der en slag opgør med denne genre. Man kan kalde eventyret for et metaeventyr: Et eventyr, der forholder

Eftersom HCA har skrevet mange og er verdensberømt for eventyr med gode slutninger, ligger der i Skyggen er ironi og et opgør mod HCAs egen produktion og kunst- og

26

romantiske. Eventyret bliver altså et opgør med Romantikken

sig til sin egen genre.

menneskesyn

Epokalt nedslag i tekster fra 1900-tallet: Samme analyse model som ved 1900-tallet: Realisme generelt  



  

Den litteratur, der forsøger at spejle og gengive den omgivne virkelighed Er dog ikke altid objektiv! o Er altid udtryk for en konstrueret virkelighed (forfatter vælger synsvinkel og æstetik) o Bruger ofte ironi og satire o Tjener en række formål (at give udtryk for holdninger, utilfredshed) Realisme har vist sig i forskellige former til forskellige tider (se detaljeret oversigt!) o Poetisk realisme (ca. 1830-50) o Kritisk realisme (I forlængelse af det moderne gennembrud)  En gren af dette er det folkelige gennembrud, den ny realisme. Man tilstræbte her at skrive fra folket til folket! o Socialrealisme (ca. 1930’erne) o Nyrealisme (ca. 1960’erne-1970’erne) o Magisk realisme (ca. 1970’erne-1980’erne)

Det folkelige gennembrud Kulturkamp Fascination af ideologierne

Det moderne gennembrud:     

Køn Kirke Klasse nationalstaten naturalisme

Faktion: Faktion: New journalism og den moderne reportage Definitionen på faktion

”Myte om den objektive journalistik” vs. ”Den mest objektive form for journalistik er den,

 

 

Sammenblanding af fakta og fiktionselementer Faktion dækker det område, hvor: o Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk (virkemidler) o Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk (virkemidler) Faktion findes i alle medier – virkemidler, omfang og formål er dog forskelligt Myten om den objektive journalistik o Ingen tror længere på, at journalisten fremstiller verden, som den er o Man kan tilstræbe objektivitet, men:    

Al journalistik tager udgangspunkt i valg og fravalg Journalisten vælger, hvilken historie han vil skrive Han vælger, hvordan historien skal skrives Han vælger begivenhedernes rækkefølge

27



der synliggør subjektiviteten” Konsekvenser for journalistikken (fx i new journalism og reportagen)



New journalism og den moderne reportage: o New journalism er en journalistisk genre, der inspireret af tendenser i amerikansk journalistik i 1960erne fra 1970erne i Danmark blandede skildringen af den faktiske virkelighed med litterære virkemidler o New journalism og den moderne reportage gør opmærksom på, at virkeligheden ses gennem en journalists øjne og er vinklet ud fra hans personlige opfattelse   





Kan sandheden findes i den moderne informationsudbud, og hvad skal den nye reportage/new journalism ellers nytte ?

 

Understreger (mere eller mindre eksplicit) subjektiv vinkling Synliggør det fortællende jeg Journalisten er (til tider) den egentlige hovedperson (det egentlige hovedtema) i reportagen

Definitionen på reportagegenren o Konstitueret ved, at tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til stede i teksten o Formidlingssituationen afdækkes for læseren for at fastholde troværdighed og autenticitet o Man henviser til kilder o Man udstiller besværet og heldet i forhold til at finde og formidle historien – udstiller afstanden mellem det oplevede og formidlingen af det   

Den moderne journalists verdensopfattelse

Han vælger sproglig stil, sætningsopbygning og ord

Ordene slår ikke til Ens viden er utilstrækkelig i forhold til at trænge ind til den fulde sandhed Man må benytte sig af symboler, henvisninger til film og litteratur

Den kan sammenlignes med den moderne kunstners. Som modernisterne står de midt i virkeligheden, men de opfatter den som splittet og usammenhængende. De iagttager omverdenen, men tror ikke, der findes en objektiv sandhed. Der kan imidlertid skabes en slags sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes af den, der beretter – gennem selve beretningen og sproget De er netop en problematisering af, den måde hvorpå virkeligheden konstrueres, ved at vise konstruktionens virkemidler, bliver modtageren, læseren, lytteren (avis, tv, Internet) til stadighed bevidstgjort – hvorved manipulation søges undgået De hævder dermed – paradoksal – at de gennem denne refleksion over virkelighedens tilblivelse repræsenterer en ny form for autenticitet og nærvær – altså en ny ægthed/sandhed (hvilket, de netop selv hævder, er en illusion)

Til analyse af reportage- og new journalism-tekster Fire (fem) karakteristiske fiktionsteknikker (i faktionen): Scene-på-scene-teknikken





Brug af dialog

   

Synsvinkelteknikken

  

Bryder med den traditionelle opbygning af en nyhedshistorie – den omvendte nyhedstrekant (Her serveres pointen/højdepunktet/konklusionen først, og derefter følger ofte en kronologisk gennemgang af baggrunden for begivenheden) Ophæver kronologi til fordel for enkeltsituationer, scener, der tilsammen danner en helhed Giver mulighed for spring i tid og rum – og mellem personer Minder om film og impressionismens noveller og romaner Journalisten indleder ofte med den scene, der er mest sigende eller fængende Idealet i new journalism er, at hvis man anvender dialog, så skal den være så tæt på den virkelige samtale som muligt I NJ er det ikke kun vigtigt, hvad der siges, men også hvordan det siges Dialogen er i høj grad med til at karakterisere personerne Består i, at journalisten lader andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig

28

 

Brug af karakteriserende detaljer

  

Sproglige eksperimenter

 

Diskussion (forholdet mellem NJ og virkeligheden/objektivitet)





Journalisten bevæger sig ind i bevidstheden på én eller flere af personerne i sin artikel og gengiver virkeligheden, således som den opleves derfra Gør dermed op med opfattelsen om avisreportagens objektive fortæller! Den journalistiske sandhed anses som en relativ størrelse, som afhænger af øjnene, der ser. En dækkende beskrivelse af omverdenen kræver derfor mere end en beskrivelse Realistisk gengivelse af nøgne replikker er ikke nok til tilstrækkeligt at karakterisere mennesker og miljøer Detaljer som adfærd, påklædning, boligindretning, valg af litteratur… fortæller en masse om, hvordan de er som mennesker, og om hvordan de ønsker, at andre skal opfatte dem Gennem registrering af sådanne faktiske detaljer kan journalisten nuancere fremstillingen af sine personer (og deres personlighed) yderligere NJ gør sproget til genstand for eksperimenter. Det sker for at: o protestere mod stivnet journalistisk normalsprog o gøre stoffet mere spændende og levende for læseren Af stilistiske virkemidler kan nævnes o Udbrud o Sætningsindskud o Lydefterlignende ord/onomatopoetika o Billedsprog/utraditionelle orddannelser o Slang o Historisk præsens For NJ/nogen vil hævde: o NJ kan gøre stoffet mere spændende, levende og nærværende for læseren (både intellektuelt og følelsesmæssigt gøre stoffet forståeligt) o Selvom der anvendes litterære virkemidler i NJ, kan artiklerne godt være sande o Det, at man tydeligt markerer, at dette er et subjekts oplevelser og synsvinkel, gør det subjektive mere objektivt (tættere på fakta) end noget, som påstår om sig selv, at det er objektivt (traditionel journalistik) Imod NJ/nogen vil hævde: o NJ er i alt for høj grad produkt af journalistens frie fantasi – altså blot fiktion (underforstået: virkeligheden kan beskrives (mere) objektivt, journalisten kan være (mere) objektiv)

Sprogliganalyse: Dominerende appelformer i talegenrerne Talegenre Den informerende tale Den politiske tale Lejlighedstalen

Dominerende appelformer Logos og etos Logos, etos og patos Etos og patos

Appelformernes kendetegn Appelform

Appellerer til

Appellen er placeret hos

Logos Etos Patos

Fornuften Tilliden følelsen

Talen Taleren Tilhørerne

Tilhørerens grund til at lade sig overtale Argumentation i talen Troværdigheden hos taleren Stemningen hos tilhørerne

29

Appelformerne: Logos Appellen til forstand, fornuft og intellekt Forsøg på saglig argumentation, nøgternhed, objektivitet og at holde sig til kendsgerninger Adfærd (actio) er behersket og dæmpet Lidt kedelig

Etos Etos er en følelsesappel: talerens personlighedstræk, karisma eller image har betydning for, om taleren kan vinde tilslutning til sin sag. Talerens troværdighed afhænger af. Høj etos betyder, at ens omdømme er godt. Enten har man den med hjemmefra, fordi man er kendt i forvejen, eller også må man etablere den på stedet.

Patos Når afsenderen bruger en patos-appel, påvirker han tilhøreren ved at appellere til hans (spontane) følelser (indignation, glæde, vrede, medlidenhed, munterhed). Patos-appellen kan bruges manipulerende, uanstændigt og uværdigt. Følelserne kan alene ligge i stilen og sproget, men også i adfærd (actio).

Retorik Hvad er

Den klassiske retorik har påvirket den europæiske tankegang og udtryksform i 2500 år. Retorik

retorik?

betyder veltalenhed eller talekunst: 

Hvad gør gode talere for at fængsle deres tilhørere og give deres budskaber gennemslagskraft?



Hvordan taler de godt i betydningen sandt, forståeligt og overbevisende?



Og hvordan lærer man denne kunst?

Det er nogle af de spørgsmål, som retorikken ser som sin opgave at svare på. Retorikken har gennem sin historie samlet en stor viden om kvaliteterne ved god mundtlig fremstilling og måderne at opnå dem på. Det meste af denne viden kan vi stadig bruge. For selvom meget har ændret sig gennem tiden, er vores måde at tænke, tale og erkende på stadig den samme. Retorik er derfor i dag ikke kun et klassisk dannelsesfag, men også et moderne kommunikationsfag. Men retorik er mere end målbevidst stilistik og overbevisende fremførelse. Den indeholder bl.a. overordnede tanker om vores muligheder for at opnå viden og erkendelse.

Retorikkens

Retorikken har et helhedssyn på mennesket. Mennesket består både af fornuft, følelse og fantasi, og

menneskesyn

mennesket erkender som en egenskab af disse tre egenskaber. Derfor ophæver retorikken adskillelsen mellem det rationelle og det emotionelle, mellem hovedet og hjertet. En adskillelse, der har påvirket den europæiske kultur siden Oplysningstidens rationalisme, som går ud fra, at fornuft er uafhængig af personlige og subjektive følelser, og at Verden kan beskrives og forstås objektivt. Indtil Oplysningstidens rationalisme påvirkede den europæiske kultur, var der en humanistisk tradition for at kombinere fortælling og fornuft. Siden gik den tradition tabt. I dag er vi (igen) kommet til det punkt, hvor vi mener, at selv videnskaben må sande, at det er begrænset, hvad vi kan nå frem til ved logik og analyse alene.

30

Skal vi forstå verden, må vi skabe en fortælling, som giver overblik, sammenhæng og indblik i en tid, hvor samfundet kan forekomme kompliceret, fragmenteret og uoverskueligt. Det skyldes, at en fortælling, et eventyr eller en beretning kan skabe en større forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi skal gøre eller tro på, end lange rationelle forklaringer. En fortælling trækker nemlig tilhøreren ind i fortællingens univers, hvor de får en medlevende oplevelse og identificerer sig med det, der fortælles om, uden at de (nødvendigvis) opdager det. Mennesket har en skabende fantasi, som kommer til udtryk i et levende og billedrigt sprog. Det billedlige sprog kan gøre tingene tydeligere og mere anskuelige, og det gør det ved at tale til sanserne. For når man anskueliggør noget gennem et billede, fremmaner man det sagte for tilhøreren, så de bedre kan se det for sig – og dermed bedre forstå det. Sansning og forståelse følges således ad! Når man taler anskueligt, kan en tankegang derfor blive langt mere indlysende, klar og forståelig end en rationel argumentation. Billedsprog er desuden situationsbestemt i den forstand, at det altid ytrer sig om en konkret virkelighed i modsætning til det rationelle sprog, som udtaler sig om universelle og generelle sandheder. Ved netop at være situationsbestemt kan billedsprog derfor forvandle det abstrakte til noget konkret, det uklare til noget klart og det fremmede til noget velkendt.

Retorikkens

I europæisk kulturtradition gives der to forskellige sprogopfattelser. For den ene (Augustin (400

sprogsyn

e.kr) og Descartes (1596-1650)) er virkeligheden noget, som er givet på forhånd, og sproget er bare et redskab, som vi bruger til at navngive vores forestillinger om den med. Virkeligheden er der altså før sproget, og sproget er en afspejling af virkeligheden. Det er refererende og henvisende. For den anden (Aristoteles og den moderne sprogfilosofi) er virkeligheden givet i og med sproget, idet sproget bestemmer og tolker det, vi taler om. Mennesket er i centrum i sprogdannelsen, og da mennesket erkender både via logisk ræsonnement, følelse og fantasi, afhænger sprogbrugen ikke kun af præcis og objektiv denotation, men også af subjektiv og kulturel konnotation. Den nye sprogfilosofi går som nævnt så langt som at mene, at mennesket både skaber sproget og virkeligheden. Det vil med andre ord sige, at vi skaber sproget i vores måde at møde virkeligheden på, så sproget bliver de briller, gennem hvilke vi ser virkeligheden. Sproget bestemmer dermed, hvordan vi møder og forstår virkeligheden, hvordan vi fortolker den, og hvordan vi forholder os til den. Der er en sammenhæng mellem erkendelse og sprog, mellem erkendelse og retorik. Men det er netop, hvad den retoriske tradition altid har sagt, og det er nok en af grundene til, at vi i dag (igen) ser mere positivt på retorikken.

31

View more...

Comments

Copyright ©2017 KUPDF Inc.
SUPPORT KUPDF